Skragn – Ned i synth-skakten
Af Mikkel Arre
Marco Egeberg har kaldt sit første album med synth-soloprojektet Skragn for ”Stund”. Men selv om titlen kan give associationer til noget afgrænset og umiddelbart, har LP’en været længe undervejs. De ældste af albummets otte numre har deres rødder helt tilbage i 2008, hvor de havde en ganske anden form.
I en årrække arbejdede Egeberg nemlig med akustiske instrumenter, som han samplede og byggede videre på. Men for nogle år siden fik han fornemmelsen af at være kørt fast rent musikalsk – og så gik han ud og købte sig en ny Moog-synthesizer, der snart fik følgeskab af flere andre gamle synths.
”Jeg mindes, at Boards of Canada fyldte ret meget, da jeg i starten forestillede mig, hvor jeg ville hen med det – selvom pladen i sidste ende måske ikke bærer så direkte præg af netop dem. Noget tid efter jeg var begyndt i den her retning, udgav Aerosol så sit tredje album, ”Leave”, hvis krautede, analoge og på én gang enkle og vildt detaljerige udtryk også blev en stor inspirationskilde for mig,” forklarer han til Passive/Aggressive og henviser samtidig til bands i den mere melodiøse og elektroniske ende af kraut-genren som Harmonia og Kraftwerk.
”Derudover gav det bare mening at forene min kompositionsstil med synths og gamle trommemaskiner, da dén lyd er så stor en del af, hvad der har formet mig musikalsk, gennem popmusik og filmscores fra min barndom. Synths var overalt dengang. Det kunne være i tv-jingler og i radioen og baggrundsmusikken på børnebånd, jeg lyttede til, f.eks. ”Masters of the Universe”. Men soundtracks som ”Blade Runner” og især ”The Terminator” har klart haft stor betydning.”
P/A: Sangtitlerne på din plade er alle sammen korte enkeltord, og de er så åbne, at forbindelsen til selve kompositionerne ikke er specielt tydelig for modtageren. Hvordan er din arbejdsproces?
ME: ”For nogle numres vedkommende er det ren association. Hvilket ord der lige springer frem og matcher noget i nummeret. Og så blev det hen ad vejen et dogme at holde hver titel på et enkelt ord. Også som led i den generelle helhedsfølelse og røde tråd, jeg gerne ville opnå med albummet, både i form og indhold.
Det umiddelbare og åbne ved titlerne er også et forsøg på at holde lytterens oplevelse nogenlunde upåvirket af mine tanker. Noget af det fede ved instrumentalmusik er, at det kan opleves og tolkes så individuelt.
Andre numre har deres titler meget konkrete steder fra: Den tidligste inkarnation af ”Tur” var f.eks. et akkompagnement til en digter, der sagde ordet “turen” som det første i sit digt. ”Drej” indeholder optagelser af drejeskiven på en gammel telefon. ”Eb” (ment som imperativform af at ebbe) går primært i tonerne E og B.”
P/A: Med et nummer som ”Skakt”, var dit afsæt så et indtryk af en skakt, eller skete der noget med kompositionen, der gav dig associationer i din retning?
ME: ”Hvad angår ”Skakt”, skrev og indspillede jeg oprindeligt basfiguren og temaet på en akustisk guitar, og det fik hurtigt en ret mørk og hvirvlende vibe. Den fornemmelse fik mig til at tænke på den boligblok i Odense, hvor jeg boede som barn, og hvor jeg var ret mystificeret af en smal skakt, der løb fra øverste etage på fjerde sal og helt ned i kælderen. Jeg forestillede mig at kure hurtigt og langt ned gennem sådan et mørkt rør med hovedet først. Men gjorde det dog aldrig.
Siden hen er nummeret i højere grad kommet til at minde mig om den tid i 2008, hvor det blev skrevet. Jeg gik på universitetet i Madrid og boede i fire måneder på et værelse uden vinduer – så det altid var nat derinde. Der fandt jeg på det nummer og indspillede den første version direkte ind i Skype-mikrofonen på min gamle computer.”
P/A: Når du kigger rundt på den danske musikscene anno 2019, hvad eller hvem finder du så mest inspirerende for tiden? Er der nogen, der har gang i nogle spændende ting, som flere burde være opmærksomme på?
ME: ”Jeg er desværre ikke så god til at følge med i, hvad der rører sig, som jeg gerne ville være. Personligt har jeg lyttet meget til Nicklas Sørensens to fantastiske soloplader. Og så skulle der vist være en ny Astral TV lige om hjørnet, hvilket nok skal blive vildt fedt. Derudover kan jeg anbefale at tjekke Nejrups nye house/lounge/jazz-EP, ”Manda”, og fange hans trio live derude.”
Info: ”Stund” udkom på Pladeselskabet Pladeselvskab i slutningen af april.
