Fruit – Intens og associativ sommermelankoli
Fruit “Island Tape” (ØEN Records, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup
Under aliasset Fruit har den herboende islænding Anton Sandholt det seneste års tid været på plakaten til en del forskellige arrangementer på Københavns elektroniske scene. Nu er han klar med sin debutudgivelse, et kassettebånd udgivet af ØEN Records, der er tilknyttet det lille (men utroligt dejlige) spillested Øen på Mimersgade på Nørrebro. Det syv numre lange bånd har fået titlen “Island Tape”.
Musikken er ikke lige så kluborienteret, som jeg normalt ville forvente af en musiker og DJ, der er fast inventar på både Jolene og Culture Box, og som har forbindelser til miljøet omkring det dansk/tyske house-label Twin Cities. I stedet mødes man på “Island Tape” af en blid, varm lyd, som genremæssigt sommetider bevæger sig mod ambient, sommetider mod house og sommetider kombinerer de to, hvilket især er tilfældet på pladens to første numre, “7 XO Planets” og “Words”.
Ligegyldigt hvilke genreprædikater man tildeler udgivelsen, er “Island Tape” frem for alt kendetegnet ved en lethed i lydbilledet, som gør enormt meget for, hvordan musikken opleves: Det er, af uvisse grunde, som om den fremprovokerer en vis nostalgi i mig. Den lyder, som sommeren føles, melankolsk i al sin intense rumlighed, som én lang, filmisk drøm. Som de teenageår, der føltes, som om de aldrig ville ende. Og netop dette, det filmiske og det ungdommeligt drømmende, tænker jeg som to adjektiver, der betegner udgivelsen mest præcist, og samtidig også som de kvaliteter ved udgivelsen, som gør den til noget særligt.
På en måde minder Fruits lydunivers om en stil og tone, jeg typisk ville forbinde med den franske instruktør Chris Marker, som især er kendt for sine essayfilm: Ligesom scenerne i værker som “Sans Soleil” og “Le Mystère Koumiko” væves synths, trommer og realoptagelser på “Island Tape” sammen på en måde, hvor narrativet ikke er det primære. Snarere er det de associationer, følelser og minder, som værket fremmaner, som er vigtigst for at forstå det. Et godt eksempel kunne være det 10 minutter lange epos “Bedroom Romance”, som med sine bølgende synthesizere, fuglekvidren og stilfærdigt fortællende barnestemme frem for alt (for den ikke-islandske lytter i hvert fald) fremmaner en speciel stemning af at være landet i en scene et sted mellem en stiliseret ungdomsfilm og et skandinavisk folkeeventyr.
“Island Tape” kan altså noget ret specielt: Det formår at få én til at længes efter noget forgangent på en måde, der føles både vedkommende og ny.
Info: “Island Tape” udkom digitalt og på kassettebånd via ØEN Records d. 7. september.
