Tobias Sejersdahl – Ambient på tværs af tusind plateauer (interview & premiere)
Af Alexander Julin
Den Aarhus-baserede musiker Tobias Sejersdahl startede som barn med at slå på køkkenredskaber for derefter at blive en rock-entusiast. På sin debut er det imidlertid et helt andet musikalsk felt, Sejersdahl bevæger sig i og udforsker. Albummet “Melile” udkommer i dag på aarhusianske Resonans og vækker på flere måder associationer til bl.a. Tim Heckers kompositioner. Albummet, der er indspillet på modular-synth og klarinet, er et hypnotisk og dragende, ofte decideret ildevarslende værk, hvor intensiteten stiger og falder flere gange i løbet af dens spilletid.
I anledning af udgivelsen bringer vi et interview med Sejersdahl om hans musikalske baggrund som bl.a. studerende på DIEM samt inspirationen til og processen bag “Melile”. Derudover bringer vi en premiere på albummet, der kan streames i sin fulde længde forneden.
P/A: Hvordan opstod din interesse for musik?
Tobias Sejersdahl: “Jeg plejede, som så mange andre, at samle alle køkkenredskaber og slå på dem, typisk lige før eller efter “Fjernsyn for dig”. Senere foregik mange aftener som teenager med at høre rock og dyrke den der følelse af at være ved at eksplodere, når guitarsoloen kom. Jeg er ikke fra et musikalsk hjem, så det var ikke noget, der blev forventet, at jeg ville bruge, men jeg havde en trang til at kunne gøre det samme, som dem på CD’erne kunne.”
P/A: Hvad er din musikalske baggrund, og hvordan har den ledt op til materialet på “Melile”?
TS: “Jeg tror ikke, min instrumentale baggrund med trommer, guitar og rock har ledt op til “Melile”. Jeg begyndte for fire år siden at lave lidt musik på en computer, men “Melile” er det første ambitiøse projekt, jeg har færdiggjort. Jeg tror, “Melile” opstod i mit hoved og ikke ud fra håndværk. Håndværket var mere noget, jeg dykkede ned i for at kunne leve op til de tanker, der var i mit hoved.”
P/A: Hvordan vil du beskrive arbejdsprocessen bag albummet?
TS: “Det startede med, at jeg i en sommerferie lånte en klarinet. Jeg øvede intenst på den i et par uger og blev grebet af, hvor svært jeg syntes det var, og det var første gang, jeg skulle kontrollere noget inde i min krop for at kunne skabe lyd. Det blev lidt en kamp mod instrumentet, men efter noget tid vidste jeg, at den skulle spille en central del, og at den skulle spille op mod en synthesizer, som jeg omvendt har brugt lang tid på at prøve at forstå.
Jeg lavede en række små passager på klarinet, som jeg om natten indspillede på konservatoriet, fordi jeg frygtede, at nogen ville komme ind og opdage mine manglende evner, hvis jeg var der om dagen. Passagerne og melodistumperne virkede som små mennesker, som jeg byggede huse, mure og monstre op omkring, for at de kunne blive beskyttet, ændret, forstærket eller smidt væk. Processen skiftede konstant mellem den fysisk drænende klarinet, hvor jeg virkelig skulle koncentrere mig om min krop, for at komme tæt på det, jeg ville, og modularsynthesizeren, der kræver tålmodighed, og hvor lyd mere blev en flydende substans, jeg dirigerede rundt. Disse to tilganges samspil tror jeg skabte en proces, hvor skiftet mellem et instrument, jeg slet ikke forstod, og et instrument, jeg forstod på tankeplan, men som altid overraskede, var spændende og ny for mig, og på mange måder følte jeg mig umiddelbar i min tilgang til “Melile”.”
P/A: Havde du på forhånd et ønske om, hvad du ville udtrykke eller opnå på albummet, inden du påbegyndte arbejdsprocessen?
TS: “Jeg havde en masse tanker om, hvad jeg gerne ville udtrykke, og en masse af dem var jeg nødt til at smide væk igen. Igennem processen forsøgte jeg at skrælle lag af mine egne tankeprocesser om, hvad det skulle være, og endte med simple tanker, jeg forsøger at afspejle i musikken. Der var udtryk og faser, der var vigtige for mig at komme igennem, men hvis ikke jeg havde dygtighed til at ramme den grad af eksempelvis emotionelt indhold, jeg søgte, smed jeg det væk og begyndte igen eller søgte en anden vej. Jeg tvivler altid meget på det, jeg laver, og alt ændrede sig, jo dybere jeg begyndte at dykke ned i nogle af de temaer, som jeg vidste, jeg ville arbejde med, så alt var til konstant revision.”
P/A: Kan du pege på nogle specifikke inspirationskilder for albummet, musikalsk såvel som personligt?
TS: “Gilles Deleuze og Felix Guattaris “Tusinde Plateauer” har været den største inspirationskilde. Den er for mig virkelig svær at forstå til fulde, og det blev en kamp, hvor jeg forsøgte at dykke ned i nogle af koncepterne og nogle gange blev ramt af, hvor vildt det var, og andre gange distancerede mig, fordi det var svært at fatte, og bare lod ord flyde forbi, hvilket jeg også nød meget, fordi den har en særegen rytme. Hele opbygningen og strukturen omkring rhizomer og f.eks. konceptet om kroppe uden legemer, der bliver præsenteret meget dramatisk, gav mig hele følelsen af at have noget konkret, en forståelse, et objekt i mine hænder, der hele tiden blev til sand og flød ud mellem mine fingre, hvor jeg enten var nødt til at prøve at mase sandkornene sammen til mening igen eller finde et nyt objekt. Den proces blev det inspirationsmæssige udgangspunkt for “Melile”.
Albummet afspejler ikke direkte “Tusind Plateauer” som en lydside eller noget i den retning, men måske mere min oplevelse med den og manglende forståelse for endeløse rækker af vilde og voldsomme ord.”
P/A: Hvordan har din nuværende uddannelse på DIEM påvirket din tilgang til at skabe musikken på albummet?
TS: “DIEM har på mange måder uden tvivl været en drivkraft for at komme hen til det punkt, hvor jeg vidste, at jeg ville lave et album. Jeg tror, jeg har vænnet mig til at tale med mig selv meget om musik og det, jeg laver, og forsøge at føre samtaler og finde ord, der binder lyd sammen i mit hoved. Der har DIEM og den frie tilgang, hvor jeg selv skulle bestemme, hvad musik er for mig, helt sikkert betydet meget. DIEM har også påvirket ved at tvinge mig til at tænke konkret på de rigtige tidspunkter og ukonkret på andre, hvilket er en interessant balance. Jeg øver mig meget i at se lyd som forskellige objekter, jeg kan påvirke. Jeg forsøger at se lyde, jeg laver som værende mure, huse, bjerge, der falder sammen eller bliver bygget op, stole, væsker eller tåger, der løber gennem systemer af åbne reagensglas eller et eller andet i den retning. Alle mulige forskellige forsøg på at nærmest besjæle lyd, som for mig i skabelsen af “Melile” betød meget for, hvordan jeg tænkte på albummet.”
P/A: Har du et særligt nært forhold til eller interesse i klarinettens potentiale?
TS: “Nej, jeg har ikke et særligt forhold til klarinetten, ud over at det er et instrument, jeg har hørt på som barn, når min søster øvede sig. Der er andre instrumenter, jeg føler, jeg har meget mere intime forhold til, men klarinetten var interessant for mig, fordi den tvang min krop til at arbejde på en ny, akavet måde, og fordi der er et eller andet i klarinettens klang, der altid er på grænsen til at blive bizart.”
P/A: Hvad kan henholdsvis analog og digital instrumentering bidrage med, siden du på “Melile” har gjort brug af modular synthesizer og klarinet? Hvordan vil du selv karakterisere samspillet mellem dem på din debut?
TS: “Modularen er analog, men jeg havde ikke i tankerne, at jeg på den ene side ville have noget maskinelt og synth-baseret og på den anden noget menneskeligt og organisk. Det kunne sagtens have været andre instrumenter, jeg var endt med at bruge – jeg tror mere, det handlede om at kunne udtrykke forskellige grader af genkendelse og konkrethed i lydkilder. Synthesizeren er som udgangspunkt altid en abstrakt lydkilde, hvor klarinetten som udgangspunkt altid er konkret og genkendelig gennem både en lang historie og en klang, man med det samme accepterer. Mellem disse to sider findes en masse nuancer, som jeg forsøgte at finde og gribe om, og klarinetten kunne blive processeret digitalt for at finde punkter, hvor den både var genkendelig og udvasket. Jeg arbejdede også med, at de to instrumenter imiterede hinanden, og ofte har jeg forsøgt at lade syntesen nærme sig klarinetten og omvendt. Det er ikke så vigtigt for mig, hvad der er klarinet, og hvad der er synthesizer – det var mere en kompositorisk tilgang at forsøge at skabe et forhold mellem to instrumenter, jeg havde bestemt både skulle elske og hade hinanden.”
P/A: Du har udtalt, at “Melile” “(…) behandler forsøget på at forstå kollapsede ord og sprog uden artikulation“. Hvornår føler du, at ord er utilstrækkelige, og musikken i stedet må træde til?
TS: “Jeg tror ikke, ord er utilstrækkelige i den rette mund, så længe man accepterer, at man måske er den eneste, der forstår, hvad man selv siger. Kollapsede ord er måske nogle gange denne slags ord, og det var noget, jeg tænkte meget over, da jeg læste forskellige passager i “Tusind plateauer”, der i kraft af min manglende forståelse konstant gled ind og ud af min bevidsthed og rækkevidde. Jeg føler ikke, at musikken trådte til, da ord var utilstrækkelige, men det er et bud på at skabe mening, når der er en kløft i ord og sætninger, hvor der er plads til selv at skabe indhold, og i mit tilfælde handlede det om at kaste lyde og musik ned i den kløft.”
P/A: Anser du musikken som værende anderledes af væsen fra sproget eller som en forlængelse af det?
TS: “Jeg tror, sproget er den eneste altomfavnende udtryksform, vi har. Men sproget bliver mudret, fordi det kræver en masse forudsætninger for, at vi kan bruge det sammen. Det er så forankret, som en forlængelse af vores kroppe, og altid underlagt en eller anden form for hjerne. Musik er på det plan helt sikkert anderledes. Det kan være en oplevelse, man kan gribe fat i uden at reflektere og er let at glide rundt i grader af opmærksomhed og vilje til at forstå, så det har helt sikkert en helt anden værdi. Ord er altid en kamp, og vi er blevet enige om, hvad struktur er i sprog. “Tusind plateauer” slog hårdt og gav mig en masse indtryk, der altid var revet lidt i stykker på grund af mine manglende forudsætninger. Jeg tror, det blev grundlaget for “Melile”, fordi jeg i mangel af forståelse for et stykke litteratur forsøgte at læse det som musik.”
“Melile” udkommer d. 20 november/i dag på Resonans. Pladen kan bestilles via www.resonansrecordings.com
