Passive/Aggressive

Why Be (Tobias Lee) – Use your disillusion

Blog November 8 2015, af mikkelarre whyBe_DM

Af Mikkel Arre – foto: Dennis Morton

Why Bes ”Snipestreet” er en af de bedste danske udgivelser, jeg har hørt i år. Men havde jeg lyttet til pladen uden at vide, at produceren bag EP’en hed Tobias Lee Christensen, ville jeg ikke have opdaget forbindelsen til Danmark. Dirrende et sted mellem en slags opløst grime, skævvreden techno og urovækkende sci-fi-soundscapes lyder ”Snipestreet” ikke som noget andet, der er kommet ud af Danmark i år. Uden at være spor efterabende trækker den dystre og hektiske EP snarere tråde til Berlin-baserede eksperimentaltechno-frontløbere som PAN Records og Janus-kollektivet (f.eks. Lotic og M.E.S.H.) samt til albumaktuelle Rabit, der da også har udgivet ”Snipestreet” på sit eget selskab.

”Snipestreet” er Why Bes første egentlige udgivelse, men Tobias Lee har allerede gjort sig bemærket længe. Hele vejen gennem dette årti har han dj’et flittigt i København (og Berlin, Torino, Cairo etc.), og allerede for fire år siden betegnede CPH:DOX ham som en del af ”et kuld af internetpersonligheder, der krydskontinentalt udveksler og samarbejder med andre ligesindede inden for alverdens genrer fra gade til mainstream.”

Det kan være svært at vide, hvorfor DOX slog på, at han var en internetpersonlighed (om end hans samarbejde med folk som Elysia Crampton og Total Freedom sikkert er blevet hjulpet på vej af nettet) – men noget af det befriende ved ”Snipestreet” er, at det ikke er musik om internettet.

Godt nok er musikken meget omskiftelig og består af nogle ofte overraskende sammenstillinger – løsrevne syntetiske piskesvirp over en dump 4/4-puls, cikader (eller bare noget, der lyder sådan?) bag et bastant dunkende beat – men modsat (presseomtalen af) så mange andre udgivelser fra udkanten af technofeltet er der ingen grund til at antage, at det her er en skildring af, hvordan det er at leve på, navigere sig gennem og føle via internettet. For mig at høre klinger det mørke, der ligger og ulmer som en kerne i Why Bes ellers ret så centerløst flydende musik, snarere af tidløs desillusion end af senmoderne hyperrefleksion over det digitaliserede liv.

Mens den slags tematiske tolkninger ofte siger mere om fortolkeren end det fortolkede, er der til gengæld ingen tvivl om, at ”Snipestreet” rummer flere nuancer end de dunkle og dystre. Tværtimod er noget af det mest bemærkelsesværdige og respektindgydende ved EP’en, at den er så varieret. Dels fra nummer til nummer, som når det energiske ”Heroin Hat” afløses af den skurrende og beatløse ”Whalin (Kyselina OST)” – og dels undervejs i de enkelte numre.

Et beat får sjældent lov at køre ret længe ad gangen, før det bliver spaltet, forrykket eller fortrængt, og i ”Heroin Hat” og ”Late (Laser Ha)” dukker hhv. marimba-klingende og glas-ringlende melodier først op et godt stykke inde i numrene. Samtidig får man det klare indtryk, at de fire tracks på EP’en ikke er konstrueret omkring et fast grid. De forskellige lag af afsnubbede vokalbidder, lydeffekter, melodistumper og rytmeelementer virker snarere til at bevæge sig separat af hinanden – og til tider på kanten af kaos. Men selv når ”Snipestreet” er mest i opløsning, vil den helt sikkert ramme benhårdt på et mørkt dansegulv langt inde i natten.

Info: ”Snipestreet” udkom på Halcyon Veil midt i oktober. Why Be spiller i Aalborg på Platform 4 sammen med HVAD lørdag d. 14. november (RSVP).