Brystet – At nuancere billedet af en kulturby med en Telex båndduplikator (interview)
Af Simon Christensen
Det lille kassettebåndslabel Brystet bringer nye nuancer til en i forvejen spændende DIY-scenes omblomstring i Aarhus de seneste par år. Med initiativer som Raum Eins, Flux, Doom Under Ringgadebroen, Bryggerfest samt en stribe nye uafhængige labels specielt omkring outsidergenrer som punk, doom og noise – hvilket også er bevæggrunden for Collision With An Insignificant City under årets Pop Revo – lever undergrunden i bedste velgående. Dét både til trods for og takket være, at persongalleriet går igen hos flere bands, labels og arrangører.
Det interessante ved Brystet er i den forlængelse, at det lille båndlabel har kastet sin nørdede kærlighed på afarter af pop og techno og dermed udvider billedet af, hvad der sker på DYI-scenen i og omkring Aarhus. Foruden bånd med debuterende kunstnere som Erotic Harry, Drageskib og Blod udgiver selskabet også guitarist/komponist Claus Haxholms projekter Assembler og chx.
Interview med den ene halvdel af selskabet, Rud Kjerstein, om at drive båndlabel i Aarhus herunder.
Info: Brystet udsender i dag sin sjette udgivelse, chx – “appegio works”, der har premiere i SOUNDS og kan købes via direkte henvendelse til labelet på info@brystet.com, i posh isolation og er på vej i Jokkmokk Records (gratis levering i København).
P/A: Hvorfor har I startet Brystet?
Rud Kjerstein: “Der er to grunde til, at vi fik lysten til at starte vores eget label. Den primære grund er, at der er nogle udtryk og tendenser inden for den musik, som vi begge selv frekventerer og sætter pris på, som ikke er repræsenteret nogle steder. Det gav os lysten til at skabe et sted for denne musik, så den kan få den opmærksomhed, som vi mener, den fortjener.
Den anden grund er såre simpel. Vi vil gerne dyrke det, som en stor del af vores venskab er centreret om: musik – og hyggen omkring det. Vi bruger i forvejen rigtig meget tid på at have en god tid med musik, og derfor kunne vi lige så godt bruge den tid på at give folk noget, som de måske ikke vidste, de kunne lide. Kassettebåndet som format er perfekt i forhold til netop hyggen, idet vi kan lave alt fra duplikering over print til klipning af covers hjemme, imens vi drikker kaffe, ryger cigaretter, spiser æbleskiver, spiller skak og hører musik.”
P/A: I har begge bevæget jer i og omkring musikmiljøet i Aarhus og har også skrevet om det. Hvad er ifølge jer grunden til, at der sker de her gode ting i Aarhus p.t.?
RK: “Personligt tror jeg, at sammenholdet og åbenheden betyder ufattelig meget for den scene, der er i Aarhus på nuværende tidspunkt. For fire år siden flyttede jeg tilbage til Aarhus efter at have været i eksil i København, og det første, der slog mig, var den åbenhed, der herskede imellem musiker, arrangør og publikum. Et sådan sammenhold er ret opløftende og skaber lysten for alle omkring det til at tage del i det hele og måske skabe et band, et label eller en festival. Det handler altså i høj grad om en skaberproces, som er styrket kraftigt, fordi der gives plads til den og tages imod med respekt.
Det er den klassiske DIY-mentalitet, der har vundet indpas. Og man kan tydeligt mærke, at det er på grund af kærlighed til musikken mellem disse mennesker – og ikke fordi der er nogle udefrakommende tendenser, som kan efterleves/efterlignes.”
P/A: Hvad er perspektivet med at udgive kassettebånd på et label som jeres? Hvilke tanker gør I jer om, at mediet bidrager med noget til musikken?
RK: “At vi har (økonomisk) mulighed for at være med i og have indflydelse på hele processen fra start til slut er meget vigtigt. At udgive på kassettebånd er også et spørgsmål om, at musikken således også bliver økonomisk mulig at investere i for (mere eller mindre) alle og enhver grundet de begrænsede omkostninger, der ligger i produktionen af bånd.”
P/A: Der er mange både kortlivede og stabile initiativer i Aarhus, som eksisterer omkring nogle af de samme mennesker. Hvilke tanker gør I jer om det, og er der – eller kunne man forestille sig – en samlingskraft i byen?
RK: “Vi var fra start begge ret enige om at udgive de ting, som netop ikke ville være obligatoriske hos de andre i byen. Rockmusikken er meget stærkt repræsenteret i dette miljø, hvorfor det faldt os meget naturligt at udgive mere poppede projekter som f.eks. Drageskib og Erotic Harry, der begge kommer med noget, som er temmelig unikt. Og noget, som vi mener ikke bliver taget seriøst nok.
Samlingskraften og det specielle sammenhold har jeg beskrevet og kan f.eks. fortælle, at vi er en større gruppe, der kommer fra vidt forskellige bands og labels, der netop har købt en Telex ACC-4000-båndduplikator, fordi ingen af os ville have råd til at købe den alene. Vi burde jo være hinandens konkurrenter på et eller andet plan, men hvorfor ikke hjælpe hinanden og dermed højne standarden for det, vi nu engang arbejder med? Det har også resulteret i, at vi snart åbner op for en større distro, der udelukkende kommer til at udsende musik fra Aarhus.
Med det sagt er jeg fuldstændig ligeglad med, om Brystet som sådan har berettigelse i forhold til den lokale/nationale musikkultur i øjeblikket. Selvfølgelig har vi visioner om at fremme ”snæver” musik til flest mulige mennesker, men som sagt er Brystet rigtig meget bundet op på hyggen. Så selvom der er kulturrelaterede værdier involveret i tankerne om, hvad der skal udgives, hvordan og hvorfor, er Brystet mest af alt noget, vi driver for at have en undskyldning for at nørde.”
P/A: Fortæl lidt om jeres musikalske projekter. Hvordan har I udvalgt jeres udgivelser?
RK: “Først og fremmest betyder relationen til kunstnerne ret meget for os, idet vi arbejder ud fra nogle principper, hvor kunstneren får så meget indflydelse på udgivelsen som muligt. Vi forventer f.eks. at kunstneren selv står for udarbejdelse af udgivelsens layout (cover m.m), fordi vi ikke ønsker at være et label, hvor kunstneren skal underlægge sig en bestemt æstetik eller udformning.”
P/A: Hvilke tanker gør I jer om at være et decideret Aarhus-label og udgive musik fra Aarhus? Kunne I forestille jer at udgive musik med internationale artister?
“Altså, vi udgiver også musik fra København, men vi kunne ikke forestille os at udgive noget internationalt, idet vi i høj grad har mest interesse i at værne om det kulturliv, som vi er med til at danne de kulturelle rammer for.”
P/A: Har vi overhovedet brug for endnu et båndlabel?
RK: “Om der er brug for endnu et båndlabel, afhænger vel af, hvorvidt man er af den opfattelse, at vores udgivelser blot var udkommet på et andet label, hvis ikke vi havde været her. Jeg har dog svært ved at forestille mig, hvem der skulle udgive de projekter og titler, som vi har udgivet på nuværende tidspunkt.”
P/A: Kan I sige et par ord om, hvilken rolle Brystet skal have?
RK: “Udadtil er Brystet vel et potentielt bud på et label, der kan være med til at nuancere billedet af, hvad Aarhus repræsenterer, indebærer og interesserer sig for musikalsk set, inden for og uden for 8000POSTBOKS’ (+/-) grænser.
P/A: Hvem ser I op til af andre labels/projekter i Danmark og udlandet?
RK: “Vi er begge store tilhængere af Infinite Waves, der ikke virker særligt interesserede i, hvordan de profilerer sig igennem deres udgivelser, og det kan man vist heller ikke sige er tilfældet med Brystet. Samtlige udgivelser fra det label – som vi er bekendte med – er bare ekstremt gode og byder på en virkelig uforudsigelig spændevidde. Derudover har vi også en stor kærlighed for de måske mere stilrene labels som Janushoved (som efter vores mening har holdt en latterlig høj standard), Blodrøde Floder og Posh Isolation.
Og så sætter vi selvfølgelig stor pris på f.eks. Raum Eins, Vulgar Deformity og Shordwood Records, fordi de har været med til at fremme mantraet: Hvis man savner noget i ens byliv og eller kulturliv, så kan man selv skabe det.”
Redaktørens note: Den anden halvdel af Brystet, Alexander Julin, er fast skribent på Passive/Aggressive.
