Årets udgivelser og koncerter 2016 (musikernes lister)
Årets bedste udgivelser, koncerter m.m. ifølge Clarissa Connelly, Luke Younger (Helm), Mads Emil Nielsen, Mikkel Holm (Yung), Sandra Boss, Sara Svanholm (Apeiron Crew), Mads Thinnesen, Benjamin Krarup (Phinery) og Danielle Dahl.
Clarissa Connelly-foto af Steffen Jørgensen (http://photo.stffn.dk/)
Clarissa Connelly
Internationale:
Forma: “Physicalist” (Kranky)
Elysia Crampton: “Elysia Crampton Presents: Demon City” (Break World)
Babyfather: “BFF Hosted by DJ Escrow” (Hyperdub)
Julianna Barwick : “Will” (Dead Oceans)
Jackie Lynn: “Jackie Lynn” (Thrill Jockey)
Joanne Robertson: “Wildflower” (Escho)
Nick Cave: “Skeleton Tree” (Bad Seed Ltd.)
Jenny Hval: “Blood Bitch” (Sacred Bones)
Aphex Twin: “Cheetah” (Warp)
Felicia Atkinson / Jefre Cantu-Ledesma: “Comme Un Seul Narcisse” (Shelter Press)
Danske:
Rosen & Spyddet: “Drengen ved Brystet” (Janushoved)
CTM: “Suite for a Young Girl” (Tambourhinoceros)
Ærkenbrand: “Stimager” (Mythomania Collection)
Equis: “No Plants : No Life” (Infinite Waves)
Bisse: “Højlandet” (Gateway)
Luke Younger (Helm)
Body Sculptures w/ Ilan Volkov + Sinfonietta Cracovia – live @ Unsound, Kraków
Kara-Lis Coverdale – live @ Unsound, Kraków
Yves Tumor live shows
Croatian Amor: “Love Means Taking Action” (Posh Isolation)
The Pheromoans: “I’m On Nights” (Alter)
David Bowie: “Blackstar” (Columbia)
Arms Race: “New Wave of British Hardcore” (La Vida Es Un Mus)
Graham Lambkin: “Community” (ErstSolo)
Èlg: “Mauve Zone” (Nashazphone)
Dedekind Cut: “$uccessor” (NON/Hospital Productions)
Lust For Youth: “Compassion” (Sacred Bones)
Miaux: “Hideaway” (Ultra Eczema)
Steven Warwick: “Nadir” (PAN)
Jenny Hval: “Blood Bitch” (Sacred Bones)
Babyfather: “BBF Hosted by DJ Escrow” (Hyperdub)
JS Aurelius: “Goofin’ Drones” (Alter)
Puce Mary: “The Spiral” (Posh Isolation)
Rashad Becker: “Traditional Music of Notional Species Vol II” (PAN)
Gate: “Saturday Night Fever” (MIE Music)
Powell: “Sport” (XL)
Eagulls: “Ullages” (Partisan)
Zomby: “Ultra” (Hyperdub)
Carla Dal Forno: “You Know What It’s Like” (Blackest Ever Black)
Chris Bress Wicked Radio Show
John Olson: “Life Is a Rip-Off” book
Mads Emil Nielsen (arbitrary)
Jan Jelinek & Masayoshi Fujita: “Schaum” (faitiche)
Carl Stone: “Electronic Music from the Seventies and Eighties” (Unseen Worlds)
Pavel Milyakov: “Neumond” (Muscut)
Andrew Pekler: “Tristes Tropiques” (faitiche) & “Only You (9 Vocal Fragments)” (selvudgivet)
Richard Scott: “Several Circles” (Cuspeditions)
Serge Baghdassarians / Boris Baltschun / Burkhard Beins: “Future Perfect” (Mikroton)
Hanno Leichtmann/Valerio Tricoli: “The Future of Discipline” (Entr’acte)
Nicola Ratti: “Pressure Loss” (Where To Now?)
Koncerter:
Axel Dörner & Burkhard Beins, live soundtrack til stumfilmen “Oktober”, Rusland 1928 (Cinemateket, Goethe / G((o))ng Tomorrow)
Paul Koonce – Rotorelief, Natasha Barrett – Topology Chamber 2 og Thomas Ankersmit – Homage to Dick Raaijmakers (ICMC, Utrecht NL)
+ anbefaling af projektet The Pitch (DE) – kun kendt af få herhjemme i Danmark
+ af den britiske komponist/performer Simon Vincent og hans label, Vision of Sound, som jeg selv opdagede tidligere i år – især dette værk
+ en ny soloudgivelse fra Lisokot (RU), der udgives på Aelita Records, sandsynligvis i januar 2017. Der er allerede et par tracks/videoer ude, bl.a. denne single. Ret fantastisk.
Mikkel Holm (Yung m.fl.)
Bedste danske udgivelser:
Spines: “Lymph Nodes” (Subsuburban)
Less Win: “Trust” (The Big Oil Recording Company)
Ærkenbrand: “Stimager” (Mythomania Collection)
Narcosatanicos: “Body Cults” (Bad Afro)
Modest: “S/T” (Brystet)
Bedste udenlandske:
Mothers: “When You Walk a Long Distance You Are Tired” (Wichita)
Omni: “Deluxe” (Trouble in Mind)
The Hecks: “The Hecks” (Trouble in Mind)
Cold Pumas: “The Hanging Valley” (Faux Discx/Gringo)
Roberto Musci: “Tower of Silence” (Music From Memory)
Sandra Boss, komponist og lydkunstner
En vilkårlig liste over det bedste i 2016:
Ylva Lund Bergner: “Toujours vers Toi”
Et værk for fløjte, klarinet, trombone, klaver, to violiner, bratch, cello & elektronik. Opført på Klang Festival. I værket indgik også hjemmelavede klangkasser bestående af papkasser med store elastikbånd på. Fortællende musik, dynamisk, overraskende og meget humoristisk!
WeLikeWe: “Someone Told Me I Was Paradise For You” (The Being Music)
Hvordan man gør en samling af musikere til en stemning, en atmosfære. Dynamisk, men stillestående. Gong’er.
Jaleh Negari: “Arch Waves” (Eget Værelse)
Klangundersøgelser, trance, tempo. Gong’er.
Ragnhild May på Gong Tomorrow Festival
Ingen Gong’er, men masser af orgel.
Ars Nova, DR Vokalensemblet og Helsinki Kammerkor – opførelse af Thomas Thallis’ 40-stemmige motet “Spem in Alium” i Trinitatis kirke. Kæmpekor spredt ud i hele kirken. 40 forskellige stemmer. Smukt og ekstremt moderne, i forhold til at det er skrevet i 1573!
Ars Novas opførelse af Pelle Gudmundsen Holmgreens “Three Stages” ved samme koncert som ovenstående. Inkluderede bl.a. en sats udelukkende baseret på fugle og skovlyde. Stemmen som ren lyd og materiale. Soundscape for kor. Stram struktur med humor.
Sara Svanholm/Mama Snake (Apeiron Crew, Ectotherm)
Bedste udgivelser:
SØS Gunver Ryberg: “AFTRYK” (Contort)
Interessante lydflader og tæsk til mellemgulvet. SØS’ live-sets er desuden værd at tjekke ud, hvis man ikke har haft fornøjelsen af dem endnu. En af tidens bedste eksportvarer på technofronten.
Repro: “Hightech Lowlife” (Count 0)
En seriøs omgang af den hurtige prygl – og så måske årets bedste titel.
Sortlegeme: “Untitled” (Moral Defeat)
Melankolsk og smuk tribal techno på bånd. En af mine yndlings fra Moral Defeats ellers vildt gode bagkatalog.
Yen Towers: “Bidders Must Justify Their Price” (Posh Isolation)
Vanessa Amara: “You’re Welcome Here” (Posh Isolation)
Croatian Amor: “Love Means Taking Action” (Posh Isolation)
Bare et lille udpluk af mine favoritudgivelser fra PI i år. Virkelig nogle stærke udgivelser med helt forskelligt udtryk – fra kirkeorgel til stramme trommesamples. Det hele holder 110%.
Hi Mount & C.K.: “I Know” (Regelbau)
De århusianske multitalenter bag Regelbau, Help Recordings og Safe Distro har endnu en gang præsteret en pissefed houseplade med den helt lækre breakbeatlyd. Mega big up til alt, hvad de rører ved!
Route: “God Dreng” (International Sun-Earth Explorer)
Pellarin: “Montpellier” (International Sun-Earth Explorer)
S.A.M.: “Terminal” (International Sun-Earth Explorer)
Et andet dansk pladeselskab, der kun spytter gode plader ud. Bl.a. fra danske S.A.M., der brillerer på diverse dansegulve over hele verden, og som her har et output for sine dub techno-produktioner. Og så vil jeg især fremhæve “God Dreng” fra den danske DJ og producer Dan Madsens alias, Route – utvivlsomt årets bedste ambientudgivelse.
Equis: “No Plant : No Life” (Infinite Waves)
En vildt spændende og dejlig lytteoplevelse – håber på flere udgivelser fra Equis snart.
Bedste musikoplevelser:
Phono Festival, Odense
Helt klart den bedste festival, jeg har været på i år (og jeg har været på en del). Virkelig en gennemgående fed oplevelse – stærke bookinger, megafed produktion og en forståelse for at lave en god publikumsoplevelse. Kan ikke anbefale festivalen nok!
DJ HVAD + Why Be @ Dome Of Visions
København har desværre mistet den grønne kuppel til Aarhus, men da den stadig huserede foran Den Sorte Diamant, var den hjemsted for mange dejlige arrangementer. En iskold vinternat i januar spillede DJ HVAD årets mest sindssyge, baldrede set med Why Be, så det ellers -10 grader kolde rum blev vendt til plusgrader. Det var sygt.
DJ Stingray @ Norbergfestival
Erik Enocksson @ Norbergfestival
Første gang på Norbergfestival, en lille festival for eksperimenterende musik i og omkring en gammel mine to timer uden for Stockholm. For sin størrelse var det mange imponerende bookinger – for mig var det legendariske Drexciyas DJ Stingray, der tog prisen for festivalens højdepunkt med sin karakteristiske blanding af techno og electro, der flækkede alle de svenske kontrol-freaks midt over. Desuden spillede en af mine yndlingskomponister, Erik Enocksson, en virkelig smuk og hjerteskærende koncert med mange elementer fra hans “Apan”-udgivelse fra 2015 på Posh Isolation.
Croatian Amor @ Berlin Atonal
Det var så forfriskende at opleve et A/V-show, der ikke var domineret af røvsyge droner og sort/hvid-æstetik, hvilket ellers var ret gennemgående for hele Atonal i år – ja tak, vi HAR set din modular-synth og dine geometriske former. Loke var på scenen med palmer og tre smukke mennesker og fremførte sin “Love Means Taking Action”-udgivelse akkompagneret af en fin video med klip af Den Barnlige Prinsesse, Chatroulette og Manga i et ret sødt og lyserødt univers – 5/5!
Søndagsvenner
Københavns bedste søndagsfest. Nuff said.
Yves Tumor @ Unsound Festival
Nyeste skud på PAN-stammen. Kendte ikke til ham, før jeg så hans koncert/performance på Unsound, hvor han blæste hele salen omkuld. Han står desuden bag årets bedste udenlandske udgivelse efter min mening.
Machine Woman @ Corsica Studios
En mystisk russer med bopæl i Berlin, der har udgivet på Peder Mannerfeldts pladeselskab og Where To Now? – Intense, langsomme house/techno hybrider i et live-set, der fik hele gulvet til at danse med; seriøst imponerende på en klub i London, hvor alle var pænt stegte.
Fast Forward Productions
København har fået et nyt, insisterende crew, der leverer byens bedste technofester og kulturelle arrangementer med fokus på eksperimenterende elektronisk musik. Der bliver især fokuseret på byens mange lokale talenter, og kvaliteten er tårnhøj hver gang. De bedste fester og koncerter, jeg har været til i 100 år.
Mads Thinnesen (koncertarrangør, Pseudo)
Internationale:
Brian Eno: “The Ship” (Warp)
David Bowie: “Blackstar” (Columbia)
Kendrick Lamar: “Untitled Unmastered” (Top Dawg Entertainment)
Babyfather: “Meditation” (Hyperdub)
Death Grips: “Interview 2016” (Third Worlds)
Häxxan: “Rodion” (Geertruida/Twintoe Records & Stuff)
Better Person: “It’s Only You” (Mansions and Millions)
Sick Thoughts: “18 and Free” (Total Punk)
Blood Orange: “Freetown Sound” (Domino)
Leonard Cohen: “You Want It Darker” (Columbia)
Danske:
Khalazer: “Album” (Jenka Music)
Marching Church: “Telling It Like It Is” (Sacred Bones)
Blod: “II” (Brystet)
Choir of Young Believers: “Grasque” (Ghostly Internation)
Equis: “No Plants : No Life” (Infinite Waves)
Cancer: “Die One More Time” (Tambourhinoceros)
CTM: “Suite For a Young Girl” (Tambourhinoceros)
Værket: ”Jealousy Hits” (Escho)
Smertegrænsens Toldere: “S/T” (Mastermind)
Yen Towers: “Bidders Must Justify Their Price” (Posh Isolation)
Benjamin Krarup (Phinery)
LXV: “Clear” (Anòmia)
Ved første gennemlyt et uoverskueligt og til tider kaotisk værk. På mange måder et album, der kræver meget af lytteren, men som giver så sindssygt meget igen, når det pludselig åbner sig. Man befinder sig på usikker grund et sted mellem et futuristisk rave og tropiske drypstensgrotter. David Sutton formår virkelig at skabe stemninger med sine blandinger af ambiente støjflader og percussive udbrud.
Sea Urchin: “Yaqaza” (Kraak)
Dette album sparkede virkelig benene væk under mig. Jeg er ikke den store fan af dub og diverse subgenrer i den retning, men Sea Urchin har her begået et album, der river mig med på den mest forførende vis. Produktionerne er legesyge, dybe, sløve og lækre, Hassans syrede og nærmest fraværende vokaler binder det hele sammen og gør, at man på intet tidspunkt keder sig. Absolut noget af det mest originale, jeg har lyttet til i 2016.
Andrew Pekler: “Tristes Tropiques” (faitiche)
Dette album landede på det helt rigtige tidspunkt. Når det først begynder at blive rigtig mørkt og koldt her i Danmark, begynder den lille eskapist i mig at røre på sig og lede efter ting, der minder mig om sol og sommer. Andrew Pekler har her skabt det perfekte soundtrack til netop dette. ”Syntetisk exotica, pseudo-etnografisk musik og manipulerede felt-optagelser,” som pladeselskabet beskriver det. Absolut fantastisk!
Jean-Sébastian Truchy: “Transmissions in an Expanse of Firelight, Hear Me!” (Root Strata)
Støj møder opera og moderne kompositionsmusik på A-siden. B-siden byder på teksturmættede synthesizer-arrangementer og vokalpræstationer, der nok bedst kan beskrives som growling. På ingen måder noget lettilgængeligt værk, Truchy her har begået; han bryder rammerne og skaber noget helt nyt og virkelig spændende.
Beatrice Dillon / Rupert Clervaux: “Two Changes” (Paralaxe Editions)
Klubmusik, når det er allermest spændende. Mørkt og stemningsfuldt med forførende elementer fra freejazz. Clervaux og Dillon har på nærmest symbiotisk vis indspillet deres bud på en moderne udgave af genren. To lange akustiske og digitale kompositioner drevet af bl.a. trommemaskiner, trompet, feltoptagelser og vibrafon.
Philippe Vandal: “L’Action” (Never Anything Records)
Man føler nærmest, man er i samme rum som Phillipe Vandal, når man lytter til dette album; så fuldt af nærvær er “L’Action”. Free-jazzen og improvisationen er virkelig i højsædet her, og man fornemmer, hvor stor Vandals referenceramme er, og hvor vidt han selv spænder inden for genren. Han krydrer desuden sine perkussive kompositioner og saxofon-arrangementer med den perfekte mængde synthesizer.
食品まつりa.k.a FOODMAN: “Ez Minzoku” (Orange Milk)
Det er umuligt at genre-bestemme dette album eller Foodmans musik i det hele taget. Som Orange Milk (det legendariske pladeskab bag udgivelsen) skriver, er han blevet Japans uofficielle ambassadør for underlig elektronisk musik. “Ez Minzoku” er et forvirrende bekendtskab og distraherende og dragende på samme tid. Ubeskrivelige fænomener som dette album skal ikke forklares, men opleves!
Nicola Ratti: “Pressure Loss” (WhereToNow?)
“Pressure Loss” står for mig tilbage som noget af det smukkeste, jeg har lyttet til i 2016. Det kan umuligt være nemt at opnå så stramt og minimalistisk et udtryk, som Nicola Ratti her præsterer – og han formår desuden med effektive virkemidler at gøre det interessant fra start til slut. Et på mange måder sofistikeret værk bestående af mange lag af teksturer og klare udefinerbare lyde samt asynkrone beats.
Kim Myhr & Jenny Hval / Trondheim Jazz Orchestra – “In the End His Voice Will Be the Sound of Paper” (Hubro)
Jenny Hval er gået hen og blevet en af mine favorit-vokalister, og jeg er lige spændt, hver gang hun udgiver noget nyt. I år bød både på det fænomenale album ”Blood Bitch” og på dette superinteressante samarbejde med komponisten og improvisatoren Kim Myhr. Tilmed inviterede de også det fantastiske Trondheim Jazz Orchestra med i studiet. Albummet virker på mig både impulsivt og kontrolleret – klassisk, jazz og spoken word i skøn forening, hvor Jennys tekster bidrager med yderligere mystik og poesi.
Christian Michael Filardo: “Evidence” (Heavy Mess)
Jeg har længe været fan af Christian Michael Filardos umiskendelige lyd, der hidtil primært har bestået af elektroniske synth-eksperimenter. Klarinet virker for mig som et oplagt valg af instrument, og han formår med “Evidence” at danne et tydeligt link mellem sine auditive og visuelle udfoldelser. De to improvisationer står for mig tilbage som to lyd-monumenter og danner et perfekt modspil til hans fotografiske serier: råt, kompromisløst, vildt og smukt.
Danielle Dahl (bl.a. Tigers Mind, Dirty Nun Tekno Crew)
Plader:
Anna Meredith: “Varmints” (MoshiMoshi/PIAS)
En form for symfonisk elektronika som både er sykt catchy og weird på en forfriskende måte. Umulig å plassere i sjanger, en cute og gjennomarbejdet fuckfinger. Ikke alt på pladen er helt min gade, men det første nummer, “Nautilus”, er så sinnsykt frekt. Stravinsky med backbeat.
Anders Vestergaard: “EEL” (Abstract Tits/Insula Jazz)
Anders er min gode venn og brother in arms, og denne plade er utgitt på vores felles baby, Abstract Tits, men lidt nepotisme må være lov. Meget personlig og meget abstrakt på samme tid, meget lowfi og meget forfinet på samme tid.
Koncerter/talks/oplevelser:
Click Festival: Arca DJ-set + Laurie Anderson artist talk på Bremen
Arca spilte helt vilt eklektisk og helt vilt fett og kunne sagtens have blevet ved 3-4 timer mere. Laurie Anderson er så sjarmerende og reflektert og god til historiefortelling, at jeg ku høre på for alltid.
Kvinneandel og Krishve på Nordic Music Days, Harpa Concert Hall Reykavik
Nordic Music Days er ett slags branchetreff for komponister som de forskjellige nordiske lands komponistforeninger skiftes til å arrangere. I år foregik det i Reykavik i Olafur Eliason-tegnede Harpa Concert Hall. I år var også første gang i festivalens snart 130 år lange historie at andelen komponister var 50/50 menn og kvinner. Rimelig vildt kuratert i en bransje som er så fylt av middelaldrende partiturskrivende menn. Mange minneverdige koncerter, men vil gjerne nevne Kristian Hverring aka Krishve sin utrolig fine soloperformance “FLOD”. Meget personlig, meget rørende, men tangerte aldri sentimentalitet.
Jethro Cooke, Apirary Studios i London
Jeg spilte min første koncert i London i januar, og som opvarming spilte Jethro Cooke med sitt soloprojekt Asterism. Utrolig simpelt og stringent: sinustoner og hvide piksler dansende på sort skjerm, men meget effektivt og vakkert.
Ellers:
Vernissage og fest for filmen Hungry Vaginas i Dome of Visions, Archie Shepp på Jazzhouse, flerkamerainstruktørenes midtvejsfilm på Filmskolen, Berghains 13-årsjubileum +++++
