Lars Bech Pilgaard – Ode til den rastløse og flukserende guitarmusik (interview)
Af Simon Christensen
Et af de ofte forbigåede navne i dansk freejazz er guitarist/bandleder Lars Bech Pilgaard, der med en stribe udgivelser på eget label og med karakteristisk krumrygget stil styrer uden om jazzlicks i retning mod det abstrakte med inspiration fra Derek Bailey og Sonic Youth-agtige klange. Folk i miljøet har for længst bemærket Pilgaards kvaliteter og beskriver ham som en udforskende musiker, der på et tidspunkt ville finde det helt rigtige projekt til sit kompromisløse udtryk. I 2014 kom vi det nærmere med to centrale udgivelser.
Det mest interessante ved Pilgaards musik er den måde, hvor hans personlige spil frit flyder direkte ind i hans måde at komponere på og at improvisere på, afhængigt af om musikken er skrevet til gruppen Slowburn eller er en sologuitarplade. Det er musik med et mål og en passende ekstrem udsigelse – og faktisk ret katarsisk og følsom musik efter ørets første tilvænning til guitarens grovkornede og skingre no-wave-udtryk. Solomusikken er særligt repetitiv, men al hans musik er samtidig i sin grundform foranderlig og rastløs, hvilket også forklarer udforskningen af etniske skalaer. Altså etnisk hele vejen fra Vestjylland til afrikansk musik og indisk raga.
Pilgaard har udgivet musik på eget Mom Eat Dad Records siden 2011. Han er desuden medlem af SVIN, SAV, Bavaria og en række andre jazz/rockgrupper samt medarrangør af Thrashzzfestivalen. Han er ‘aktuel’ med to albums i eget navn: Lars Bech Pilgaards Slowburn “Freiheit” og solopladen “I Want You to Be Around Me”. Lyt til dem begge i SOUNDS.
P/A: Hvordan komponerer du til dine egne grupper/plader, hvor meget er frit spil, og hvor meget er nedskrevet?
LBP: Jeg komponerer for det meste specifikt til et orkester af gangen for bedre at kunne fokusere på én lyd og er sjældent i et decideret skriveflow til flere forskellige projekter. Når jeg skriver til eksempelvis Slowburn, tænker jeg mest på at skabe en simpel ramme for mine medspillere, hvori de kan fortolke og forandre, og hvis forlægget er stærkt og klart nok, giver det for det meste sig selv. Dette forlæg kan være en melodi, et riff eller en rytme, som så udgør platformen for mængden og typen af improvisation.
Begge Slowburn-plader har vi lavet meget hurtigt og uden at øve det skrevne materiale særligt meget. Det giver en god dynamik i indspilningssituationen og tvinger mig til at være kontant i beslutningsprocesserne, ligesom det giver mine medspillere mere frirum. Min sidste soloplade er fri improvisation med forskelligt fokus på f.eks. tunings og teknikker, jeg øver mig på. I forbindelse med indspilningen af “I Want You to Be Around Me” satte jeg egentlig bare alt mit gear op på Lygten St., jammede i fire dage og sorterede derefter materialet.
P/A: Kan du sætte nogle ord på, hvad du gerne vil have ud af guitarlyden?
LBP: Uha, det er et svært spørgsmål. Gennem min opvækst har jeg været dybt fascineret af musikere, der på den ene eller anden måde forener fysik/volumen og kropslighed med uforfalsket lyd i deres udtryk. Ikoner som Jimi Hendrix, Thurston Moore, Peter Brötzmann, Iggy Pop mfl. har utvivlsomt forplantet sig i mit udtryk og den lyd, du beskriver som grovkornet og larmende. Jeg prøver i samme simple ånd som f.eks bluesmusik, men blot med mere ekstreme midler, at skære igennem, ind til benet, for at give min tilstand eller pointe til kende. Mit håb er, at den enkelhed og umiddelbarhed afspejler sig i et udtryk, der trods sin støj, larm og ugæstfri natur, alligevel rummer lag af melodi og forskellige teksturer, og at det afspejler temaer som f.eks repetition og afmagt. Kontraster, genreløshed, stoflighed og arbejdet med at afskære mig fra mine egne vaner er vigtigere end selve guitarlyden i sonisk forstand. Den næste soloplade, jeg arbejder på, er eksempelvis meget tyst, lyrisk, mere akustisk og teksturbaseret, men arbejder overordnet med mange af de samme ting som “I Want You to Be Around Me”.
P/A: Hvorfor udgiver du selv din musik, og hvad får du (ikke) ud af det?
LBP: Først og fremmest har de færreste selskaber lyst til at udgive kæk og eksperimenterende musik fra en ung ukendt provins-guitarist. Derfor virkede det af flere årsager som det naturlige valg for mig. Dels i forhold til at kunne formidle musikken fra én kanal med et kompromisløst fokus og udtryk. Og dels i forhold til udgivelsesprocessen, som for mig også handler om at rykke sit arbejde videre og lægge en periode bag sig for at komme i gang med at prøve nye ting af. Det er unægtelig lettere, når du selv bestemmer alt!
Set i bagklogskabens gustne lys har det også været en lærerig måde at tilegne sig indsigt i mange aspekter af DIY-virksomhed. På den negative side er det nærmest økonomisk selvmord at udgive i så små og håndlavede oplag, og desuden bliver musikken ikke distribueret hverken fysisk eller digitalt i noget nær samme omfang, som hvis man udgiver på et større label.
P/A: I den nuværende musikvirkelighed, hvad er så frijazzens rolle efter din mening?
LBP: Freejazzens idealisme gør den jo til noget unikt i vort kapitalistiske samfund. Det er musik uden en kommerciel dagsorden, en slags universel kommunikation af energi, som kan være en voldsom intens oplevelse. Den kompromisløshed og mystik er det ikke mange andre former for musik, der indeholder. Det er desuden rart at opleve, at free-jazzen de senere år har inspireret mange musikere fra andre stilretninger til at arbejde mere spontant og uden rammer og skabe nye originale udtryk.
P/A: Andre ting at tilføje?
LBP: “Jeg har lige færdiggjort indspilningen til, hvad der forhåbentlig bliver en debutplade med et spritnyt ensemble, Klimaforandringer, som forener min fascination af afrikansk musik med støjrock, danske tekster efter afrikansk forbillede samt et syv mand højt band! Debutkoncert 21/2 på Stengade 30 i dobbeltkoncert med Travelling Tribes. Ligeledes forventer jeg udgive SAV (min duo med Mija Milovic) samt Bavaria (med Niels Løkkegaard og Bjørn Heebøll) i 2015 i forskellige formater.”
Udvalgt diskografi:
2009: Magnus Fra Gaarden “s/t”
2011: SVIN “Heimat”
2012: Lars Bech Pilgaards Slowburn “Mammut”
2012: Lars Bech Pilgaard “Motherheart”
2013: SVIN “S.W.A.G”
2013: SAV “Meat Performance”
2014: Lars Bech Pilgaards Slowburn “Freiheit”
2014: Lars Bech Pilgaard “I want you to be around me”
2014: SVIN “SVIN”
