Passive/Aggressive

Felia Gram-Hanssen – mellem to verdener

February 16 2023, af Kristoffer Møllegaard

Interview af Kristoffer Møllegaard

I november sidste år udgav Felia Gram-Hanssen sit første soloalbum ”Embedded Listening by Felaia” på Sensorisk Verden. I den forbindelse bringer Passive/Aggressive et interview med Gram-Hanssen om det at springe ud som solokunstner, at udvide sin kunstneriske praksis og udforske andre verdener – i mere end én forstand.

Felia er måske bedst kendt som det eksperimenterende rockband Thulebasens forhenværende trommeslager. Det er derfor ikke så overraskende, at hun påbegyndte sit solo projekt i velkendt territorium – trommerne. Men ”Embedded Listening by Felaia” skulle ende med at blive indspillet i to, for Felias vedkommende, meget forskellige virkeligheder. Hun optog de improviserede trommer helt tilbage i 2016 med sin tidligere bandkammerat Nis Bysted, hvorefter en skelsættende begivenhed hurtigt satte en midlertidig stopper for arbejdet:

”Kort tid efter indspilningerne blev min kæreste og jeg gravide og jeg måtte sygemeldes med en omgang ni måneders graviditetskvalme. Så fik indspilningerne lov til at ligge og summe lidt i skuffen. Da jeg tog fat på at lytte til materialet igen, var jeg et andet sted i mit liv, og jeg havde en anden måde at arbejde på. Måske begyndte jeg at give materialet tid og rigtig lytte til, hvad trommerne selv kaldte på. Ikke være så bange for det kompromisløse ved at lade dem komme i front.”

Ikke-menneskelige samarbejdspartnere

Og trommerne kaldte på samarbejde, men ikke i en konventionel forstand. Som Felia selv siger, så kan en solomusiker, der førhen har arbejdet primært i grupper, nærmest af instinkt invitere en masse gæstemusikere i studiet, så skabelsesprocessen ikke bliver så ensom. Men Felia valgte i stedet for mennesker en helt anden form for samarbejdspartner – feltoptagelser:

”Jeg er interesseret i dynamikken ved feltoptagelser og har gennem en del år optaget lyde fra naturen, rejser og hverdagssituationer. Dette arkiv er et skatkammer, som jeg elsker at lytte til. Selv i en uspektakulær optagelse, gemmer der sig lydlige spændinger og dynamikker, der inspirerer mig. Jeg besluttede at feltoptagelserne skulle være mine samarbejdspartnere på pladen.”

At Felia omtaler feltoptagelserne som samarbejdspartnere i flertal er ikke nogen fejl – de frembringer så forskelligartede lyde som et helt orkester. Alt fra knasende is, fjerne ekkoer og udstrakte udefinerbare droner til ringende klokker, brusende støj og bisværme indfinder sig på albummet, og spiller med, mod, indeni og udenom Felias trommer. Sammen skaber disse elementer små historieforløb. Trommerne skaber rytmik og fremdrift, mens reallydene frembringer en følelse af tilstedeværelse. Lytteren kan ikke nødvendigvis sætte ord på, hvor vedkommende befinder sig, men sanser alligevel intuitivt, at man er tilstede et eller andet sted. Dette samspil mellem trommerne og optagelserne var netop også det, der inspirerede hende:

”Jeg er optaget af at finde lyde, som har en rytme og cirkulær puls indlejret i sig. På pladen ville jeg gerne have at lydene og trommerne mimede hinandens energi. Selvom der er stor forskel på de to optagelsesformer, så har de en fælles nerve og drivkraft, der var inspirerende for mig. Jeg er interesseret i sammenstillingen af de forskellige optagelser, fordi blandingen af live-energien i trommerne og de dynamiske feltoptagelser gør, at det samlede lydbillede kan overraske lytteren. Der er flere gange hvor reallydene er svære at lokalisere, de ligger som et virvar af energi omkring trommekompositionerne.”

Dobbeltgængeren

Det er dog ikke kun feltoptagelserne, der spøger i kulisserne. Kigger man nærmere på albummets titel, vil man støde på et andet navn end Felias eget – Felaia. Det er et navn, der også går igen i udgivelsens pressetekst. Til det åbenlyse spørgsmål om hvem denne Felaia egentlig er, svarer Felia, at Felaia er en cyborg. Hun er Felias fiktive dobbeltgænger, og nærværende album er i virkeligheden hendes historie:

”Felaia overkommer en omvæltning og i mødet med en ny virkelighed, må hun finde sin vej. Hun begynder at kommunikere med omgivelsernes lyde for at forstå, hvor hun kommer fra. Ved hjælp af en iboende lytten følger Felaia lydenes vibrationer og responderer på dem via trommerne. Gennem lydenes stemning og klang, mener Felaia at kunne finde ind til en symbiotisk tilstand med den soniske verden.”

”Embedded Listening by Felaia” omhandler således på sin vis ikke det ægte kød-og-blod menneske Felia, men derimod den fiktive mekaniske skabning, Felaia. Men i og med at sidstnævnte udspringer direkte af førstnævntes fantasi, så er forbindelsen mellem de to unægtelig.

Hvordan har det været, sådan at lade en anden være hovedpersonen i ens kunstværk? For Felia har det i høj grad handlet om et forsøg på at bryde sin egen, og potentielt publikums, kunstneriske vanetænkning:

”Jeg oplever det at spille trommer, som en kropslig handling i ligeså høj grad som et musisk udtryk. Når jeg bruger Felaia som afsender, er det et forsøg på at kommer tættere på en performativ undersøgelse af lyde i relation til kroppen. I arbejdet med Felaia som udvidet krop, har det været spændende at opløse min egen ’naturlige’ krop til fordel for en teknologisk krop. Det har været med til at bryde grænserne mellem at performe, mixe og lytte. Med udgangspunkt i min egen krop ønsker jeg at skabe et lydligt rum, hvor lytteren positioneres, med håbet om at det kan åbne op for nye måder at lytte på.”

At lytte til to verdener

Man skaber en slags intim forbindelse med de lyde, man optager. Felia beskriver sine oplevelser med feltoptagelser på en måde, der vækker mindelser om Pauline Oliveros’ koncept deep listening, hvor der lægges stor vægt på, at man skaber rum og tid til at lytte efter – virkelig lytte efter:

”Når jeg, Felia, optager lyde og lytter med hørebøffer, er det som om, at mine øre forlænges. De sniger sig ind i små verdener af lyd, som de normalt ikke har adgang til. At høre altings nærvær og bevægelse så tæt er som at være inde i lyden og være omsluttet af dens energi og væren. Lige der er jeg forbundet med lyden på en helt speciel måde.”

Og hvordan har denne fremgangsmåde så påvirket Felias eget virke som lydkunstner? Den har langt om længe samlet nogle af de tråde i hendes praksis, som førhen i højere grad var uforbundne:

“Jeg er interesseret i at skabe en relation med det andet-end-menneskelige og skabe nye historier om slægtskab med naturen som medfortæller. I denne langtrukne proces med pladen har jeg gjort mig en del tanker om det at arbejde med kunst, og hvad det skal for mig og for dem der lytter og ser. Pladen er en integreret del af hele min praksis, og den har fået mig til at arbejde mere samlet med interesser og metoder på tværs af min praksis som kunstner og performer.”

”Embedded Listening by Felaia” repræsenterer således en bro. En bro mellem to verdener, mellem et præ- og postgraviditetsforløb, en bro mellem fantasi og virkelighed, en bro, der forbinder praksisser og kunstneriske tilgange. Det er en bro, hvor den fiktive verdens cyborg, Felaia, kan mødes på midten med vores virkeligheds menneske, Felia Gram-Hanssen.

Info: ”Embedded Listening by Felaia” udkom på Sensorisk Verden i november 2022.