Sitar-eksperimenter, powerviolence, elektropop og alternativ musik for sækkepibe – Passive/Aggressives anbefalinger til Roskilde Festival
Politisk og hårdtslående elektronisk musik. Marokkansk punk. Kommercielle pop- og rap-artister. Støjrock møder trap. Eskapistisk klubmusik. Hyperpop. Eksperimenterende undersøgelser i spændingsfeltet mellem kompositionsmusik, jazz, folk og meget andet. Roskilde har lidt af det hele – medmindre man altså spørger den obligatoriske horde af primært mænd på sociale medier, der hvert år klager over, at Roskilde er en anden festival i dag, end den var engang, hvor der var et mere entydigt fokus på rockmusikken (eller hvor de om ikke andet kendte flere navne på forhånd eller orkede undersøge programmet for nye opdagelser).
Selvom Roskilde Festival i høj grad slår sig op på sine kendte hovednavne, er der også mere end rigeligt at komme efter, hvis man er åben for at få udfordret og skubbet til sin musikalske grundforståelse eller slet og ret bare opleve musik, der handler om andet og mere end det kommercielle musikmarkeds forherligelse af ensartethed og forudsigelighed (bevares, vi skal nok også høre nogle pop-mastodonter – og glæder os til det). Roskilde har i år formået at sammensætte et divers program af eksperimenterende musik på tværs af adskillige genrer, både hvad angår internationale såvel som danske artister.
En række af P/As skribenter samt redaktør giver her deres personlige anbefalinger til årets Roskilde Festival. Følg med for mere dybdegående refleksioner om årets festival i starten af juli, når vi har sundet os oven på flere dage med nogle af de anbefalede koncerter, som du kan læse mere om her.
– Alexander Julin Mortensen, chefredaktør
Martin Funder
Brìghde Chaimbeul (3. juli, 19.30 på Platform)
Man skal nok være til sækkepibe, hvis man skal se Brìghde Chaimbeul. Men Brìghde Chaimbeul er muligvis en god introduktion til det underlige instrument, for Chaimbeul er fantastisk til at bruge sækkepiben til at lave bøjede melodier oven på den forvrængede og dronede lyd. Man kan også høre Chaimbeuls flotte spil, i en væsentlig kortere version, på Caroline Polacheks nummer Blood and Butter.
Mabe Frati (5. juli, 12.00 på Platform)
Jeg kender bedst Mabe Fratti fra den fantastiske plade med Gudrun Gut, Lets Talk About the Weather. Jeg har stadig til gode at dykke ordentlig ned i hendes egne plader, men hendes spritnye album, Sentir Que No Sabes, lover virkelig godt. Hvis man ligesom mig desværre ikke skal på Roskilde Festival, kan man også fange Mabe Fratti d. 27. oktober på Hotel Cecil.
Kristine Haffgaard
Deb Foam (30. juni, 23.00 på Gaia)
De seneste år har Deb Foam markeret sig stærkt som producer med en industriel lyd, hvor hårdtslående beats og helt minimale melodi-temaer blandes med en synth bas, der går lige i kroppen.
Greta (5. juli, 12.00 på Gaia)
Greta har en sikker sans for smukke elektropop sange med personlig kant og svævende synth-arrangementer, der har et touch af charmerende og skæv retro-futurisme.
Sofia Kourtesis (6. juli, 17.30 på Eos)
Sofia Kourtesis er født i Peru, men har base i Berlin. Musikalsk er Sofia Kourtesis’ univers både sommerligt og optimistisk, når hun mixer house og tung bas med baleariske pop-rytmer og cumbia. Resultatet er absolut dansevenligt.
Mathias Schønberg
Deena Abdelwahed (4. juli, 20.00 på Apollo)
Deena Abdelwahed er en tunesisk elektronisk musiker, der skaber en kritisk mytologi om vold og olie. Coveret til hendes 2023-album Jbal Rrsas (Bjerget af Bly) er et billede af dette bjerg i Tunesien, hvor konturerne flyder ud i en marmorering af olie, og numre som Six as Oil og Violence for free lyder som en dystert militaristisk vandring ud over dets afgrund.
Decorticate (3. juli, 22.10 på Avalon)
Københavnsk Decorticate laver powerviolence, hvor de to bonkammerater David Hating og Adam Marques i front synger om kap med hinanden og deres perfekt indtastede riffs. De brugte halvdelen af vinteren på at bygge en half-pipe-rampe foran scenen i Ungeren, så der kunne skates under koncerten, og på at pille den ned igen efter den knap 20 minutter lange koncert. Det er dedikeret, knivskarpt og (ubrugeligt) talentfuldt.
Taqbir (3. juli, 22.45 på Avalon)
Taqbir er en punkgruppe fra Marokko med tydelig inspiration fra sidste halvdel af 2010’ernes egg-punk-bølge (bands som Beta Boys, Gag, La Misma, etc.) med flanger på alt og intentionelt ignorante bord-stol-beats. De spillede K-Town forrige år, som altid i niquab, og har udtalt at de ønsker at skabe en scene, der kan give kampkraft til andre nordafrikanske kvinder. Indtil videre er kun en 7″er udgivet hos La Vida es Un Mus, men bandet er i dialog med det mindre DIY-label A World Divided.
Simin Stine Ramezanali
HEARTCORE WORLD MUSIC XXXL (5. juli, flere tidspunkter på Gloria)
Kunstnerne Maryam Rezaei, Abadir & Hogir og 9t Antiope, der optræder på “HEARTCORE WORLD MUSIC XXXL”, kommer fra forskellige baggrunde, der hver bidrager med deres egen ekspertise og kunstneriske vision. De bringer et væld af viden frem fra den klassiske musiks verden, tilfører programmet rødder i hiphop og glitch og tilføjer en dynamisk og rytmisk energi til blandingen. Alle tre acts, der er kendt for hendes eksperimenterende undergrundsarbejde, bringer en avantgarde-sensibilitet, der flytter grænserne for, hvad der traditionelt betragtes som musik. (Redaktørens note: Simin Stine Ramezanali er en af kuratorerne bag lineuppet).
Prison Religion (3. juli, 21.35 på Avalon)
Prison Religion, som spiller en blanding af noise, rap, doom og industrial jazz, er fantastiske live og slet og ret bare en meget maxet oplevelse med masser af nærkontakt mellem bandet og publikum.
Jon Albjerg Ravnholt
The Last Dinner Party (4. juli, 22.45 på Eos)
Engelske The Last Dinner Party laver barokpop og artrock, men overhovedet at kalde det sådan siger mere om, hvor lidt pop og rock nogle gange får os til at slå os til tåls med. På The Last Dinner Partys debutalbum, ‘Prelude to Ecstasy’, der udkom i februar, lægger trestemmige vokalharmonier sig henover goth-klingende melodier og får det til at lyde helt enormt.
Gel (4. juli, 18.30 på Gloria)
Hardcore fra Glenn Danzigs og Bon Jovis eget New Jersey, bare sådan omtrent en million gange mere relevant og påtrængende i dag. Deres EP’er og ene album er rasende og lynhurtige med et melodisk fundament, ret meget som Scowl var det, inden de fandt ud af, de hellere ville være Turnstile.
Alexander Julin Mortensen
Fine (1. juli, 14.00 på Gaia)
Få danske pop-udgivelser (i begrebets bredest tænkelige forstand) har ramt mig så hårdt, som Fines album Rocky Top Ballads fra i år. På hendes debut som solokunstner skaber hun et stilistisk mangfoldigt udtryk, der klinger af både bluegrass, pop, folk og shoegaze – og ikke mindst af længsel.
Selvhenter (3. juli, 18.15 på Avalon)
Kvartetten Selvhenter har over godt og vel 12 år markeret sig som et unikum i dansk musik. Mens musikken består af blæseinstrumenter og perkussion, lyder den også som et mangefold af genrer, man ikke nødvendigvis forbinder med de instrumenter. Doom metal, støjrock, jazz, avantgarde.. Genreprædikaterne virker om noget utilstrækkelige, når det kommer til Selvhenter.
Blue Lake (6. juli, 14.30 på Platform)
Den København-bosatte amerikanske musiker Jason Dungan har over flere albums skabt atmosfæriske kompositioner for hans selvbyggede strenginstrument; en alternativ sitar, der også inkorporerer elementer fra banjo og guitar. På hans seneste album Sun Arcs bevæger han sig over i et instrumentalt folk-udtryk, der både imponerer indspillet og live, hvor han får selskab af et band bestående af flere prominente musikere med tilknytning til den eksperimenterende kompositionsmusik og jazz i Danmark.
Sofie Westh
Kim Gordon (5. juli, 17.15 på Avalon)
Kim Gordon is the legendary fairy godmother of avantgarde and noise rock, famously known for Sonic Youth. Now, at the age of 72, she’s performing her sophomore solo record The Collective consisting of distorted trap beats, hoarse spoken vocals and layers of noise, produced by Justin Raisen (Lil Yachty, Charli XCX, Yves Tumor etc).
Pö (6. juli, 19.00 på Platform)
Pö is associated with the Nyege Nyege collective and has created an immersive and unique universe centered around her incredible voice, rap, industrial beats, Westafrican pop, electronic dance, ambient and hardcore noise.
