G. S. Sultan – Fascination gennem fremmedgørelse
G. S. Sultan “Redundancy Suite” (Phinery) – anmeldelse af Alexander Julin
På “Redundancy Suite” præsenterer amerikanske G. S. Sultan (alias for Roy Werner fra New York, der også er udgivet på Orange Milk Records) ligepå og hårdt sine kompositioner løsrevet fra enhver form for umiddelbar logik. Der er tale om eklektiske frekvenser, der mest af alt lyder som noget, der kunne have været en sang, men en sang, hvis bestanddele nu har bestemt sig for at frigøre sig fra sit ophav med det resultat, at den fremstår uforståelig og dybt inhuman.
Netop den intense artikulering af noget enormt umenneskeligt er årsagen, at “Redundancy Suite” er så fascinerende. Det var ikke nødvendigt for mig at følge disse abrupte og ulogiske frekvenser mere end et kort minut, før det stod klart, at det ville være dødsdømt at forudse nogen form for logisk udfoldelse af numrene eller værket som helhed. I stedet følger man den tråd, der lader sig spinde over værkets respektive sange, og man lader sig vikle ind i den, indtil sangene slutter mere eller mindre lige så brat, som de er begyndt.
Fascinationskraften ved “Redundancy Suite” bunder i, at jeg som lytter vitterlig ingen mulighed har for at begribe det system, som udgivelsens numre enten befinder sig indenfor eller netop bryder med. Tempoet, musikken udfolder sig i, er – generelt set – simpelthen for højt til at kunne sanses som andet end noget flygtigt og snart afsluttet eller allerede hændt, der næppe heller indkapsles via repetition. Der hersker et utæmmet kaos i albummets kompositioner, der først mod sin slutning – hvis overhovedet – giver nogen form for åndenød. “Redundancy Suite” fordrer dog ikke nogen forståelse fra lytterens side. Tværtimod fremstår albummet som en optegnelse over noget ikke-menneskeligt – og derved grundlæggende uforståeligt – og det holder mig draget til værket.
Info: “Redundancy Suite” er ude nu på det danske label Phinery. G.S. Sultan spillede på Lost Lands Festival på Mayhem tidligere på året.
