Lubomyr Melnik – Minimalisme i medvind
Den 65-årige ukrainiske pianist Lubomyr Melnik, som populært er kendt som verdens hurtigste, er i de seneste år blevet kendt i bredere kredse og udkommer nu med hele to album. Det ene på det engelske label Erased Tapes, som er produceret af Peter Broderick (fra Efterklang, bla.), Nils Frahm og Martyn Heyne. Det andet på Important Records, en duoplade med guitaristen James Blackshaw fra bl.a. Current 93. Det er minimalistisk klavermusik, som i sin grundessens er meget hurtige arpeggioer over simple akkordskift, som via det hurtige spil skaber en anden helhedsfornemmelse. Tænk på hvornår regndråber bliver til regnvejr.
“Erased Tapes founder Robert Raths knew it was time to share the great musical legacy of Melnyk, to which he simply responded: ‘Where were you guys when I was thirty?'”
Info: “Corollaries” (Erased Tapes) og “Watchers” (Important Records) udkommer i april og marts. Lubomyr Melnik giver koncert den 25. maj i Koncerthuset (RSVP), og dermed markeres vist nok en første-gang-P/A-anbefaler-koncerthuset-milepæl.