Passive/Aggressive

Rashad Becker – Formgivning af et abstrakt sprog

Kritik January 30 2017, af passive/aggressive rashad-becker-nontraditional-blur-770x464

Rashad Beckers seneste album “Traditional Music of Notional Species Vol. II” fortsætter, hvor forgængeren slap – den er opmærksomhedskrævende, detaljeorienteret og notorisk umulig at konkretisere. Det er eksperimenterende uden at være et eksperiment.

Rashad Becker “Traditional Music of Notional Species Vol. II” (PAN, 2016) – anmeldelse af Sandra S. Borch. Foto Jan Brockhaus.

Det er knap fire år siden, at forgængeren “Traditional Music of Notional Species Vol. I” udkom på det Berlin-baserede pladeselskab PAN, og efterfølgeren samler den samme tematik op. Det nye album fokuserer på den samme energi af syntesizerede lyde og er ligeledes et album, der udforsker formgivning af lyd.

Becker er af mange kendt for sit arbejde med mastering på Dubplates & Mastering etableret i 1995 af Basic Channel aka Moritz Von Oswald og Mark Ernestus i Berlin, og han har sit navn ridset ned på adskillige udgivelser fra danske ILLDJINN til amerikanske Laurel Halo for blot at nævne to. Hans ry har givet ham en legendestatus, og Rashad Becker er blevet lidt af et kvalitetsstempel. Han er berygtet for sin opmærksomhed på detaljen, sine teknikker for at opnå udtryksfulde manipulationer af lyd, som på dette album er blotlagt i en meget fascinerende form, der stilistisk er uden sammenligning.

Hvis man endnu har Robert Henkes interview med Rashad Becker til gode – så kan man glæde sig til at få en ordentlig omgang kvalificeret indsigt i mastereringsprocessen. De to ekstraordinære herrer satte sig ned for knap ti år siden, og her fortæller Becker, hvad mastering er for ham: “Mapping the sound to my body, and to my ears”, og desuden forklarer han her, hvordan det er at arbejde med lydens fysikalitet og forholder sig til den kropslige oplevelse af musik. Og det er netop disse perspektiver på lyd, som Becker tager op på dette album samt dets forgænger. Udgivelserne er begge opdelt i to kategorier ‘Dances’ og ‘Themes’.

Begge sider deler samme lydfragmenter eller samme artsfæller så at sige. Serien er en konstruktion af fiktive kreaturer, som Becker konstruerer og derefter ‘sonificerer’. Således tilhører hver lyd i serien et fiktiv væsen, hvis fysik og væren er personificeret gennem lyd og sammen symboliserer lydene et abstrakt sprog mellem Rashad Beckers fiktive artsfæller. Teksturerne er bygget op omkring moduler, der har en kontinuerlig vekselvirkning fra lydobjekt til lydobjekt, og disse ‘Notional Species’ opdeler Rashad Becker sin musikalske verden i diskrete og stridende parter.

Modsat forgængeren forekommer denne opfølgning dog til at befinde sig i et noget lavere tempo – hvis det altså er muligt at tale om tempo i denne sammenhæng. Da der praktisk talt ikke er nogensomhelst klassisk musikalske redskaber til stede såsom rytme, harmoni eller melodi. Alt dette er udeladt. Det eneste som efterlades på albummet er en samling af lyde, der er finder sig til rette ved hjælp af mikrotonale bevægelser og manipulation. Kompositionen hos Rashad Becker er så at sige ikke drevet harmonisk, men er derimod en arkitektonisk disciplin, hvor Rashad Beckers håndværk opbygger sirlige konstruktioner med sine elektroniske elementer.

I bred forstand er “Traditional Music of Notional Species Vol. II” det, man vil forstå som eksperimenterende i sit udtryk. Med det sagt, er udgivelser som denne netop med til at rejse spørgsmål ved brugen af ‘eksperimenterende’ i forbindelse med denne form for musik. Eksperimenterende musik er blevet en mediering af musik, som er radikal, ukonventionel og til tider bare mærkelig.

Hvis historien om det 20. århundredes avantgarde-bevægelse er fortællingen om et blik, der ser fremad og herigennem frigør sig fra allerede tilbagelagte stadier, så er betegnelsen eksperimenterende musik, lyden af det uprøvede. Det er en musikalsk bevægelse, som befinder sig i felt med slørede grænser, hvor mange har forsøgt at indfange essens i med definitioner, som fokuserer på fornyelse og innovation (blandt andre Landy Leigh i What’s the Matter with Today’s Experimental Music?: Organized Sound Too Rarely Heard).

John Cage gjorde det med få ord: “An experimental action is one the outcome of which is not foreseen” (Cage 1961, 39 – og igen i Landy Leigh). Dermed er det ikke det endelige produkt, men derimod handlingen og processen, som er definerende for genrebetegnelsen. Den eksperimenterende forekommer som nuancer i relationen mellem lyd og produktion.

I tilfældet med Rashed Backer er det en ekstrem kontrolleret proces, som derfor ikke er eksperimenterende i et ‘cageiansk’ perspektiv. Der er et modsætningsforhold mellem ‘Notional Species’’ eksperimenterende udtryk på den ene side, og Rashad Beckers brug af elektronisk lyd og struktureret proces på den anden side, der aktualiserer denne debat. Rashad Becker er netop ikke eksperimenterende i sin proces. Dels fordi, at der bag alle udgivelsens lyde er en hensigt, som er produceret med elektroniske elementer, eller fordi de er lyde, som har været brugt før. Derudover er musikken heller ikke et eksperiment i sin struktur, idet hans musik er bygget op af kompositioner med henblik på at skabe et konkret output. Men den er eksperimenterende i sit udtryk, fordi kompositionerne finder en abstrakt form, som vi ikke før har hørt.

Det efterlader så et spørgsmål om, hvad vi kan kalde musikalske godbidder som disse, der er produceret til perfektion, når det ikke længere kan kaldes et eksperiment med synthesizer, men et fornemt håndværk.

Lyttevejledning: Du får ikke meget bedre lyd ud af dine højtalere end dette. Lydniveauet anbefales ikke at maxes ud, men bør holdes på et moderat stueniveau.

Info: Rashad Becker “Traditional Music of Notional Species Vol. II” udkom på PAN i november 2016.