Trader – Simple sange om eksistentielle vilkår
Interview af Simon Lund Pedersen, foto Søren Lynggaard Andersen
Aarhusianske Trader har med deres seneste udspil “Their Best Work So Far” markeret sig som et af de mest interessante danske rockbands de seneste par år med deres rå og intense rockmusik, der både trækker på inspiration fra amerikanske indie-legender som Modest Mouse og Built To Spill. Bandet, der består af Anders Ahlers på vokal og guitar, Kristian Vissing på trommer og Joakim Møller Johnsen på bas, har dog deres helt særegne touch i form af genkendelige omkvæds, der på mest simple vis indrammes i den støjende indpakning af piskende trommer, distortede guitarfigurer og inderlige skrig.
Med inderlige, langsomme og emotionelle skæringer som “Back In Five” og “Bleached” er Trader ikke bange for at spille på de tunge følelser i et orkestreret rockunivers, hvor det ikke handler om energi eller en voldsom trang til at vende vrangen ud på deres tematiske bevæggrund.
Musikken er indadvendt, tilbageskuende og frembrusende på én og samme tid. Alle disse følelser pakket ind i et solidt tæppe af slackerrock, når det er bedst.
P/A har interviewet Trader om “Their Best Work So Far” og vejen til at fuldende dette udspil. På “Their Best Work So Far” forsøger Trader at udvikle deres lyd og tilgang til den skabende musikprocess, og som bandet selv siger, så er hele ideen om blot at reproducere den samme lyd ikke særlig tiltalende for det aarhusianske band.
P/A: Kan I fortælle lidt om, hvem I er, og hvordan Trader blev sat i verden?
Anders Ahlers: “Vi er Anders, Kristian og Joakim, tre venner i omegnen af 30 år, der spiller i band sammen.
Trader kom ud af, at jeg i mit sidste år på konservatoriet i Århus begyndte at interessere mig for musik som støjede mere og en mere autodidakt tilgang til at lave musik. Jeg synes, det var mega tiltalende at lytte til og spille musik, som ikke krævede et højt teknisk og teoretisk niveau, som jeg følte, at den musik jeg dyrkede og spillede i løbet af min tid på konservatoriet krævede. Jeg følte, at det hele var meget traditionsbundet. Dengang var det meget moderne instrumental jazz, som jeg forsøgte at lære, og det tror jeg aldrig helt, jeg lykkedes med. Kristian spillede i den periode en masse musik for mig, som jeg aldrig havde hørt før, og meget af det var en kæmpe øjenåbner for mig. Dét kombineret med at Kristian og jeg fik et øvelokale sammen, hvor vi også kunne indspille demoer, gjorde at jeg stille og roligt begyndte at skrive sange. “Bleached” fra vores Trader EP var en af de første sange, som jeg fik skrevet færdig og var nok det, der gjorde, at vi fik lyst til at starte et band sammen.”
“Altså, tanken om hele tiden at skulle reproducere det samme album eller den samme lyd er bare heller ikke særlig tiltalende.”
P/A: Er “Their Best Work So Far” lyden af Trader? Eller er det svært at definere én bestemt lyd kva jeres musikalske udvikling?
AA: “Det er det hvertfald lige nu. Vi kan godt lide, at det hele tiden kan skubbes lidt og flytte sig i andre retninger. Der er naturligvis nogle elementer og en måde at strikke melodier sammen på, som altid vil være gennemgående, men vi forsøger meget aktivt at ændre forskellige vaner, vi har fra tidligere udgivelser eller veje, som vi plejer at gå, når vi skriver ny musik. Det holder det spændende for os, og det tror vi også, det gør for dem, der lytter til os”.
Kristian Vissing: Altså, tanken om hele tiden at skulle reproducere det samme album eller den samme lyd er bare heller ikke særlig tiltalende. I virkeligheden er det ret spændende at være der, hvor vi er lige nu i forhold til sangskrivning, fordi vi ligesom er i gang med at skrive nye numre, men konstellationen er en anden end før “Their Best Work So Far”. Det føles nyt, men er jo på mange måder også helt som det plejer at være. Der er bare nogle ting, som skal tænkes lidt anderledes, og det tror jeg egentlig, vi har det rigtig fint med”.
P/A: Nu ved jeg jo, at I alle har været indover forskellige andre musikprojekter. Er der en bestemt grund til, at jeres individuelle musikalske veje har ført jer sammen i Trader?
KV: “Jeg tror aldrig, det har ligget i kortene, at Anders og jeg skulle ende i band sammen. De ting vi spillede i vores start-tyvere var egentlig ikke flettet ind i hinanden, men vi lærte stille og roligt hinanden at kende, og så skete det bare, som Anders har beskrevet. Joakim og jeg spillede sammen i nogle bands i gymnasiet og har kendt hinanden, siden vi var teenagere”.
AA: “Det er i bund og grund venskab, som har ført os sammen, men også at vi alle tre kan lide den samme slags musik. Joakim kom med i bandet, da vi manglede en bassist, for et par år siden. Jeg havde hørt Joakims egen musik og kunne tydeligt høre, at vi har mange af de samme referencer, og at han ville kunne bidrage med rigtig mange gode ting til vores musik. Joakim og jeg kendte ikke hinanden særlig godt, inden vi begyndte at spille sammen, men det er der heldigvis lavet om på nu”.
Joakim Møller: “For mit vedkommende flyttede jeg til København i den periode, og havde derfor ikke tænkt det var en mulighed at ende i band med Kristian og Anders. I stedet var jeg bare fan, elskede det de lavede, kom til koncerterne osv. Som Anders er inde på, kunne jeg også tydeligt høre referencer til kunstnere og bands i Trader, som jeg selv satte stor pris på, så det var meget tydeligt for mig, at der var en form for musikalsk forståelse, vi havde til fælles. Jeg sad i København og fedtede rundt i en soloudgivelse, netop fordi jeg gerne ville lave noget i samme boldgade, men kendte ikke så mange i København der dyrkede den stil. Derfor blev det netop et solo-foretagende, indtil Kristian så ringede og spurgte, om jeg vil spille bas i Trader”.
P/A: Det kunne være interessant at høre lidt om, hvilken rolle Aarhus spiller i forhold til jeres udvikling som band. Kan i prøve at sætte nogle ord på det?
AA: “Aarhus er jo en relativt lille by, så for vores vedkommende var miljøet omkring TAPE et vigtigt omdrejningspunkt for os, da vi begyndte at spille med bandet. Jeppe Berg fra TAPE skrev til os og spurgte, om vi ville varme op for Fontaines DC som vores første koncert i januar 2019, og det var ret stort for os. Vi havde lagt et enkelt nummer på soundcloud, havde ikke rigtigt et bandnavn endnu og nåede lige at få skrevet omkring 11,5 minutters musik inden koncerten”.
KV: “TAPE var et unikum i Aarhus, som tilbød ting, der ofte afveg fra, hvad du kunne opleve andre steder i byen, hvad angår koncerter, fester, og ja, alt det midt imellem. Jeg har set alt muligt forskelligt musik på TAPE igennem årene, og det gjorde os bestemt ikke noget, at vi ret naturligt blev koblet på det miljø efter vores første show. Set i bakspejlet lyder det måske en anelse naivt, men det føltes som en eller anden blåstempling, og betød bare ret meget for os – også for motivationen”.
JM: “Til det kan jeg indskyde, at selvom jeg var bosiddende i København, var min musikalske radar alligevel ofte rettet mod Aarhus, fordi der kom så mange gode udgivelser derfra. Jeg husker tydeligt, at jeg også var ret misundelig på det musikmiljø, jeg følte, der var i Aarhus og særligt omkring TAPE, fordi jeg havde en oplevelse af at København var mere konkurrerende, modsat det inkluderende miljø jeg udefra oplevede, der var i Aarhus”.
“Det måtte gerne bare brage afsted og være knapt så nedtursrock“.
P/A: Selvom man godt kan fornemme en genkendelig lyd og æstetik fra jeres debut ep til “Their Best Work So Far”, er der alligevel en fornyelse i jeres lyd på jeres seneste udgivelse. Kan I prøve at sætte nogle ord på de inspirationskilder, I har haft i tankerne i forbindelse med tilblivelsen af jeres seneste album?
AA: “Som titlen refererer til, var udgangspunktet at forsøge at skrive de bedste sange og de bedste guitar riffs, vi kunne, og så gå mere i dybden med sangskrivningen. Det ønske kom også ud af, at vores forrige udgivelse “Social Life” var meget tematisk funderet, og at vi dengang havde et ønske om at skabe et album, som fungerer optimalt, når det bliver hørt fra ende til anden med interludes og sange, der fader ind og ud af hinanden. Vi brugte meget tid på overgange mellem numrene. Det var meget vigtigt for os på det tidspunkt”.
JM: “Med “Their Best Work So Far” ville vi gerne lave et album med en samling af numre, som dannede en helhed, men også fungerede hver for sig uafhængigt af en kontekst fra albummet. Det var helt klart, inden vi gik i gang, at de langtrukne slowcore-agtige passager fra “Social Life” ligesom hørte dén plade til. Det måtte gerne bare brage afsted og være knapt så nedtursrock. Jeg var lige kommet med i bandet, og det føltes naturligt at gøre noget andet. Vi overgav os lidt mere til vores pop-hjerter og forsøgte at skrive numre, som kunne fungere kun med akustisk guitar og sang for efterfølgende at blive pakket ind i distortion og tunge trommer. Men udgangspunktet skulle være det første – at det skulle kunne fungere udelukkende med sang og akustisk guitar”.
P/A: Som I helt sikkert har hørt før, så er der en sammenhæng rent lydmæssigt mellem jer og andre bands fra Aarhus som for eksempel Modest og Holm. Er dette noget, I tænker meget over, eller lyder I blot som I gør, fordi det er den musik, I ønsker at lave?
AA: “Vi deler øvelokale med Modest og har spillet flere koncerter sammen. Kristian og jeg spiller med Mikkel i Holm, så det er nok en af grundene til, at der kan drages nogle paralleller. Mikkel viste bandet Women for mig, som ret direkte inspirerede mig til at lave outroen på det nummer, som hedder Quicker, kan jeg huske. Så vi deler musik, vi lytter til og spiller nye demoer for hinanden, men den største sammenhæng er nok, at vi var en del af det samme miljø i Århus. Vi er også alle tre bands affilieret med Part Time Records, så vi har jo en del med hinanden at gøre”.
“Vi kan alle stå inde for de tekster, der bliver sunget, så på den måde er vi alle redaktører for de gennemgående tematikker.”
P/A: Hvilke temaer kredser “Their Best Work So Far” sig omkring?
AA: “Teksterne til sangene udspringer af tanker om, hvorvidt man er havnet på den rigtige hylde, og hvordan man lever sit liv i forhold til, hvordan andre lever deres liv. Om at blive ældre, skulle til at være far og om hvorvidt de beslutninger, man træffer, er de rigtige. Jeg har været lidt slem til at sammenligne mig selv for meget med andre i stedet for at fokusere på det, der har været vigtigt for mig selv”.
KV: “I forhold til tekster, tror jeg vi er meget 1:1. Vi er ikke interesserede i at være særligt poetiske. I mit tilfælde på henholdsvis “Please” og “Help” fra pladen, er jeg bare ret klar på, at det er banalt – at jeg skriver, sådan som jeg har det lige der. Det taler vildt meget ind i sådan en hjerte/smerte/teenage-æstetik, men det kan jeg godt lide. Vi kan alle stå inde for de tekster, der bliver sunget, så på den måde er vi alle lidt redaktører for de gennemgående tematikker”.
P/A: Jeg ved, at I har haft lidt forskellige bandkonstellationer, siden I startede. Kan I prøve at sætte ord på den nuværende konstellation, samt hvordan jeres live-optrædener nu føles, hvor I kun er tre på scenen?
AA: “Lige nu er det virkelig sjovt, spændende og udfordrende at være en trio. Der er stadig øjeblikke, hvor vi virkelig savner en guitar mere, men i stedet for at lade os begrænse af det, prøver vi at arbejde med udfordringen i kun at have én guitar. I andre numre føles det, uden at fornærme Anders, som plejede at spille guitar i bandet, som om de altid skulle være spillet som trio. Når vi spiller live, føles det hele mere frit og åbent, og der er en følelse af, at der virkelig er kort fra tanke til handling. Det er nemmere at kaste en idé ud og få de andre til at samle den op, når vi kun er tre. Før var det meget aftalt, hvad vi skulle spille, fordi vi var to guitarister, som skulle kommunikere og koordinere, så rollerne var meget fast fordelt.
Koncerterne føles også mere dynamiske på en måde. Der er plads til, at der kan ske noget uforudset. Det er to mennesker, som mødes oppe ved trommerne, og så gør vi bare et eller andet”.
info: “Their Best Work So Far” udkom på Part Time Records I oktober 2022.
