Fanø Free Folk Festival 2015 offentliggør fuldt program, “At bringe omgivelserne i spil” (interview)
Af Simon Christensen
Den vedholdende øfestival med fokus på folk- og improvisationsmusik, Fanø Free Folk Festival, kan i år fejre seks års jubilæum, når de til juli igen flytter til Sønderho på den sydlige del af Fanø. Sønderho har sin egen folkemusiktradition og folkedans, der blandt andet holdes i hævd af den lokale spillemand Peter Uhrbrand. I moderne tider er Sønderho samtidig blevet et dansk feriemål og uden for sæsonen også et litterært refugium. Derfor var det helt oplagt, at (i mellemtiden hedengange) Geiger startede festivalen netop her i 2010.
Rammerne er byens forsamlingshus samt kirken, et galleri, et middelaldertelt og nogle gange bare under åben himmel – og dermed både sparsomme og uhippe i forhold til, at Fanø Free Folk Festival insisterer på at booke internationale artister og relativt radikale danske projekter. I dét lys er det derfor imponerende, at Fanø Free Folk Festival for første gang i år ser ud til at kunne melde udsolgt i forsalg. Arrangør Rasmus Steffensen fortæller om festivalens grundlag herunder i et mailinterview med Passive/Aggressive.
Årets program:
Blomqvist (DK)
Blood on a Feather feat Helena Espvall (DK/US)
Cam Deas (UK)
Die Geister Beschwören (US)
Dora Bleu (US)
Exquisite Russian Brides (DK)
F.E. Denning (DK)
Fuchsia (UK)
Helena Espvall (US)
Hudna (TR/IL/DK)
ILLDJINN (DK)
Ill Wicker (SE)
Kemper Norton (UK)
Kristina Jung (DE)
Lars Bech Pilgaard (DK)
Laura Cannell (UK)
Lil & Soma (DK)
Lyset i forsen (SE)
Mariam The Believer *solo* (SE)
Marisa Anderson (US)
Nuiversum (SE)
Periklis Tsoukalas (GR)
Trappist Afterland (AU)
Tzeitel (SE)
P/A: Sønderho forbinder man med en folkemusiktradition og et tilholdssted for forfattere og samtidig også som et dansk feriemål. Hvad er det større perspektiv ved at afholde festivalen der, når det alt andet lige er et mere bøvlet sted end i en storby?
Rasmus Steffensen: “Festivalen startede egentlig som et engangseksperiment inspireret af det kulturelle miljø på Fanø og nogle personlige kontakter på øen, men også ud fra en tanke om at bringe musikken ind i et mere intimt rum. Første år (2010) fik så god respons, at vi besluttede os for at gentage succesen. Og sidste år kunne vi jo så fejre 5-årsjubilæum. Det er sandt, at dét at holde festivalen på en ø skaber nogle udfordringer i forhold til rejseforhold, overnatning mm. Men det skaber også en særlig stemning. Netop fordi folk ser det som en ferie, er det, som om de er mere tilbøjelige til at tage en chance og åbne sig for musik, de måske ikke ville gå ud og høre, hvis der var en koncert i Aarhus eller København.
Selvom vi er en meget lille festival, kan vi alligevel præsentere minimal slagtøjsmusik fra Polen eller en violinist fra Egypten for 150 mennesker, og så mange ville der næppe komme, hvis man præsenterede en koncert i København med de samme bands. Det skaber også en særlig samling og et særligt fokus musikerne imellem, som jeg synes er en af festivalens helt store forcer. Næsten hvert år på FFFF opstår et nyt samarbejde mellem musikere – ofte fra helt forskellige dele af verden. Og det er selvfølgelig meget inspirerende at være vidne til som festivalarrangør.”
P/A: Hvad gør dét ved musikken og publikum?
RS: “Lidt i relation til det ovennævnte. Øen som rum – og specifikt Fanø som et sted med en rig musikarv, men også en åbning mod samtidskunsten, poesien osv. – skaber muligheder for at bygge en form for mikrokosmos op, hvor musikere og publikum åbner sig for hinanden på en anden måde, end man ser på større festivaler, hvor der er mange flere distraktionsmuligheder, og hvor folk ofte lige er på vej til en anden fest. Der opstår en følelse af samhørighed, en følelse af at det er noget, vi gør sammen – hvilket for mig netop er en vigtig del af folkemusik-aspektet, vigtigere end om musikken nu bliver spillet på bestemte instrumenter, som man associerer med folk. For mig kan folkemusik både spilles på violin, på el-guitar og på elektroniske instrumenter. For mig handler folkemusik mere om at skabe et intimt rum, hvor musiker og publikum kan interagere med hinanden uden store distancer, og det synes jeg, at FFFF formår at gøre.”
P/A: I forhold til FFFF’s normale billetsalg har I jo i år et forrygende salg, hvor der p.t. ser ud til at blive udsolgt måneder i forvejen. Hvad gør du dig af tanker om kapacitet?
RS: “Det virker, som om der skete et eller andet i forbindelse med sidste års markering af jubilæet. Vi har fået mange flere henvendelser fra bands, der gerne ville spille, og derfor har vi også måttet takke nej til mange fremragende bands. Og samtidig har vi solgt billetterne meget hurtigere, end vi plejer, og kan i skrivende stund – før vi overhovedet har offentliggjort det fulde program – melde så godt som udsolgt. Som udgangspunkt ønsker vi dog ikke at ekspandere på selve festivalen, fordi følelsen af mikrokosmos så ville forsvinde. Til gengæld har vi et ønske om at være mere aktive på Fanø løbende. Et forsøg, vi søsatte sidste år med stor succes, var et residency-program, hvor vi bringer udvalgte kunstnere til øen før selve festivalen, for at de kan lade sig inspirere af den lokale musik, naturen osv. Sidste års residency med violin-duoen Daniel Merrill og Ayman Asfour har så igen ført til, at FFFF i år er blevet inviteret til Alexandria i Egypten for at præsentere free folk. Så det er jo også en måde at ekspandere på. Ikke at invitere hobe af mennesker til Fanø, men at bringe en del af Fanø og free folken ud i verden, helt til f.eks. Egypten. Det er det, festivalen kan: udvikle ting og plante små frø, som kan vokse sig til noget stort. Men vi ser det selvfølgelig som en stor tilkendegivelse, at vi allerede nu kan melde så godt som udsolgt. Der vil dog blive solgt nogle endagsbilletter i døren på festivalen – primært henvendt til de lokale folk, som måske bare vil snuse lidt til musikken. Det er også vigtigt for os, at den mulighed er der.”
P/A: Hvilke kunstneriske og sociale begivenheder ser du mest frem til på årets festival?
RS: “I al beskedenhed synes jeg, at programmet i år er ganske forrygende. Jeg glæder mig til at kunne præsentere navne som Helena Espvall, Marisa Anderson og Mariam The Believer – kunstnere, som jeg har drømt om at præsentere på Fanø i flere år, og nu lykkes det altså endelig. I år er der også kommet endnu mere fokus på unikke konstellationer, samarbejder og stedspecifikke optrædener. Førnævnte Marisa Anderson bliver dette års artist in residence, hvilket jeg tror bliver fantastisk, fordi hun er en sublim musiker, der virkelig formår at fortælle historier med sit instrument, og de koncerter, jeg har hørt med hende, har været fuldkommen overrumplende. Helena Espvall spiller i år et show med egne numre, men har også indvilliget i at lave en særlig koncert sammen med den dansk/amerikanske duo Blood on a Feather, som tidligere har optrådt på festivalen, men som man her kan opleve på en ny måde. Og så har vi tilføjet det gamle progfolk-band Fuchsia, hvis bandleder Tony Durant optræder med en unik FFFF-line-up, som tilsyneladende også kommer til at tælle lokale musikere fra øen. Jeg skal også nævne engelske Cam Deas og danske Frederik Denning, der begge vil fremføre unikke og stedspecifikke kompositioner skabt specielt til lejligheden og med fokus på field recordings fra øen. Også en måde at bringe de fantastiske omgivelser i spil.”
Info: Fanø Free Folk Festival #6 finder sted den 24.-26. juli. Der er på nuværende tidspunkt meget få billetter tilbage (RSVP).
