Passive/Aggressive

Jonas Okholm – Her og nu evig og altid venner

Feature March 13 2016

Af Jonas Okholm

Jeg vendte mig rundt i et fuldstændig gult rum i den kolde krig og så direkte ind i en på kassen cokeskønt blåt teenage-øje. Du er nem at holde af. De nye tænder. Overbid og underbid. Pavemobilens kraft i det cowboyagtige Vester Vovvov. Lad os prise en Linnet og prise en Helmig for jordens tyngde og drømme os ind i uendeligheden, hvor kun læberne smøres på hjemadvejen i rus som bus for vores skyld og charme. Lad os kaste rundt med lightere i denne skævert af sjofel drøm. Den der når vi trods alt mødes holder os sammen. Historien synes jo pludselig at forsvinde med en mur, der var der og inspirationen har bredt sig til tilfældigt møblement og sundt brød. Selv cigaretterne synes at have fundet deres eget liv. Men gul gul syvtommer vil jeg aldrig glemme. Jeg vil aldrig glemme den i den grad, at jeg græder, når jeg hører Ingen anden drøm, for i byen gik jeg uheldigt. København er en meget svær by at gå rundt i, jeg håber vi passer på hinanden, ellers er der ingen chance hverken for, ellers er der snart kun Gud. Ham som de siger kan tåle det. Hårdheden står ikke dagene. Jeg kan se hvordan porten åbner sig til en selvdød gård under Kløvermarkens gæstræk. Nu igen ved at gå med storetåen ned i en vandpyt af hoste. Mandslinge kæmper lidt halvdesperat i syrehjørnerne. Venner. Den kolde lyd af kys. Jeg vendte mig rundt i et ekstremt gult lokale og så ikke andet end et uudforsket område af min egen kærlighed til vækket glæde. Ingen anden drøm. Ikke meget ur.

Info: Jonas Okholms første digtsamling “Så snart man åbner vinduet ud til den populære sol vælter årets første flue ind i rodet” udkom i sidste uge. Han er desuden medlem af Spost og Easy Rider, samt har i perioder bidraget med tekster til Passive/Aggressive.