Passive/Aggressive

Året der gik – De bedste danske kassettebånd, oddsizes og compilations i 2018 (udvalgt af redaktionen)

December 29 2018

Årets mest værdsatte danske kassettebånd, oddsize-udgivelser og kompilationer fra 2018 i vilkårlig rækkefølge – ifølge redaktionen på Passive/Aggressive.

GEL “Drama Tools” (CS, NESM)
Overordnet fremstår “Drama Tools” som en undersøgelse af evindelige opbygninger og nedbrydninger, hvilket især understreges af et nummer som “Down”, hvor den hvæsende percussion abrupt genstarter gang på gang i stedet for på nogen måde at skabe et sikkert rytmisk fundament eller føre til en kompositorisk opbygning. Numrene fremmaner en stemning af vanvid gennem kompositorisk ustabilitet og melodiske passager, der gradvist forvrænges mere og mere, ikke meget ulig Kleins ligeledes uforudsigelige loop-baserede kompositioner. (Alexander Julin Mortensen)

Lyra Valenza “Scan, Deliver” (12”, Black Opal/Petrola 80)
Duoen Lyra Valenza har ikke blot ændret navn, men også udviklet et markant anderledes udtryk siden det mere techno-orienterede debutudspil “Synkronudspring i Tomt Bassin”. “Scan, Deliver” trækker i stedet på elementer fra bl.a. trance og jungle. Der dyrkes en bombastisk lyd og accelerationistisk tilgang til kompositionerne, der ofte lyder, som om de er på randen til at eksplodere af den energi, de akkumulerer i løbet af deres spilletid. Det er et af årets mest euforiske og intense udspil, der i kraft af sin ekstreme energi og gennemgående patos også ender med at fremstå mere humoristisk end selvhøjtidelig. Det er et tiltrængt og overraskende udspil, der fremstår unikt sammenlignet med det ellers varierede output af dansk elektronisk musik i 2018. (Alexander Julin Mortensen)

Nyredolk “Demo” (CS, Caligari Records)
Det er ikke til at stampe information op af jorden om københavnske Nyredolk og deres demoudgivelse på italienske Caligari Records. Men det føles heller ikke vigtigt, når man gnaver sig igennem deres fire kradsende tracks, der elegant placerer sig et sted mellem den ondere variant af hardcorepunk, blackened crust og god gammeldags kassettebåndsblackmetal. Det er firkantet, udynamisk og lige ud af landevejen i en rustvogn, der kører i den forkerte side af vejen. Nyredolk er i øvrigt offentliggjort til Metal Magic Festival i Fredericia i 2019. (Klaus Hedegaard Nielsen)

Erna “Pan” (CS, Wetwear)
Kassetteudgivelsen “Pan” er en intens percussion-oplevelse, der består af fire korte numre og to længere. På de fire første numre findes en eksplosion af lag og rytmer – et hektisk og forpustet mylder af forskellige slagtøjsinstrumenter. Men det er ikke et tilfældigt kaos, der bliver skabt. Tværtimod viser Kristian Paulsen og Anders Bach i trommeduoen Erna en utrolig fornemmelse for at sammensætte rytmer med sådan en præcision, at de efterlader lytteren i et altomsluttende og fortættet lydrum. (Ida Selvejer Faaborg)

Sufie Elmgreen “James” (lydværk, Works for Radio)
Sufie Elmgreen har vist sig som en yderst nuanceret kunstner, både med tidligere solo-projekter og som forsanger i ekstrem-impro bandet sæNK og senest også Bearth. Med sit radioværk “James” leverer Sufie Elmgreen en kombination af drum’n’bass og jungle i et ekstremt dystopisk univers. Dette er på mange måder sigende for Sufie Elmgreens øvrige virke, der dyrker det groteske på en overlegen facon og ignorerer konventioner, generelle spilleregler og tilslører skillelinjen mellem kunst og musik. Netop dette er “James” et eksempel på. (Sandra S. Borch)

Kasper Marott “Keflavik” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
Kasper Marott har med sin seneste EP, “Keflavik”, for alvor markeret sig som en af nyere tids mest lovende aktører inden for dansk elektronisk musiks mere kluborienterede side. Den tre numre lange udgivelse byder på fængende house med en upoleret pop-sensibilitet. Selvom udgivelsen er blødere og lettere i sit udtryk end den mere techno-orienterede danske musik, der i særdeleshed har fået opmærksomhed i senere år, så er der også noget insisterende over “Keflavik”, i særdeleshed titelnummeret, men også udgivelsen i sin helhed. Man kan ikke andet end give sig hen til numrenes pulserende energi og de umiskendeligt gode melodier. (Alexander Julin Mortensen)

Solid Blake “Warp Room” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
While several techno affiliated artists have begun to adopt a certain trance aesthetic to their sound (as documented on the newly released Kulør-compilation), the Copenhagen-based Glaswegian producer Emma Blake instead incorporates a sonic and rippling electro-sensibility onto her otherwise rather abstract techno compositions. The ambivalence between lightness and a certain weight in Blake’s sound makes the compositions more thrilling than most average techno-affiliated music. It is an impressive work of craftswomanship, where no element feels unnecessary, and it leaves the listener completely engulfed in its sonic figures and simplistic melodies. (Alexander Julin Mortensen)

Sandra Boss “Luft” (CS, Falt)
Driven by a careful fascination with classical instruments and out-dated MIDI-gear, Sandra Boss has created an unsettling mosaic of vibrant and vibrating pieces. The release is the result of a probing curiosity that explores the space between classical techniques of playing and composing on the one hand, as well as improvisation with an open invitation for chance. Human, instrument and machine are equal contributors to “Luft”, organised by a composer who has a deep and clear understanding of every single one of these elements. (Wieland Rambke)

Raquin “Ariclone” (CS, Janushoved)
Euforien er normalt en gennemgående sindstilstand for flere af selskabet Janushoveds udgivelser, men ikke på den samme maniske og ukontrollerbare facon som på “Ariclone”. Når rytmesektionen stiger i tempo og intensitet, får rusen også en anden karakter end normalt. Oftest figurerer den som latent, underspillet og lokkende på Janushoved-udgivelserne, hvorimod den i disse øjeblikke på “Ariclone” snarere ekkoer af en syntetisk dopamin-injektion uden af den grund at fremstå mere endimensionel. (Alexander Julin Mortensen)

Niklas Adam & Anders Vestergaard “Integrationer” (8×7” flexidisc, BIN)
Selskabet BIN drives af Jonas Olesen (Hector Rottweiler, Dansk Lydarkæologi m.m.) og har udgivet musik på en række sælsomme formater igennem årene, hvor floppy-disketterne og de sammenlimede vinyler står som de mere utilgængelige. Niklas Adam og Anders Vestergaards ca. 45 minutters “Integrationer” dokumenterer nogle udpræget reduktive live-elektronik-eksperimenter fra duoens koncerter forskellige steder i verden. Den er udgivet på hele otte flexidiscs, som er flot farvet i orange nuancer og pakket ind i to plexiglas-hylstre. De er desværre skåret i dårlig kvalitet, hvilket Jonas Olesen lakonisk dokumenterer via mailudvekslingerne med vinylfirmaet på de medfølgende overhead-lignende liner notes i plastik. “Integrationer” er med stor sandsynlighed årets smukkeste danske oddsize, men nu fik jeg ikke rigtigt plads til at skrive om musikken, som både rummer klanglige eksperimenter, realoptagelser og lyd, som peger tilbage på kildematerialet selv. (Michael Mørkholt/Simon Christensen)

Amalie Smith & Sonja LaBianca “51 e.DSO.” (lydværk, Arken)
I Amalie Smiths fremtidsfortælling “51 e.DSO.” er kunstmuseet Arken ved at blive indrettet til en kunstbank. I værket lytter vi til optagelser fra år 51 efter Den Sidste Olie. Det står klart, at menneskeheden ikke vil overleve de naturkatastrofer, som truer. Optagelserne rummer kompositioner af Sonja Labianca, som også spiller en række solosaxofonstykker, samt feltoptagelser, lyddesign og fortælling af Amalie Smith, og historien er indtalt af tre skuespillere. “51 e.DSO.” er optaget binauralt og blev “udstillet” som lydsiden til en naturvandring i området omkring kunstmuseet i sommers. Nu er den også gratis tilgængelig online; høretelefoner anbefales. (Simon Christensen)

Free The Land “Arctic Freedom” (digital installation, selvudgivet), “Bedside Ecology” (usb patch, selvudgivet), “Global Ecophony” (cassette, Ascetic House)
Det her er en blanding af ”udgivelser” eller transmissioner publiceret på forskellige tidspunkter og formater. Primært er Free The Land interessante ud fra deres kollektive tematikker om økologier, urbanisme og infrastrukturer, som behandles ud fra en optik som i højere grad har rødder i D.I.Y. end akademia. Samtidig er det et spændende output i konteksten af de involveredes øvrige praksisser; primært bestående af Jesse Sanes (Liebestod) med en roterende gruppe af samarbejdspartnere såsom Nial Morgan (Race to the Bottom), Frederikke Hoffmeier (Puce Mary), Henrik Söderström (Händer Som Vårdar) og Kali Malone. (Mikkel Rørbo)

Læs resten

Sandra Boss – Animal choirs outside of time

Kritik February 17 2018

SB

Sandra Boss ”Luft” (Falt, 2018) – review by Wieland Rambke

Air is the only invisible of the four elements; It can only be seen in its effects. Air is also, mythologically as well as naturally, the element of the voice, of sound and music.
With her most recent release entitled “Luft” (the Danish word for air), composer Sandra Boss has chosen a fitting title; One that encompasses all of these aspects and simultaneously connects them with the mechanical properties of the central instrument of her release: The organ. Læs resten

Året der gik – De bedste danske udgivelser i 2017

Blog December 27 2017

An Gella Press Pic 1

Årets 10 bedste danske LP’er i 2017 ifølge redaktionen på Passive/Aggressive

An Gella “Perma” (Anyines)

Aske Zidore har under sit An Gella-alias bedrevet ét album, der stikker i alle verdens retninger og samtidig formår ramme en helt bestemt og ekstremt veleksekveret æstetik. Man kan vælge at se “Perma” som en slags register over de æstetiske strategier, der bruges i moderne, eksperimenterende elektronisk musik, og af denne grund optrækkes og overskrides genregrænser konstant, men uden at det hverken fremstår fragmenteret og katalogisk. Udgivelsen er et sandt mesterstykke, og “Zen Cell” er stadig det bedste nummer, jeg har hørt i år. (Emil Grarup)

Billow Observatory: “II: Plains/Patterns” (Azure Vista)

“II: Plains/Patterns” er anden udgivelse fra Billow Observatory, der er et samarbejde mellem den garvede odenseanske musiker, producer og label-mand Jonas Munk og den Detroit-baserede musiker Jason Kolb fra Auburn Lull, og med sit bølgende univers markerer “II: Plains/Patterns” i mine ører et klart højdepunkt i Munks ellers imponerende virke. Titlen indfanger meget rammende pladens prioritering af rumlighed og taktilitet over dynamik og temporal udvikling. Den er et sitrende bekendtskab, der kun lader få rytmiske elementer lov at komme til syne – viljeløse drømmesyn i pladens harmonisk opløftende tåge af synths og guitarloops. (Nils Bloch)

Damien Dubrovnik: “Great Many Arrows” (Posh Isolation)

Det har været et særdeles godt år for Loke Rahbek. Han udgav sit soloalbum, “City of Women”, et aldeles glimrende drone-ambient album på Editions Mego, og så udgav han sjette album med Damien Dubrovnik, som han laver sammen med Christian Stadsgaard. Udgivelsen er samtidig Posh Isolations udgivelse nr. 200. Det er en udforskning af musikken som fysisk objekt uden at forhindre enkelte vemodige melodier i at springe ud af den industrielle ødemark som valmuer i en sprukken asfalt. De seks pile på “Great Many Arrows” trænger gennem kroppen, men deres betagende svæv i luften kan nydes i slowmotion. (Kim Elgaard Andersen)

DJ Sports: “Modern Species” (Firecracker Recordings)

The fact that “Modern Species” was not thought of as an album in the process indicates that DJ Sports, despite his rather young age, has a very matured cohesion and balance within his own artistic practice. It feels like the sort of debut from which your future work can move in many directions and still come out as a fully natural part of the artistic profile. Comparing “Modern Species” to other records is difficult, but one of them would be the SW. album from 2016 on SUED. An album that floats effortlessly in and out of genres, and an artist that is growing from the community of a closely knit group of people around him. One thing is for sure, the album-title suits the DJ Sports moniker perfectly. A modern and very refreshing species in dance music. (Morten Løwenstein)

First Flush “FUWA” (Visage)

First Flush er et efterhånden velbeskrevet og samtidig utroligt overraskende moderne rockorkester, der har klemt sig ind i deres eget hjemmebyggede åndehul af en tidslomme. På én gang er de en tydelig del af fluktuerende, progressive musikscene i Danmark og alligevel ganske uden for de gængse stier med en ærlig og samtidig distanceret tilgang til lyrik, virkemidler og produktion i musik anno 2017. Det er ikke den polerede og vellydende iscenesættelse, men snarere et forsøg på en personlig optegnelse af alt det rod og den moral, der udgør et helt menneske, der har fået mulighed for at rejse frit i fortiden og ind i intime følelsesmæssige rum. (Simon Christensen)

Phrenelith: “Desolate Endscape” (Dark Descent)

“Desolate Endscape” er Phreneliths fuldlængde debut og omtrent så klassisk, som klassisk dødsmetal kan blive. Men det er udførelsen, der er så suveræn, at den må nævnes i et ellers stærkt felt af danske metalplader i år. Selv mestrene af dødsmetal, amerikanske Immolation, der også har udgivet en plade i år, må bøje sig i kirkegårdens støv. Det er de små detaljer, der gør forskellen, de suveræne temposkift, riffene og den knusende lyd, som Lasse Ballade har ramt perfekt. Afslutteren “Channeling a Seismic Eruption” lyder som tektoniske plader, der presser klippeformationer op gennem voldsomme skumsprøjt, og dér drukner man gladeligt. (Kim Elgaard Andersen)

Son Ash: “Easy Listening For The Hearing Impaired” (År & Dag)

“Easy Listening for the Hearing Impaired” er Andreas Pallisgaards første soloplade som Son Ash og lyder som en række poetiske fysikforsøg med analoge synthesizere, sequencere og spolebåndoptager. Flere af numrene er korte og afsøger en enkelt idé. De virker nærmest som skitser, men ud af forsøgene kommer der alligevel smukke, fascinerende toner. Albummet synes inspireret af tysk, elektronisk musik fra 1970’erne, det er kosmische og progressiv elektronisk musik i en forførende blanding, samt den lidt ældre, eksperimenterende elektroniske scene. Pladens grundåre er ren, simpel og skævt harmonisk. (Kim Elgaard Andersen)

Sonja LaBianca “About Rooms, Room To Be, Rooms” (Eget Værelse)

Man må formode, at 2017 kommer til at stå som et godt år for saxofonisten Sonja LaBianca, der blandt andet vandt en velfortjent DMA Jazz-pris for sit første soloalbum “About Room, Room To Be, Rooms”. Albummet er optaget on-site i en række forskellige lokaler, der er udvalgt pga. deres særprægede lydlige karakter (bl.a. Forbrændingen i Albertslund og klokketårnet i Simeons Kirke). “About Rooms, Rooms To Be, Rooms” centrerer sig derfor omkring samspillet mellem saxofonens toner og de forskellige lokalers resonans, hvilket skaber en utroligt smuk og dvælende følsom atmosfære hele albummet igennem. Man kan sige, at LaBianca bruger de forskellige rums ambiens til at fratage saxofonimprovisationen den hovedrolle, den er så vant til at spille i traditionel jazzmusik, og overlader den i stedet til de lokaler der omslutter den. Således bliver de musikalske motivers primære rolle at aktivere rummet, ikke omvendt, og der tages tid til blot at lytte til lokalets vibrationer; til at lade rummet svare på de spørgsmål, saxofonen stiller. (Nils Bloch)

Vid Edda: “Bergtal til Vingmal” (Sensorisk Verden)

Det københavnske label Sensorisk Verden har i det seneste år præsenteret fem afsnit af Former Commodity, en serie af kombinerede musikudgivelser og udstillinger med kunstnere som Jonathan Pyon, Tobias Kirstein, Kristoffer Raasted og Ragnhild May. Ud over at være frit tilgængelige er en af seriens store kvaliteter, at den ikke kræver andre forudsætninger på nogen scene end åbne ører og åbent sind. Bag projektet står Alexander Holm, der sammen med amerikanske Chris Shields også udgør Vid Edda, der med udgangspunkt i feltoptagelser af samtaler, baggrundsstøj og andre lydkilder skaber nye abstrakte lydkompositioner, der på én gang er et intuitivt originale og svært detaljerede. Og “Bergtal til Vingmal” er bare én af de fem stærke udgivelser i hver sin ret fra det ihærdige Former Commodity-projekt fra ca. det seneste års tid. (Simon Christensen)

Värmland-forsamlingen: “Festival” (Visage)

Värmland-forsamlingen af 2016 blev dannet på en pilgrimsrejse til Mårbacka, den svenske nyromantiker Selma Lagerlöfs fødegård, og spiller stemningsmættet, filmisk americana. Gruppen, der tæller medlemmerne Asger Hartvig, Jonathan Carstensen, Mads Rubin og Thea Thorborg, lader på deres andet album, “Festival”, guitarmelodierne vandre gennem landskabet, mens fløjte og violin danner et intenst flimrende bagtæppe. Värmland-forsamlingen af 2016 er folk, der efterlader dig både lykkelig og melankolsk. (Emil Grarup)

maskinelterapi_koncert

Indland – Årets bedste danske oddsize-udgivelser i 2017 ifølge redaktionen på Passive/Aggressiv

Lyra “Synkronudspring I Tomt Bassin” (12”, Petrola 80)

Den københavnske duo Lyra bidrog med deres debut-ep “Synkronudspring I Tomt Bassin” i høj grad med en særtrængt diversitet til det mere technoide spektrum af den elektroniske musik i Danmark i år. Udgivelsens tre numre kan kendetegnes ved en exceptionel energi og dynamik. I modsætning til flere af årets mere “straight-forward” techno udgivelser er “Synkronudspring I Tomt Bassin” i højere grad en atmosfærisk og legende udgivelse, som det bl.a. kommer til udtryk på nummeret “PPP”, hvilket er bygget op om sample-kollager. (Alexander Julin)

Minais B: “Deep Care” (Fugtighedscreme/DL, Anyines) + “As The River At It’s Source” (12″, Petrola 80)

Musiker og producer Villads Klint afrundede et produktivt udgivelsesår med det både formmæssigt og musikalsk eksperimenterende album ”Deep Care”. For nogle vækker navnet Minais B måske mest af alt associationer til den nye gruppe Khalil, men han har tidligere udgivet to bånd som Minais B på Blodrøde Floder samt en 12-tommer EP på Petrola 80. At kalde “Deep Care” et album er imidlertid ikke helt præcist i traditionel forstand. De 12 numre er udkommet som en download-kode indeni en lille beholder af fugtighedscreme, og det er ikke så underligt. Som den første udgivelse på det nye københavnske label Anyines får det næsten karakterer af et manifest: Følelsen af merværdi i produktet, brugsværdien og anvendeligheden i et stykke såkaldt kultur. (Emil Néné Rasmussen)

ML Buch: “Fleshy” (12″, Being Music)

Flere gange mens jeg lyttede til ML Buchs debut-EP, fik jeg fornemmelsen af, at Buch var i gang med at bekende sine mest intime tanker til mig, men at disse aldrig blev forståelige for mig, fordi de konstant blev tynget af at blive formidlet i sangform. Som om mediet konstant blev en barriere for samtalen og ikke midlet. Dermed bliver det, der ved første ørekast kan forekomme lidt ‘firkantet’ i udtrykket, til et greb, der faktisk forstærker pladens emotionelle potentiale. Et dybfølt forsøg på at række ud mod et andet menneske spærret inde i en tre minutters popform, et kunstnernavn og en iscenesættelse. Fanget i internetgenerationens korte koncentrationsspænd og forventning om kronisk underholdningsværdi. Ikke grundet manglende musikalsk og lyrisk formåen fra Buchs side. Nej, tværtimod er der tale om en meget elegant artikulering af nutidens mellemmenneskelige præmis. (Nils Bloch)

Rosen og Spyddet “Fantasia” (CS, Janushoved)

Båndselskabet Janushoved fortsætter ufortrødent med at udsende musik for mere eller mindre anonymiserede musikere. Med albummet “Fantasia” følger duoen Rosen og Spyddet op på, hvor de slap med sidste års “Drengen ved Brystet”. Form og udtryk har ikke ændret sig radikalt, men det udgør heller ikke noget problem for projektets berettigelse. Med enormt fængende melodier og en unik evne til at forene en stemning af naivitet og ømhed med en underspillet eufori formår duoen på “Fantasia” fortsat at hæve sig over standarden af alskens generiske lo-fi synth-projekter. (Alexander Julin)

SØS Gunver Ryberg / Aïsha Devi / Rrose / Paula Temple: “Decon/Recon #2” ‎(12″, Noise Manifesto)

Det er muligvis ikke den mest dansevenlige technoudgivelse, 2017 har haft på hylderne. Men det er uden tvivl en af det mest beundringsværdige tanker, der går forud for udgivelsen, og bestemt en tankegang og et manifest, som kan være et eksempel til efterfølgelse. Paula Temple grundlagde Decon/Recon-serien tilbage i 2015 med henblik på at udgive kollaborativt musik uden egentligt forfatterskab og derved tage afstand til den egoisme, som dette kan medføre. På udgivelsen er hvert nummer således produceret i fællesskab af alle medvirkende artister. Så uafhængigt af hvem der kom med lyden, hvem der formede den og finpudsede den, så krediteres SØS Gunver Ryberg, Rrose, Paula Temple og Aisha Devi ligeligt. (Sandra Borch)

Sandra Boss & Jonas Olesen: “På Sporet af den tabte Teknologi” (Podcast, The Lake Radio) + Hector Rottweiler: Infrastruktur (12”, BIN)

Kunstnerparret Sandra Boss og Jonas Olesen har foruden mange andre interesseområder specialiseret sig i analoge musikapparater, uddateret hardware og lydarkæologi i bred forstand. De har blandt andet undersøgt testplader, orgeler, spolebåndoptager, alskens lydmaskiner og senest også fundet en række telefonsvarere fra genbrugsbutikker, storskrald, loppemarkeder og dødsbo. I værket “På Sporet af den tabte Teknologi” giver Boss & Olesen (her under navnet Maskinel Terapi) et spruttende morsomt og rørende indblik i en privatsfære, som ikke har været tiltænkt at skulle høres af andre end de samtalende. Disse optagelser danner et kor af stemmer, der er musikalsk sammenvævet med materiale fra telefonsvarenes særegne lydverden af klik, brum og biplyde. Er lydværket en slags radiomontage, ny kompositionsmusik eller lydbidder i tilfældig rækkefølge? I øvrigt bør man tilføje, at samme Jonas Olesen på sit eget label BIN også har udsendt en glimrende 12″-tommer EP under navnet Hector Rottweiler, der bedst kan beskrives som aleatorisk ‘elektronisk musik’ lavet i et system af synthesizere og effektmaskiner. (Simon Christensen)

Sortlegeme: “Kolossal” (12″, Self-released)

Jeppe Dalsgaard Andersen har efterhånden rumsteret i det danske musikmiljø i nogle år. Tidligere skabte han loop-baseret ambient som Outer Nothingness, men med sidste års ”untitled”, ”daf” og ”the returning” fik han for alvor sparket liv i sit nye projekt, Sortlegeme. Med Sortlegeme befinder Andersen sig i en noget anderledes boldgade: langsomme og udstrakte samples af mellemøstlig folkemusik blandes med industriel techno. ”Kolossal” er ikke et genremæssigt kvantespring i forhold til Sortlegemes tidligere udgivelser, men kvaliteten er hævet betragteligt, og ”Kolossal” sætter der en stor fed streg under Sortlegemes status som et af de absolut mest interessante navne på den danske i forvejen bugnende technoscene. (Mathias Ruthner)

sæNk: [Trailer] seasoNs, [HEXEI] m.fl. (Digi/video, Youtube)

Dansk tværæstetisk impro- og videoband, der udkommer løbende. sæNk er lavet af billedkunstner Sufie Elmgreen og klassisk guitarist Mathias Klarlund, af og til med Mads Egetoft, Jesper Christoffersen og Lasse Buch. Det er et band! I hvert fald også lyd. I noget, der i høj grad minder om tungt støjende fri-rock. Mindre rock og mere fri. Men guitar og distortion får mig til at tænke på rock. Alt dette igennem mine ører, ud igennem mine fingre. Flere forskellige typer støj er der gerne og nogle gange en klar nok rytme, ikke nødvendigvis urytmisk, men opløst og repeterende, som den mest simple form for rytmisk fremdrift eller fravalg af samme. Mange forskellige lyde over en række af Youtube-videoer. Fra helt rene midi-kadence-undersøgelser til rock til abstraktion og betitlede afdelinger til hele klodser af samlet vilje som i form for bandisk udlyd. (Claus Haxholm)

Vanessa Amara “Like All Mornings” (CS, Posh Isolation)

Den danske trios 2017-bånd tegnede videre på udviklingstendensen fra de tidligere Vanessa Amara-udgivelser. Hvor debuten var præget af brusende orgel og skramlede trommer, var sidste års album anderledes elegant og sluttede med to numre, der nærmest gik i opløsning. “Like All Mornings”-båndet fortsætter endnu længere ind i dette tyste territorium, hvor den tydeligste lydkilde er sarte, slørede klavertoner. Loops, feedback, intet andet. Man kan med en vis ret hævde, at de 72 minutters varighed er til den vel rigelige side, i og med at de 15 numre er temmelig ens i deres udflydende udtryk. Men det er svært at få øje på andre danske udgivelser fra i år, der lykkes med at skabe så rørende patos på så underspillet en måde. (Mikkel Arre)

Various Artists: “Underwater Gestures” (3CS, Infinite Waves)

Underwater Gestures er en compilation bestående af tre kassettebånd med musik komponeret specielt til udgivelsen af henholdsvis Zanzi, Simon Littauer, Assembler, Son Ash, Isorinne og Grøn. Det er et prominent udpluk af labelets tråde ud i den nordiske musikscene, der er i spil på “Underwater Gestures”. Blandt andet dækker Zanzi over et samarbejde mellem Aske Zidore (Gooms, Oh No Ono) og Suni, bag Assembler gemmer Claus Haxholm sig, Grøn over Infinite Waves’ selv i skikkelse af Bjarke Rasmussen, mens Son Ash er en forsmag på Andreas Pallisgaards (Pinkunoizu, Anden Enhed etc.) nyeste kreationer. Fra Assembler og Grøns sfæriske kompositioner over Littauers glimtvis storladne og Flying Lotus-agtige beats til Son Ashs retroklingende tyskerdroner. (Nils Bloch)

Lydhør på en søndag – Udfordrende lydkunst i uformelle rammer

February 23 2017

Flyer_februar_web

Af Alexander Julin

Lydhør på en søndag er et initiativ drevet af Anders Ørbæk (pladeselskabet Lydhør) og William Kudal (pladeselskabet Resonans), og handler om en åben og nysgerrig lytning. Koncerterne har hidtil (hovedsageligt) fundet sted i Øgadekvarteret i Aarhus (Lydhørs Garage), hvilket også gør sig gældende for første arrangement i 2017, d. 26 februar, der byder på koncert med Ursula Nistrup og Claus Haxholm. Lokationen vil dog variere og vil løbende blive offentliggjort op til de respektive arrangementer. Læs resten