Morteza Hannaneh – Underskønne, persiske syndigheder og poetisk lyd fra før den iranske revolution
Det Glemte Guld – en serie af Mikkel A. Kongstad
Nogle gange skal der ikke andet til end tilfældige mikro-rituelle handlinger som løs snak om familiehistorien og udvekslingen af et par bånd, og pludselig sidder man med et vigtigt stykke musikalsk arvegods i hænderne – eller i bedste ikke taktile internettidsalderstil på skærmen via en eller anden streamingtjeneste. Morteza Hannanehs “Tchashm-e-Del” er et vægtigt og unikt lydværk, der på syndig vis nedbryder grænserne mellem en populær-, traditionel- og progressiv stil, og samtidig afslører flere sider af Irans kulturelle, musikalske rigdom og diversitet i tiden op til den iranske revolution.
Sådan starter historien om den anerkendte persiske komponist Morteza Hannaneh (1923-1989), der var Irans første filmkomponist og stifter af Tehran Symphony Orchestra i 1950’erne. Han har lavet et på alle måder overvældende værk, der udkom tidligere i år via det Parisbaserede label, Collapsing Market, som indtil denne udgivelse primært har markeret sig med dyster og elektronisk eksperimenterende musik inden for techno, ambient og noise.
Start med at lytte her:
“Tchashm-e-Del” er blevet digitaliseret fra en række originale bånd, der er overleveret af igennem familien og til sidst endt hos barnebarnet Cyrus Goberville, stifter af labelet Collapsing Market, der med stor kyndighed har forvandlet indspilningen til en vinyludgivelse anno 2017, hvor æstetikken og den autentiske båndstøj er fastholdt, men ikke har taget overhånd. Musikken gik i arv fra Hannaneh til hans ikke musikalsk interesserede datter og videre til hendes nysgerrige søn. Og pludselig så verden en ny chance for at bringe fokus på Mortezah Hannanehs virke som trancenderende politisk-religiøs komponist via den indtil nu i sandhed glemte båndoptagelse, “Tchashm-e-Del”.
Som med så mange andre glemte båndoptagelser er der ikke altid tilstrækkelig metadata til rådighed, adgang til det originale masterbånd eller til rettighedshavere. I dette tilfælde fordi Mortezah Hannaneh døde i 1989, før barnebarnet Cyrus kom til verden, og derfor lider værket blandt andet under det faktum, at man ikke præcist har kunne datere optagelserne. I al fald ikke mere specifikt end til at det kontroversielle værk sandsynligvis præ-daterer den iranske revolution og sandsynligvis må være fra 1960’erne. Der findes dog også alternative bud på, at optagelserne kan være fra 80’erne, og altså efter revolutionen, hvilket virker dog virker usandsynligt værkets kontroversielle indhold taget i betragtning. Også selvom Hannaneh ikke flygtede under revolutionen, men faktisk valgte at blive og forsætte sit arbejde med filmmusik.
De oprindelige bånd indeholder en optagelse fra en værkopførsel i Radio Teheran. Collapsing Market har skåret snakken fra og sekventeret radiooptagelsen som en “rigtig” plade med ti skæringer med anonyme titler, der udelukkende afslører pladens progression fra “Track 01”, “Track 02” og frem til det afsluttende “Track 10”. Og det giver faktisk god mening ikke at blande sig for meget i morfaderens originalværk for radio og i stedet lade musikken træde frem.
Musikken er baseret på en ghazal (antik poesi eller sang omhandlende emner som smerte, tab, seperation og skønheden ved kærlighed) fra den berømte iranske 1700-tals-poet, Hatef Esfehani, der diskuterer principperne bag sufisme og monoteisme gennem en kærlighedshistorie mellem Hatef og hans kristne kæreste. Det er den historie, der udfolder sig på poetisk facon gennem de fire vokale (mandlige som kvindelige) aktører i løbet af værket. Hannanehs arrangement matcher den rimende struktur i Esfehanis ghazal og er svøbt i mørke, sorgfulde og underskønne klange, der refererer helt tilbage til oldgamle persiske troper og middelalderlig mellemøstlige folklore, som den binder dem sammen med samtidsklange i en række sofistikerede orkesterarrangementer.
Det er som oftest barberet ned til det minimale, hvor enkelte traditionelle instrumenter komplimenterer en lead vokal, men i små og nøjsomt valsende øjeblikke åbner Mortezah Hannaneh lidt op for orkestersluserne og lister filmiske stryger- og korarrangementer ind. Det sker eksempelvis på “Track 05”, hvis melodiske tema på kløgtig vis går igen på “Track 09” og dermed danner en subtil dramaturgisk rød tråd om værket. Hannanehs brug af traditionelle persiske instrumenter som santur i en mere moderne kontekst vækker mindelser om jazz-pionerer som Lloyd Miller, Henri Texier og Jef Gilson, der alle præsteret banebrydende arbejde (både sammen på plade og hver for sig) med at importere blandt andet persiske klanginstrumenter ind i den vestlige jazzverden.
Hør hele albummet her:
Som genopdaget værk viser “Tchashm-e-Del” en hidtil uopdaget forbindelse mellem arbejdet med antikke klange, fortabte fortællinger og moderne lyd. Det skaber samtidig også en forbindelse mellem Dariush Dolat-Shahis eksperimenter med klassisk persisk musik, musique concrete og elektronisk lyd, Daphne Orams arbejde med radio-musik og endda hele vejen op til en nutidskunstner som Sote, hvis arbejde med at forbinde og genoplive traditioner, simultant med et nedbrud af magtstrukturer virker helt i forlængelse af Mortezas arbejde.
“Tchashm-e-Del” er væsentligt, fordi det giver konkrete eksempler på, hvordan man kan forene forhistorien og oldgamle traditioner med modernitet og progressivitet. På den måde er pladen en nødvendig påmindelse om de mange nuancer af den fælles kontinentale historie den famlende kollektive hukommelse i stigende grad neglicerer til fordel for et teknologisk og kapitalistisk drevet chicken-run mod næste trend, næste innovation, næste whatever... Ligesom pladen tjener som en værdig påmindelse om, at vi i disse polariserede tider er tættere forbundet gennem historien, uanset hvordan magthavere i dag italesætter multikulturalismen som et problem, vi skal flygte fra, snarere end det fællesskab det altid har været.
Udgivelsen af Mortezah Hannanehs plade via barnebarnets label synes i øvrigt at binde de to familiemedlemmer sammen for første gang i et fælles ideologisk arbejde med tradition og fornyelse. I al fald udtaler barnebarnet, Cyrus Goberville sig således til Inverted Audio om Collapsing Markets ideologiske og kreative bevæggrunde i forbindelse med udgivelsen af “Tchashm-e-Del”, og hvorfor det giver mening at et eksperimenterende techno- og ambient label pludselig udgiver ældre, progressiv iransk musik fra sin legendariske morfar:
“For example, he set some Koran suras to music, which is totally forbidden in Islam and had never happened in Iran before he did do it. This is a form of transgression I truly admire and that influences me: keeping up with traditions and history in order to get something pioneering (…) We’ve always been interested in contemporary cultural movements (with a very large scope, from music and arts to politics and sociology), but always considering that every form of progress implies regrets. That builds our melancholic approach to creativity: definitely modern but resisting to modernity, and hopefully converting a political marginality and an ideological handicap into an aesthetic asset.”
En anden ikke helt uvæsentlig detalje vedrørende “Tchashm-e-Del” er albummets artwork. For Collapsing Market, har det været helt afgørende ikke at reproducere typiske, vestlige vrangforestillinger og mediefremstillinger af Iran og Mellemøsten, der som regel neglicerer de lokale væsentligheder og kulturelle rigdomme i området. Derfor er grafikken udført af Thomas Jeppe, der selv har rejst i lokalområdet og har indgående kendskab til den kulturelle diversitet i Irans kunst-, kultur-, og filmhistorie. I samme interview udtrykker Cyrus Goberville sig således om sit ønske for albummets artwork:
“I was very attached to the idea of working with someone who had already been to Iran for the artwork. It’s very striking to see how people’s vision of Iran is completely based on its relationships with the western world, and that this vision radically changes once they’ve been there (…) Due to this bias, I think very few people actually consider relativism in a cultural approach, even if everybody is pretending to. Fortunately Louis does, even if he has never been to Iran, he always needs to question social processes. That said, we’ve decided to get an artwork that will say something different about Iran, and to avoid Orientalism and conventional exoticism, which would have been very easy to do and meaningless”
Info: “Tchashm-e-Del” udkom tidligere i år på vinyl og digitalt via Collapsing Market.
