Audiodrome #1 – A for Alessandroni, Alessandro
Kære læser. Velkommen til det første afsnit af en ny blogserie, som sætter fokus på det 20. århundredes filmkomponister; herunder de italienske skoleeksempler, nye avantgardister og pionerer fra tidlig elektronisk musik. Forskningsområdet spænder bredt fra Ennio Morricone, Kryzstof Komeda og John Carpenter over Lalo Schifrin, Goblin og Roy Budd til Giorgio Moroder, Tangerine Dream og Jan Hammer, som præsenteres i en filmhistorisk kontekst. Serien vil også i sit grundlag være en vejledning for vinylsamlere og filmnørder.
Ordene, undersøgelserne og de i alt et halvt hundrede playlister i denne serie er sammensat af filmentusiast og musiker Simon Tornby (Fossils, Cola Freaks, My Friend George), hvis materiale vi kommer til at lægge ud løbende her på Passive/Aggressive. I en årelang periode har han møjsommeligt samlet et voksende antal playlister på YouTube(!), men på grund af de skiftende tekniske og nationale begrænsninger har arkivet levet et flygtigt liv. Det gør vi noget ved nu, hvor Simon Tornby løbende vil rekompilere og også skrive introduktioner til komponisterne. I Audiodrome ydes en særlig mailservice, skriv til audiodrome@passiveaggressive.dk for at høre mere.
Det omfattende og dengang alfabetiske soundtrack-projekt startede oprindeligt med en forkærlighed for italienske Alessandro Alessandroni. Derfor er det også her, at vores opdaterede serie, Audiodrome, starter, selvom rækkefølgen herefter er fri. Foran venter en introduktion til en verden af lyd og film, på tværs af gys og erotik, westerns og sci-fi, historie og ånd, klassiske værker og fri musik fra Italien, Frankrig, Polen, Tyskland, Amerika og meget andet.
Audiodrome – en serie af Simon Tornby
Multiinstrumentalist og komponist Alessandro Alessandroni (f. 18. marts 1925 i Rom) har stået bag over 40 scores samt utallige såkaldte library-udgivelser. Alessandroni er nok mest kendt for sine bidrag til andres soundtracks. Her har især hans karakteristiske fløjten og virtuose guitarspil på Ennio Morricones skelsættende scores til Sergio Leones westerns skabt en lyd, som man med det samme forbinder med italienske westernfilm.
Hans evne til at spille på mange forskellige instrumenter og hans eksperimenterende tilgang gjorde ham til en ofte benyttet studiemusiker under indspilningen af utallige soundtracks op igennem især 60’erne og 70’erne i Italien. Han har stået i lære hos Nino Rota – og opdagede tilsyneladende sit særlige talent for at fløjte under indspilningerne af “Godfather”-soundtracket.
Inspirationen fra vennen Morricone fornægter sig ikke i Alessandronis egne soundtracks. Selv har Alessandroni nævnt, at Morricone brugte ham som sparringspartner til at foreslå alternative måder at spille sin musik på. Men ligesom han har bidraget med eksperimenter i Morricones filmmusik, bærer hans egne kompositioner stor præg af eksperimenter, hvilket for mig er det mest interessante ved hans musik. Det er aldrig til at vide, om der dukker et kor, en sitar, et præpareret klaver, en fuzzguitar eller en stønnende kvindestemme op i lydbilledet.
Hustruen Giulia medvirker ofte på Alessandronis soundtracks. Ofte er det tekstløse sange, der minder om Edda Dell’ Orsos måde at synge på. Giulia sang også, sammen med Alessandroni, til Piero Umilianis “Mah nà mah nà”. Sangen var oprindeligt skrevet til den erotiske film “Sweden, Heaven and Hell” fra ’68, men blev senere et stort hit, da den dukkede op i Muppet Show. Alessandroni startede desuden også koret I Cantori Moderni, som siden starten af 60’erne har medvirket på hundredvis af indspilninger. Det er i øvrigt også koret, der synger på flere af Morricones western-soundtracks, samt sang nr. 9 på denne playliste.
Tendensen med at genudgive soundtracks har heldigvis medført en slipstrøm af genudgivelser af soundtrack-relaterede udgivelser. Både library-udgivelser, men også andre udgivelser, som tidligere har været nærmest umulige at opdrive, er nu tilgængelige. Mht. Alessandroni skal især nævnes de nyligt genudgivne “Industrial”, “Abnormal Sensations”, “Underground”, “Quarta Pagina (Poliziesco)”. De sidste to blev udgivet som Braen’s Machine (Braen er Alessandronis oftest benyttede alias). “Industrial” er den sværest tilgængelige af de tre, men indeholder nogle af Alessandronis mest interessante eksperimenter. “Abnormal Sensations” lyder som et soundtrack til en meget syret giallo-film. “Underground” kan bedst beskrives som et psykedelisk rockalbum, og “Quarta Pagina (Poliziesco)”, som er udarbejdet sammen med Giuliano Sorgini (aka Raskovich), er udarbejdet som et soundtrack til en imaginær politifilm.
Playliste (Titel/film/instruktør/år) – A for Alessandroni, Alessandroni
2. “The Vienna Strangler”. The Mad Butcher (Guido Zurli, 1971)
3. “Suor Omicidi – Seq. 4”. Killer Nun (Giulio Berruti, 1978)
5. “I pattinatori di Bruegel”. Around the World with Peynet’s Lovers (Cesare Perfetto, 1974)
8. “Gray Skies”. Raise Your Hands, Dead Man, You’re Under Arrest (León Klimovsky, 1971)
9. “Venerdì santo a Siviglia” Around the World with Peynet’s Lovers (Cesare Perfetto, 1974)
10. “Malcontento Popolare” Open Window (Various, 1970)
Til videre undersøgelse:
- A. Alessandroni: https://youtu.
be/ZH59TEp07fw - Pawnshop: https://youtu.be/
eFFwuRj0JXM - I Cantori Moderni: https://youtu.be/
cpqs_IxaFRs - Braen’s machine: https://youtu.be/Y_
Jh01PAQr8 - Braen’s Machine (Braen/Raskovich): https://
youtu.be/ibjsW4JlRt0
