Cybe – Elektro-syntetiske meditationer i grænselande mellem fjernøstlig folklore og proto-elektronisk musik
Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad
Dagens artikel i serien om genudgivelser omhandler velsagtens en art dobbelt glemt guld. Og så er indlægget lidt længere end sædvanligt. Bær over med mig. Vi bliver nødt til at adressere elefanten i lokalet: Genudgivelseskulturens eksplosive vækst og indtog på markedet for salg af fysisk musik, hvor et utal af malingsplattede vinylgenoptryk af den store hitliste-kanon truer med at stoppe produktionsafløbet, fjerne fokus fra og besværliggøre det væsentlige dokumentations- og musikhistorieudvidende arbejde, der finder sted hos en række mindre selskaber dedikeret til grave glemt guld frem og fodre et nysgerrigt publikum med verdensaltererende lyd.
Nok havnede hollandske Siebe Baardas (aka. Cybe) kassettebåndsudgivelser i obskuritetens verden, da de udkom tilbage i starten af 80’erne, men nu er genudgivelsen af Baardas igen musik ved at drukne i en syndflod af genudgivelser. Vigtige som uforglemmelige. Og vi vil helst hylde de vigtige genudgivelser. Dem, der åbner døren ind til fortiden og viser os, at den ikke er færdige med at hjemsøge os med afgørende nyt om os selv, musikhistorien og hvad der nu ellers er dokumenteret af udveksling af kulturelle koder på tværs af landegrænserne thus far. Den slags genudgivelser der heldigvis også mange af.
Tag for eksempel Midori Takadas “Through The Looking Glass”, Music From Memorys “Outro Tempo: Electronic And Contemporary Music From Brazil 1978-1992” eller Hiroshi Yoshimuras “Music For Nine postcards”, der udkommer (igen) i slutningen af september. (Gen-)Optrykket af alle disse tre albums fungerer som afgørende dokumentation af den kunstneriske udforskning af ukendte lydterritorier og banebrydende sammensmeltninger af fjerne kulturer og samtidsklange. De er dristige og selvstændige undersøgelser i feltet mellem tropisk og ambient, mellem elektro og organisk materiale, mellem kompositionsmusik og eksperimenterende pop. De er trodsigt drømmende lydverdener, der eksisterer udenfor tid, og netop derfor lyder lige så frisk i 2017 som i den svundne samtid, som de er født ud af. De er musikalske øjenåbnere, der viser hidtil ukendte parringer mellem tidlig elektronisk musik og alskens diverse åndelige og kulturelle koder fra uopdyrkede sider af kloden. Nødvendige lyddokumenter, der udvider verdensforståelsen og ændrer afgørende ved musikhistoriske tidslommer som for eksempel den tidlige elektroniske musik eller første (og anden bølge) af new-age. Sådan et album er Cybes “Tropisch Verlangen”, og derfor vælger Det Glemte Guld at starte ud efter sommerferien med netop et nyligt genudgivet lydprodukt.
Men først. Nærværende signatur skal nok prøve at lade være med at gøre det samme, men genudgivelseskulturen er på mange måder stukket helt af. Og vi bliver nødt til lige at dvæle et øjeblik ved den. Der går nærmest ikke en dag uden et eller andet ikke-glemt 90’er-rockband udkommer i en eller anden special edition-vinyloptryk til store glæde for alle de autenticitetshungrende musikinteresserede, der smed deres CD’er i kælderen til fordel for, hvad-end man nu kan tappe på hanen af musik via ens egen udvalgte internet- og mobiltelefonudbyder, og nu pludselig har fundet ud af, at det igen er ok at eje fysisk musik. Så længe det er på vinyl. ‘Det ægte medie’. Også selvom alle de der Pearl Jam- og Oasis-plader oprindeligt er indspillet og mixet til at udkomme på et andet medie end vinyl. Udover det bøvl, som det giver med groteske 2017-hitlister for salg af retromanisk vragmateriale, der atter er omgjort til fysisk musik, hvor Pink Floyd anno 1970’erne kæmper med Oasis anno 1995 om at være bedst sælgende, så giver dét, og særligt fænomener som Record Store Day store udfordringer for de små labels, der kæmper om at komme til at få genoptrykt små og ukendte udgivelser hos de samme få pladetrykkere som de store labels, der altså konstant sørger for at fodre markedet med Pink Floyd og Oasis, som var det 1970 og 1995 igen. Og igen.
Men genudgivelseskulturen bringer også meget godt og vigtigt med sig. Den giver liv til hidtil ukendte sider af musikkens verdenshistorie og skaber ny indsigt i og dokumentation af væsentlige nybrud og eksperimenter i musikhistorien. Beriger os med lyde, der lyder lige så friske i dag, som de lød ved siden af dengang, de første gang udkom og ingen rigtigt tog notits af det. Og det er også her, vi befinder os med dette afsnit af Det Glemte Guld. Lad os endelig se på det.
Cybes “Tropische Verlangen” er historien om en hollandsk, krautrock-elskende musiker, Siebe Baarda, der i 80’erne rejser til Sydøstasien (Indien, Indonesien, Thailand, Bali og Java) for at udforske og opleve fjerne kulturer og kommer hjem med rygsækken fuld af transnational åndelighed, lokal folklore, ny indsigt i fremmede traditioner, samt en række feltoptagelser af diverse lokale lyde (alt fra sange til optagelser af rindende vand og nattens lyde) og traditionelle instrumenter (som diverse små gonger, en balinesisk bambus-gamelan tinklik, javanesisk gamelan sarong barong, en balinesisk træharpe genggong, en et thailandsk klokkeinstrument ching, den indonesisk suling-fløjte, en xylofon og diverse glockenspiel), som han hjemme i Holland parrer med tidlig elektronisk habengut (sampler, vocoder og computermusik), hvorefter han udgiver musikken på kassettebånd i Holland i perioden 1982-1987. Baarda spiller relativt få koncerter med Cybe, og ender med at opgive den musikalske karriere og sælge hele udstyrspakken i bytte for at have råd til flere rejser og et (gisp) mere traditionelt voksenliv (han er i dag fotograf, så kunsten har ikke helt forladt ham). Men kassettebåndene holder han fast i, og det er fra dem det belgiske label, STROOM har plukket en række af de bedste skæringer og samlet på “Tropisch Verlangen”, der godt nok er en antologi baseret på udpluk fra tre kassettebåndsudgivelser, men takket være eminent sekventering, fungerer pladen snarere som et værk end som en opsamling af hits fra kassettebåndene.
Musikalsk befinder vi os på “Tropische Verlangen” i diverse zen-berigede, elektro-syntetiske grænselande mellem minimal wave, minimalisme, ambient, new age, folk, asiatisk folk, mellemøstligt klingende raga og kosmisk glitrende gamelan-musik. På albumåbner “Can You Hear The Rooster Crow” bliver en thailandsk børnesang dyppet i milde og sært nostalgiske synth-flader, imens Cybe tilbyder japansk-influeret minimal wave parret med javanesisk gamelanmusik på “Zen Zai”. “Bali Pulau Bagus” er en electro-trippet opdatering af balinesisk gamelanmusik, imens “The Running Water” tilbyder et minimalistisk møde mellem new age-agtige synthflader, nænsomt skvulpende tinklik (bambus-gamelan) og lyden af en af Balis mange rindende floder. “The Moon is Shining Above the Ricefields”, der er inspireret af frø-sang på rismarkerne om natten, er et månesygt og meditativ folk-nummer med akustisk guitar og repetitive xylofon-mønstre. Albumafslutter “Loi Krathong”, der hylder den Thailandske fuldmåne- og lysceremoni/festival af samme navn, starter som en udknaldet lydkollage med radio-lydklip og ceremoniel sang, og ender i en sært drømmende, tropisk vuggevise for synths og klokker.
“Tropisch Verlangen” lyder forbløffende tidløst og fremstår som et værk, der viser os, at vi endnu ikke er færdige med at undersøge fortiden, eller fjerne kulturer for den slags skyld, for uopdyrkede og horisontudvidende udskejelser i de musikalske grænselande på tværs af genrer og nationale skel. Det er et værk, der bør vække interessen for enhver, men i særdeleshed vil appellere til folk, der har været omkring Ryuichi Sakamotos mesterlige “B-2 Unit” og asiatisk-influeret zen-materiale fra new-age/ambient/electro-pionerer som K. Leimer og Ariel Kalma.
Info: “Tropische Verlangen” består af skæringer fra Cybes selvudgivne kasttebåndsudgivelser i perioden 1982-1987, der er kompileret af og udgivet tidligere på året på vinyl via STROOM. Lyt til og køb pladen via bandcamp:
