En sjælden gang møder man som lytter et værk, hvor musikken står så fuldstændig enkel, at den virker besnærende, næsten gådefuld. Måske fordi enkelheden opleves som noget dragende i sig selv. Som om musikken rummer noget tilbageholdt, en form for skjult hemmelighed. Mads Emil Dreyers nye udgivelse Miniatures falder ganske givet i denne kategori.