Himmelrum – Arrangeret realisme i Østeuropas topografi
Himmelrum “Free Camping Romania” (Honeyland Records, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen
Hvorfor har de kristne stadig patent på himmelen? Himmelen er så symbolsk stærk i den kristne mytologi, vi er vokset op med, at det er svært at tage den fra dem. Men himmelen er jo et fascinerende rum, uendeligt og alligevel afgrænset til vores atmosfære. Skyer, sol og måne kan befolke himmelen, mennesket kan bevæge sig gennem den i kæmpe metalkonstruktioner.
Bandet Himmelrum forsøger med sit navn at omformulere himmelens betydning. Så vidt jeg kan se, er der i hvert fald ingen kristne motiver i musikken. Deres første selvbetitlede album havde et farvetema, mens gruppens nye plade har Østeuropa som vagt geografisk tema. Det danner bagtæppet for pladens indspilninger.
Efter bandet havde udsendt det første album, kørte de ned gennem Østeuropa i to måneder og jammede på gader, strande og i skove. Sammen med supplerende indspilninger fra Sejerø er optagelserne fra den europæiske rundtur resulteret i “Free Camping Romania”, der er præget af en lidt tilfældig ånd. Det er ikke optagelser af et band; det er arrangerede field recordings, hvor de har ladet omgivelsernes lyde træde ind og ud af lydbilledet.
På “Beograd” kan man høre stemmer, en hund, en busdør, der åbner og lukker, dyttende biler, mens fjerne guitartoner og forsigtig trompet træder frem. Bandet forstyrrer næsten undskyldende bylivet. Under nummeret tager musikken til, tør at overdøve byrummet, mørkere guitaranslag, skærende droner, så næsten bidende guitar og til sidst storladent trompetspil, der blæser atonalt ud, bandets sikring sprænger. Sådan melder de deres ankomst. Forsigtigt. Ærbødigt. Men deres scene er himmelstræbende, fortrinsvis pga. trompetens lange, stigende toner. Mens trompeten stræber mod himmelrummet, opadsøgende, forsøger guitarer og trommer at holde fast i en mere jordbunden rytme, der trækker trompetens toner hen over himmelen med en konstant kontakt.
Men ofte holder bandet sig til jordoverfladen. De forskellige optagelser af omgivelserne giver en tilfældig realisme, måske mest tydeligt i “brian”, hvor der er nogen, der begynder at tale om en video hen over svævende guitar og bongotrommer. Talen overtager musikken. Måske er det ikke så tilfældigt igen, men det fungerer.
På et album bestående af ét nummer på lidt over syv minutter, ét over otte minutter og ét over 20 minutter, mens de tre resterende numre ligger på et-to minutter, så vil de korte numre på sådan et album næsten altid opleves som pauser i hovedattraktionerne. De drukner lidt, men har deres egen isolerede værdi.
Det afsluttende “Fårehyrde”, som fylder halvdelen af albummet, bruger lang tid på at bygge op, repetitivt, motorisk, inden motoren bliver afbrudt af tunge riffs, mere bevægeligt trommespil, et støjende, flagrende samspil mellem guitarskyer og kakofonisk trompeteren. Og sådan veksler nummeret dynamisk mellem forskellige modi. I hvert fald kompositorisk.
For lydmæssigt mangler dynamikken. Om det er mikrofonerne, de har haft med, der har været begrænsede, eller om det er sket i mixet/mastereringen, skal jeg ikke gøre mig klog på, men de overvældende passager er mindre overvældende, fordi de mangler det lydmæssige udsving.
Ud over denne tekniske skuffelse er “Free Camping Romania” en interessant dokumentation af et ungt bands road trip. En vekslen mellem spontane møder med gadebilledet og strukturerede improvisationer under det østeuropæiske himmelrum.
“Free Camping Romania” udkom i oktober på Honeyland Records. Bandet har bl.a. været en del af Honeyland Festival og turneret i Danmark med Barmer Boys og Damo Suzuki (Can). Himmelrum kan fanges live til Independent Labels Winter Fest 8. december i Christianshavns Beboerhus og 15. december i Noisy Beehive.
