Muddersten – Planternes poesi
Af Kim Elgaard Andersen
Biologer må være nogle af de mest poetiske videnskabsmænd i en ellers knap så poetisk branche. Se bare nedenstående sangtitelliste fra norske Mudderstens debutalbum. Den kan læses som et digt.
Skyggesildre
Kjempeløk
Stjerneskjerm
Blodstorkenebb
Strid kråkefot
Høstfloks
Sibiriris
Den danske digter Inger Christensen udnyttede også biologernes opfindsomhed:
”som når en sværmer, spinder, måler, ugle,
der hvirvler farvens tegnfigur forbi,
tilkaster os en gåde som skal skjule,
at alt hvad sjælelivet har at håbe
hinsides alt er sorgens symmetri
som blåfugl, admiral og sørgekåbe”
(”Sommerfugledalen”, 1991)
Men hvor Christensen spandt den biologiske opfindsomhed sammen med flere ord, rasler og piber Muddersten deres poesi frem. Naturen sat på noder er tilfældig og afdæmpet. Den suser. Til tider. Falder ud og ind. Jordens svingninger genlyder i dybe bastoner. Eller flaprer. Naturens rytme er ustabil. Hvis der er nogen. Toner skærer og brummer. Egentlig sker der ikke en skid. Det gør der ikke i plantelivet. Det bevæger sig i et tempo uden for menneskets umiddelbare sanseapparat.
Derfor har Muddersten (Henrik Olsson – objects, friction, piezo, Martin Taxt – microtonal tuba, electronics, Håvard Volden – guitar, tape-loop) indfanget planternes bevægelser i deres instrumenter. I hvert fald hos syv af dem.
Info: Muddersten ”Karpatklokke” udkom på det norske experimental-label SOFA 13. januar i år.
