Nicklas Sørensen – Astrale guitareskapader
Nicklas Sørensen “Solo” (El Paraiso, 2016) – Anmeldelse af Daniel Niebuhr
”Solo” er netop den soloplade, som Nicklas Sørensen skulle lave. Siden hans vanlige band, Papir, debuterede i 2010, har hans drømmefyldte guitarspil fascineret og tryllebundet masser af lyttere, og hans overordentlig gennemførte solodebut lægger sig i smuk forlængelse af hans bedrifter med trioen. “Solo” er først og fremmest et sublimt stykke håndværk, men i sine allerfineste og mest fængende momenter præsenterer albummet også den 29-årige guitarist som en dybt undervurderet musiker, hvis talent rækker langt ud over hans kunnen med guitaren.
Det får man et udmærket bevis på allerede i åbningsnummeret, “Solo 1” (der følger Papirs forkærlighed for anonymiserede og uassocierende sangtitler). De pulserende krautrytmer, som ihærdigt agerer baggrundstæppe i næsten syv minutter i bedste NEU!-stil, fungerer perfekt som underlag for de skiftevis drømmende guitareskapader og mere direkte sektioner, mens intensiteten konstant bygges op for igen at blive revet ned.
Det drømmende aspekt får imidlertid meget mere plads at brede sig på i løbet af de følgende fem numre, og især den afsluttende ”Solo 6” bruger langt størstedelen af sine 13 minutter på at lade Sørensens guitarspil og de konstante 3/4-rytmer lægge sig som et musikalsk sedativ, inden et asymmetrisk trommeoverfald kortvarigt bryder med repetitionernes idyl.
Trods albumtitlen får han hjælp af resten af Papirs besætning samt en anden gammel El Paraiso-kending i form af Causa Suis Jonas Munk, der ligeledes har stået for indspilningen i pladeselskabets nye studie. Aktørernes fælles musikalske forståelse og uovertrufne sammenspil er med til at gøre ”Solo” til en endnu mere helstøbt lytteoplevelse.
Albummet byder på et spring fra Papirs til tider mere direkte kompositioner, idet ”Solo” med sit udprægede fokus på guitaren som hovedinstrument markerer sig som en mere svævende produktion. Den atmosfæriske og nærmest astrale æstetik fra Papir-pladerne er dog heldigvis den samme, og det er svært ikke bare at læne sig tilbage og flyde med i takt til de langstrakte guitarekskursioner. For allerede dedikerede tilhængere af stort som småt fra El Paraiso-lejren er der god grund til at få fingre i ”Solo”.
Info: ”Solo” udkommer 19. februar på El Paraiso. Samme dag afholdes et releasearrangement på Københavns Hovedbibliotek (RVSP). (Redaktørens note: Nicklas Sørensen har ved flere lejligheder bidraget med tekster til P/A.)
