Call it a comeback: At the Drive-In og Refused!
Af Adam Thorsmark, som en del af Favorite People, åben klub for gæsteskribenter.
Holy guacamole! De to sejeste post-hardcore bands omkring årtusindskiftet er blevet genforenet. Først (latin)amerikanske At The Drive-In. Og dagen efter var det svenske Refused. Indtil videre blot for Coachella Festival (og i Refuseds tilfælde Way Out West og – mens jeg skriver det her – to festivaler i Belgien og en i Italien). Og vi ved jo alle, hvordan det plejer at gå med genforeninger: Når først de har slået hul på bylden, vælter tilbuddene ind – og de kan ikke sige nej. Hvilket forhåbentligt ender med, at de dukker op på Roskilde Festival. At the Drive-In skylder faktisk en optræden. De aflyste til min store skuffelse i 2001, hvor jeg fik taget min Roskilde-mødom med den lamme undskyldning: ”Vi er gået i opløsning”… Pfff, whatever.
Det er mildest talt ikke længere breaking news, når opløste bands bliver gendannet. Alligevel er der nok ikke mange, der havde regnet med El Paso- og Umeådrengene. Ikke mindst da det at blive genforenet og cashe in på fortidens bedrifter står i skærende kontrast til hele deres punk-essens. Alligevel siger jeg det her til dem:
Go ahead and sell out. We’ll buy in!
At The Drive-In ’One Armed Scissor’, live på David Letterman
Og hvorfor så?
Begge bands stoppede i den grad, mens legen var god. Lidt for god faktisk. Og deres break-ups var forbløffende identiske. De havde begge lige udgivet deres tredje og klart bedste album: Refused med den blærede betitlede ’The Shape of Punk To Come’ i 1998, og At The Drive-In med ’Relationship of Command’ i 2000. Begge nåede efterfølgende lige at smage på det fortjente gennembrud. Og begge var med til at gøre ignorante teenagere som mig opmærksomme på, at der fandtes alternativer – ååhh så meget bedre alternativer– til andre ’larmende rockbands’, der regerede i de temmelig musikfornærmende slut-90’ere. Det her var noget andet. Helt andet. Og det var sprængfarligt. Og med stikket pludselig trukket, og publikum tørstende efter mere, var legendestatus uundgåelig.
Især ’Relationship of Command’ har stået mit hjerte meget nært. Nu i 12 år. Fra de første ildevarslende sekunder af ’Arcarsenal’ begynder håndfladerne at klistre med tanken om eksplosionen et halvt minut senere. ”Beware!”, hyler Cedric. Og tak for advarslen. Albummet skamrider lytteren med Cedrics lyse primal-skrig og Wordfeud-vindende lixtal, Omars effektrige guitararsenal og det intense trommespil. Og tilsat afstikkere og eksperimenter som følsomme ballader (’Invalid Litter Dept.’) og episk fremtidsrock (’Cosmonaut’) var resultatet hæsblæsende, komplet nyskabende, og – har det vist sig – stærkt langtidsholdbart.
Det virkede dog ikke som om en genforening lå i kortene for nogle af de to orkestre. I At The Drive-Ins tilfælde var der mudderkastning og økonomisk fnidder-fnadder mellem 3/5 af bandet og Cedric og Omar, der dannede The Mars Volta (hvor kun ’De-loused in the Comatorium’ fra 2003 har matchet niveauet fra ’Relationship of Command’). Og Refused? De lavede en dokumentar i 2006, der hed ’Refused are Fucking Dead’. Bum. Så var det ligesom slået fast.
Men hey. Nu er de tilbage! ”Against All Odds” som Phil Collins sang! ”Reunited” som Wu-Tang rappede! ”At Last”, som Etta James erklærede!
Og pludselig har de famøse første ord, man hører på ’The Shape of Punk To Come’ aldrig lydt mere upræcise: ”The told me that the classics never go out of style, but they do. They do. Somehow baby, I never thought that we’d do too.”
Welcome back!
Iceage, jeres tur i år 2030.
At The Drive-In feat. Iggy Pop ’Rolodex Propoganda’
Refused ’Worms Of The Senses/Faculties Of The Skull’ (drum cover)
’Refused are Fucking Dead’-dokumentaren (2006) kan ses online.
