Passive/Aggressive

Shelter Press – I ambientmusikkens randområder

Feature March 31 2018

shelterpress_oorsaloonIntroduktion til Shelter Press af Emil Grarup

Shelter Press er, som de selv kalder det, en “kuratoriel platform” for udgivelse af kunstnerbøger, lydkunst og eksperimentalmusik. Selskabet er baseret i de franske alper og blev grundlagt i 2011 af forlægger Bartolomé Sanson og billed- og lydkunstner Félicia Atkinson. Shelter Press har fået en del opmærksomhed på det seneste, især på grund af Félicia Atkinsons enigmatiske “Hand In Hand”-udgivelse fra maj 2017, som også var min oprindelige indgangsvinkel til projektet.

I dette indlæg vil jeg forsøge at introducere Shelter Press og deres praksis gennem en række præsentationer af de udgivelser, der er udkommet på selskabet i løbet af det sidste år, som jeg har fundet særligt interessante.

Læs resten

Michele Mercure – Avantgardistiske, meditative og hyperfeministiske computer-hallucinationer

June 16 2017 Michele Mercure

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Denne uges indlæg i Det Glemte Guld kigger nærmere på den Pennsylvania-baserede, computermusik-pioner og eksperimenterende synth-kunstner, Michele Mercure, hvis album “Eye Chant” fra 1986 blev genudgivet tidligere på året via det nyopstartede Freedom To Spend.

Michele Mercure tilbyder meditative – og til tider underligt groovy – lydabstraktioner. Soniske hallucinationer skabt i dialog mellem menneskets og computerens kredsløb. Sært selvstændige lydverdener brygget på synthesizere, computer og stemme. Genopgravningen af Mercures synth-eksperimenter virker til at være det myteomspundne missing link i serien af kvindelige synthpionerer som Eliane Radigue, Suzanne Ciani, Laurie Anderson og nutidige frontløbere som Holly Herndon, Kaitlyn Aurelia Smith og Felicia Atkinson. Alene derfor er “Eye Chant” værd at orientere sig mod. Og gudskelov er “Eye Chant” langt mere end et stykke støvet lydarkiv. Det er et stærkt og sammenhængende album, der med al sin visionære selvstændighed og nysgerrighed minder os om, at afstanden mellem 1986 og 2017 er langt kortere, end vi måske kan have glemt i løbet af 90’ernes ligegyldighed, ironi og grunge-elendighed (og 00’ernes overfladeskrabende retro-rock). Læs resten