Cop Lord – Firserfilmen fiktionaliseret på en postapokalyptisk frekvens
Cop Lord ”Forced Entry” (Funeral Tapes/Rusted Teeth, 2016) og ”Mirror Devil” (selvudgivet, 2016) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen.
Danske Cop Lord rocker en heftig fascination af 1980’erne. Det træder tydeligt frem i både deres visuelle og lydæstetiske udtryk. Bandet består af Zven Balslev, der nok er mest kendt for sin kunst og plakater på mikroforlaget Cult Pump (tidligere Smittekilde), og Søren Mosdal, som laver rendyrkede tegneserier, mens Balslev i højere grad bruger det som inspiration i sin kunst. De to har tidligere spillet sammen i bands som Mok Nok og Angkor Wrack, og de kan i den grad siges at have en æstetisk fællesramme. Derudover får de hjælp fra Iver Ask Overgaard på synth.
Deres sædvanlige æstetik kommer dog ikke helt til udtryk i deres covers til de to albums, Cop Lord har udgivet, ”Forced Entry” i januar i år og ”Mirror Devil” i august. Her dyrker de en simpel, bevidst amatørisk grafisk stil hentet fra amerikanske b-film fra 1980’erne. Nok tydeligst på coveret til ”Mirror Devil”, der prydes af et close-up af en ekstremt tidstypisk model, hvad angår det føntørrede, tilbageblæste hår og den skarpe, nærmest aggressive make-up, men titlen er tillige skrevet med digital font.
1980’erne dominerer også i musikken, da Cop Lord dyrker en rå udgave af den synthwave og dark wave, der de senere år har opnået stor popularitet, blandt andet fordi stilen har dannet lydspor i Refns Drive, i det voldsfikserede, retro-pixelerede computerspil Hotline Miami samt i Netflix’ nye gyserserie Stranger Things, der er én lang pastiche og hyldest til 1980’ernes gyserfilm. Det er altså meget simple trommemaskine-rytmer, nogle gange endda med et betonkoldt ekko, og et par simple synthlinjer, der fordeler sig mellem høje, næsten penetrerende toner og dybe bassynthtoner, som med mellemrum bliver til droner. Råt produceret.
Men koblingen til amerikanske film fra 1980’erne kan også ses i de generiske, fiktive sangtitler som ”Maze Master”, ”Hanoi Fist” og ”Delta Sunrise”. De er som hentet fra den billige 10 kroners-hylde i den lokale, snuskede videobiks, hvor coveret ikke engang har en kassette, men er reduceret til et laminat, man kan bladre skyndsomt forbi i jagten på noget godt. Numrene fungerer som en slags fiktive lydspor.
Cop Lords motto lyder også ”None can escape his brutal justice”, hvilket jo snildt kunne være en catch phrase fra forsiden af et filmcover. Den eneste titel, der tydeligt refererer til noget non-fiktivt, er ”Cicciolina”, hvilket var Ilona Stallers pornonavn i 1980’erne. Hun gik senere ind i italiensk politik, som om den ikke var farverig nok. Det er i øvrigt et voldfedt nummer med simuleret guitarsolo.
Hvis man følger udviklingen på de to kassettebånd, kan man også følge bandets udvikling, og der er noget der tyder på, at lydsporene skal passe ind på dyrere og dyrere produktioner. ”Forced Entry” er en samling af bandets tre første ep’er, og her er udtrykket væsentlig mere skrabet end på ”Mirror Devil”. Det første nummer ”Cruising” er simpelthen for ensformigt og mangler de nuancer, som løfter de senere numre. Halvvejs i ”Forced Entry” peger ”Night Wars” frem mod et mere sammensat udtryk med sit langsomme beat og truende synthlinjer. Her indfanger Cop Lord en stemning, og det er dér, når numrene bliver mest filmiske, at deres synthwave er bedst.
Stemningerne har bandet et tydeligt greb om på ”Mirror Devil”. På åbneren og titelnummeret står en dyster isolation i centrum, og nummeret kunne med fordel have været introen til en dystopisk sci-fi-film. Det bliver helt episk i slutningen af nummeret. Videoen går i en anden retning og refererer mere til bandets fascination af 80’er-porno ved at nappe en stripscene fra ”Beverly Hills Copulator” med en anden stor 80’er-pornostjerne, nemlig Traci Lords. Numrene passer i mine fantasiforestilllinger dog bedre til sci-fi-horror-film. De sender på en postapokalyptisk frekvens. Lukkeren ”Manhunt” er en decideret banger med sine pulserende bassynth, der driver nummeret frem gennem små, hvislende forstyrrelser og hvid støj. Det kunne sagtens være et clubhit på en forfalden rumstation overtaget af cyberkriminelle. Og ja, ok, her kunne der da godt være et par strippere.
Men Cop Lords image er en kulisse. Der er ingen film. Det er en ramme som musikken kan træde ud igennem. Og det gør den med faste skridt i en stålbeslået støvle.
Info: ”Forced Entry” (en opsamling af Cop Lords første ep’er) er udgivet på kassette af Funeral Tapes/Rusted Teeth, og begge albums kan downloades på Cop Lords bandcamp. Cop Lord giver koncert den 1. november på Mayhem (RSVP).
