irsh – Egyptisk klub- og eksperimentalmusik trives midt i pandemiens rasen
V/A, “irsh: did you mean irish” (irsh, 2020) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen
irsh startede som en række video streams med live musik og dj-sets fra Egypten. Bag initiativet stod Cairo-producerne Rama og ZULI, hvoraf sidstnævnte inden for de seneste år har markeret sig med udgivelser på Haunter Records og UIQ. Senere i september udgiver de nu også en kompilation med en række af de musikere, der enten har spillet til irsh eller formentlig kommer til det i den nærmeste fremtid.
irsh startede i januar, ikke længe inden Covid-19 for alvor brød løs og bl.a. satte klub- og koncert-liv i en dvale på ubestemt tid i store dele af verden. Kompilationen “irsh: did you mean irish” blev planlagt, efter at det blev en udfordring fortsat at mødes fysisk. Musikken selv lyder dog langtfra blot som en længsel efter at hygge med vennerne eller at dulme sine sociale eller eksistentielle kvaler i en klubkulturs afsondrende eufori. Flere af bidragene, eksempelvis fra Itfil og ZULI selv, har derimod noget enormt bombastisk, noget nær militant over sig. Beatsene sprænges nærmest i ørene på én som granater, der eksploderer. Det er derfor ingen overdrivelse at kalde musikken intens, men selv i dens mest voldsomme øjeblikke er der stadig noget indbydende over den. I modsætning til eksempelvis noisemusik, der ofte pirrer min nysgerrighed og drager mig til sig netop ved at skubbe mig væk som lytter, bliver jeg derimod ganske intuitivt opslugt i musikken på “irsh”.
Anderledes forholder det sig med kompositionerne fra Kareem Lotfy, Onsy og Abdullah Miniawy & Hvad, i den forstand at de alle tre giver et afbræk fra beat-bombardementerne for en stund. Det er dog ikke, fordi musikken derfor emmer af ren idyl. Samarbejdet mellem den egyptiske digter og musiker Miniawy, der har gjort sig bemærket med sine udgivelser sammen med den tyske trio Carl Gari, og københavnske Hvad (Hari Shankar Kishore) er især værd at fremhæve. På karakteristisk vis formår Miniawy også på “The Dirty Canes Lake” at skabe en ildevarslende og alarmerende stemning med sin sang, uafhængigt af hvorvidt eller ej, man kan tolke ordene. Stemmen i sig selv dirrer af spænding, mens Hvad har skabt en nærmest hypnotisk dragende komposition, bygget op om et repetitivt og hult rungende tromme-beat.
De tre efterfølgende numre afrunder dog kompilationen i et stilistisk og stemningsmæssigt leje, der er noget tættere på kompilationens begyndelse. 3Phaz med et højspændt og energisk nummer, “Cluster Drum”, der med sin analogt-klingende, perkussive lyd vækker associationer til bl.a. DJ Plead, DJ Haram og Anunaku. Det samme gælder også for “Madrab Deban” af El Kontessa, der ligesom Al Natuer adskiller sig fra 3Phaz’ bidrag ved at dyrke nogle enormt fængende melodier, som jeg personligt forbinder – om end måske lidt diffust – med en mellemøstlig folkemusik. I den forstand fremstår kompilationen altså både lokalt og internationalt forankret.
På sin vis flugter flere af de stilistiske træk med musik udgivet via italienske Haunter, tyske PAN eller kinesiske SVBKVLT, men samtidig inkorporerer flere af bidragene også elementer, der peger mod et andet musikalsk ophav. “irsh: did you mean irish” slår mig derfor som en dybt original opsamling, man dog samtidig kan høre i forlængelse af en række andre progressive selskaber ud i elektronisk musik.
Info: “irsh: did you mean irish” udkommer d. 25. september via irsh.
