Passive/Aggressive

Hans Appelqvist – Digital mimesis og en forvrænget berettermodel

Kritik March 6 2017, af nilsbloch

Hans Appelqvist - Swimming Pool - cover

Hans Appelqvist ”Swimming Pool” (Orange Milk Records) – Anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

Ofte tænker jeg, at min fornemmelse for, hvornår musik kan kaldes for mærkværdig, er blevet bedøvet af mængden er særheder, jeg har smidt i øregangen. Min tærskel for, hvornår musik lyder underlig, er ganske enkelt blevet hævet ved at blive eksponeret for alverdens besynderligheder – fra det mest stille til det mest larmende, fra det ældste til det nyeste og fra det mest højpandede til det mest liderlige. Så hvad der forekommer mig skørt, kan være lidt svært at forudsige.

Alligevel må jeg sige, at skånske Hans Appelqvists nyeste kassettebåndsopus, ”Swimming Pool”, tog røven på mig. Pladen udkom i sidste uge på det futuristiske Ohio-selskab Orange Milk Records, der meget rammende beskriver albummet således: “Massive album of orchestral dark MIDI sounds and weird sexual and dystopian themes.”

“Swimming Pool” er en foruroligende blanding af medier, stemninger og traditioner. En uheldsvanger stemning løber gennem alle numrene på tværs af det ellers skizofrene mix af genrer, der spænder fra oldschool techno over jazz til fransk impressionisme, og efterlader lytteren noget desorienteret, når de sidste metalliske toner ringer ud.

Malmø-baserede Appelqvist har siden 2002 udgivet plader, der ofte benytter sig af dialog frem for vokal. Nogle af værkerne så meget, at han selv kalder det for radiodrama, bl.a. inspireret af Robert Ashley. Som den allround kunstneriske komponist han er, har han desuden lavet filmmusik, hvilket faktisk er ganske relevant info, når man lytter til “Swimming Pool”. For foruden et harmonizer-kor, der synger en vild udgave af den svensk vise “När Solen Dör”, består albummets vokale indslag udelukkende af kryptiske samtaler og fjern hvisken, eller som det lyder i pressemeddelelsen: ”Lovers whisper their fears and demonic voices howl commands, while children giggle”.

Disse forskellige stemmer giver fornemmelsen af at lytte til scener fra en film, der aldrig er blevet lavet. En sammenhængende fortælling, der også kan skimtes i titlernes indbyrdes henvisninger, men som heller ikke her synes at fremstå tilstrækkeligt kohærent og derfor forbliver en art sløret narrativ. Det forstyrrende er, at vi får at vide, hvad denne fortælling handler om, men aldrig hvor den vil hen, eller hvorfor den har relevans: Et hav af seksuelle referencer (trekanter, samlejer, glidecreme og behovspyramider) sættes i spil af titler og videoer, men bliver aldrig mere end et løst konstrueret netværk af henvisninger, der blot farver musikken uden at give den en ramme eller en specifik politisk agenda. En lige-ved-og-næsten fortælling, der i høj grad bidrager til pladens foruroligende stemning.

“Swimming Pool” er groft sagt udspændt mellem to ekstremer: Debussy-klingende piano og syntetiske arpeggiatorer blandet med digitale renderinger af orkesterlyde. Denne spænding mellem det organisk improviserede klaver – der i øvrigt bærer sin mængde af musikhistoriske konnotationer – og programmeringens kolde og uhyggeligt præcise lydbillede eksemplificerer meget rammende den undersøgelse af forholdet mellem menneskelig følsomhed og digitalt frembragt virkelighed, der gennemsyrer albummet. Det er ikke en irrelevant tematik, men den er efterhånden blevet belyst på vanvittigt mange måder og kræver derfor et nyt perspektiv for at blive nærværende. Dette lykkes for Appelqvist, fordi han ikke direkte taler ind i samtidens digitale virkelighed, men i stedet fremskriver en slags generisk digitalt univers, der snarere lægger vægt på computerens fejlbarlighed end dens fortræffeligheder.

Det er ikke en retrospektiv fremstilling, men en slags krystallisering af hans forestilling om computeren, hvor MIDI-orkestreringen lyder kold og forsimplet, og hvor der ikke peges frem mød en virtuel frigørelse, men snarere en besnærende umenneskeliggørelse. Det spændende ved dette greb er, at man, i en tid hvor snart alt sanseligt kan gengives virtuelt, og linjen mellem det digitale og det organiske sløres, må ty til en slags karikatur af et computergenereret univers, for at kunne italesætte netop dette skel.

Info: “Swimming Pool” udkom den 24. februar på amerikanske Orange Milk Records (Lyt til albummet i sin fulde længde her).