Passive/Aggressive

Passive/Aggressive

Ghost Flute & Dice – Med klaveret som transportmiddel mod ubesøgt land

Blog April 25 2013, af Alexander Julin

Ghost Flute & Dice

Af Alexander Julin. Foto: Søren Georg Mølle.

Ghost Flute & Dice markerede sig tilbage i 2011, ved den nærmest konceptuelle plade, Music For Amplified Pianos, via Morningside Records og Playground. Klaveret er endnu også i front, men det forhenværende soloprojekt er siden da udvidet til en trio, der både tæller Danielle Dahl fra Tiger Mind samt Kristian Hverring. Som resultat af dette har klaverets tangenter nu bl.a. fået saxofon såvel som syntheziser som kompagnoner, i et projekt der har bevæget sig fra konceptuel avantgarde og til en højere kompromisløshed i kølvandet på den kommende plade ved navn Melody Is God.

Man kan vælge at gøre det let for sig selv, og kategorisere Ghost Flute & Dice ud fra genremæssige forbehold, og benævne det en diffus titel alla avantgarde (som overstående), drone, free jazz eller noget i den retning. Men i så fald risikerer man også at gøre projektet uret, da det på alle måder er af så flyvsk en størrelse, at den hverken kan eller skal begrænses til en unødvendig kategorisering. Dets umiddelbare potentiale består i dets evne til at tage hånd om en åben lytter, og føre vedkommende et sted hen der muligvis er langt væk og svært at forstå, men ikke desto mindre dybt dragende. Rollefordelingen mellem lytter og musikken i dette tilfælde lyder således: Lytteren er turisten og Ghost Flute & Dice er det ubesøgte land. Hvad angår kort og kompas er begge disse dybt irrelevante, for hvis der er én ting, jeg dog har bidt mærke i, i mit ellers begrænsede forhold til jazzen og diverse eksperimental musik er, at så snart man gør sig selv den ubelejlighed, at prøve at forstå den, frafalder musikkens essens også ofte i høj grad. Der må under ingen omstændigheder bindes bånd om musikken, logik er den irrelevant; det er blot et spørgsmål om sansning frem for forståelse.

Hvad der mere præcist så sanses ved Ghost Flute & Dice’s nuværende karakter, må også være dybt subjektivt fra lytter til lytter, men i et forsøg på en introduktion kan der lægges vægt på den gyldne balance mellem noget knugende og insisterende kontra det lette og legesyge. Herfra vil jeg lade projektet stå frit for ord, med overbevisning om at dets bizarre størrelse og idérigdom burde være sigende nok i sig selv.

Phrygian fra den kommende plade er mikset af Thomas Knak og dronen er lavet af Kristian Hverring.