Equis – Mødet mellem maskine og miljø
Equis, Sitios (Resonans Recordings, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin
Xenia Xamanek har med sine ekspressive og særdeles ukonventionelle, flygtige collage-kompositioner markeret sig som et bemærkelsesværdigt navn på den danske elektroniske musikscene. Xamanek har spillet og udgivet under flere aliasser og konstellationer, heriblandt som en del af free jazz-bandet Boujeloud, men det er i særdeleshed i kraft af sine to forrige solo-udgivelser som Equis, at hun har markeret sig som et unikum i senere tids danske musik.
Equis forrige udgivelse, “No Plants : No Life” efterlod mig både overmættet og alligevel sulten efter mere i kraft af de utallige og kortvarige elementer i musikken. På hendes kommende LP, “Sitios”, er det derimod spartansk og maskinel repetition, der frembringer en ambivalent tilstand: På trods af at man føler sig sanseligt bombarderet, er man fortsat ivrig efter atter at blive indhyllet i det ellers fremmedgørende lydlandskab.
“Sitios”, der på spansk betyder “steder”, er bygget op af to dele, der trods deres forskellige karakterer akkompagnerer hinanden umådelig godt. Første del er en studieoptagelse, mens den anden er en feltoptagelse fra en fabriksbygning. Mens der på “No Plants : No Life” i adskillige tilfælde blev indflettet vokalsamples, der var med til at bevare mennesket i de flygtige collager, er der ingen menneskelige spor tilbage på “Sitios”.
Ifølge Xamanek selv har intentionen med værkerne været at løsrive manifesterede lyde fra deres oprindelige ophav og derved undersøge hvordan de ændrede sig, når de blev isoleret derfra. Det er muligvis en overvejelse, der er let at projicere ind i sin egen oplevelse af albummets to stykker, men det fremstår ikke desto mindre som klart realiseret i kompositionerne. Ud over en lavmælt og insisterende industriel undertone i begge numre kan udgivelsens to dele karakteriseres ved deres livlige rumlighed. Der er ikke et splitsekunds stilhed i løbet af de to kompositioner, og alligevel står man tilbage med fornemmelsen af, at befinde sig i et umådeligt stort og øde miljø.
“Sitio” fremtræder snarere som et møde mellem maskine og miljø frem for maskine og menneske, som ellers muligvis har været den dikotomiske grundmodel i elektronisk musik i flere årtier. I stedet fremstår udgivelsen som en accentuering af rummenes egen tilstedeværelse gennem maskinel modificering, der afkræfter enhver intuitiv oplevelse af, at selv de mest industrielle og mekaniske rum er statiske og determinerede. I modsætning til titlen på Equis’ forrige udspil, “No Plants : No Life”, fremhæver “Sitios” i stedet livet i det maskinelle, i et territorium blottet for menneskelig interaktion såvel som natur.
Info: Sitios udkommer d. 23. april på Resonans Recordings. Der afholdes en reception og koncertrække i anledning af udgivelsen i morgen d.22.
