Marie Eline Hansen – Huller i trosbekendelsen
Marie Eline Hansen “Agnostiske salmer” (2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen
Har agnostikere brug for salmer? Salmer synges vel i menigheder, kirker, familier, ved højtider, men altid i fællesskaber. Og kan agnostikere blive enige om andet, end at vi ikke kan vide, om der findes en gud? Salmer besynger de guder, religionen dyrker, hvilket gør det svært at lave salmer til en gud, man ikke kan erkende.
Ikke desto mindre har Marie Eline Hansen (bl.a. Traening, Bleeder Group og Mit Nye Band) modigt gjort forsøget med sine “Agnostiske salmer”, fordi hun savnede tidssvarende og “neutrale” sange (pressemeddelelsens citationstegn).
Hun er ikke den første, der har gjort forsøget. Simon Grotrian har i årevis med stort held skrevet moderne salmer, dog uden musikalsk arrangement, og Kloster har udgivet “Ni salmer og en aftensang”. Men de har begge skrevet sig ind i kristendommen. Den forsøger Hansen at fjerne sig fra og gør decideret op med religioner klart markeret i “Lys musik kærlighed” med de indledende linjer: “Jeg kender ingen guder / og djævlen har jeg aldrig set / kun ondskab i os alle / og godhed hos os hver især / men der er lys, der er musik, og der er kærlighed”. Sangen låner fra kirkerummets troper med storladent, dystert kor og orgellignende arrangementer, der alt sammen lyder, som om det er spillet på en billig synthesizer.
Andre steder på albummet bruger Hansen sin egen vokal som kor eller har noget, der minder om rigtige strygere, men der er også en pointe i den skrabede instrumentering, som, så vidt jeg kan høre, kommer fra samme billige synthesizer. Ydmygheden over ikke at kende sandheden udtrykkes i simpel instrumentering.
I det hele taget er der en naivisme på spil, der som kunstretning herhjemme bl.a. blev dyrket af John Christensen og Hans Scherfig. En utrænet tilgang til musikken og vokalen, som også gør den mere folkelig. Alle kan synge med. Den samme naivitet kan man finde i Frisk Frugts psykedeliske kompositioner og lyrik, omend Hansen har en langt mere dyster tone, der nærmest er barok.
Hansen peger selv på barokken ved at nævne Thomas Kingo som inspiration, men det er kun i de til tider dystre emner, hun læner sig op af Kingo. Hans sublime og komplekse versekunst mestrer hun ikke, og hendes salmer deler heller ikke Kingos dystre syn på jordelivet, som ovenstående citat understreger. Det betyder ikke, at hendes naive sprogbrug skraber visne blade sammen. Den lægger sig bare tættere op ad de to andre salmedigtere, hun selv nævner som inspiration, Brorson og Ingemann.
Den personlige og inderlige troserfaring, som hørte Brorsons pietisme til, kan bl.a. ses i den sårbare “Dyre sang”: “Der hvor du er, er der ingen smerte mere / for den er her, her hos mig / der hvor du er, er der ingen tårer mere / for de er her, her hos mig”. Troserfaringen er erstattet af en nøgtern erfaring af den fysiske krops ophør, men kroppens funktioner hos de tilbageværende sanses fuldt ud. Brorsons salmer var også langt mere ligetil og sangbare end Kingos, hvilket Hansens sange bestemt også er.
Den facet havde Ingemanns salmer også, samtidig med en naiv religiøsitet, nærmest i børnehøjde, med naturbilleder i centrum. Og det er nok her, Hansen har fundet størst inspiration, selvom hendes sange inddrager livets skyggesider i højere grad end Ingemann. I den smukke “Små fine fugle” med simple klavertoner og kontrasterende strygere fremstiller hun naturen som en nærmest meditativ kraft og synger om, hvordan årstidernes cyklus påvirker fuglene, årene går, lys og mørke, dag og nat, og har den centrale linje: “Inde i hjertet, der ved vi, der er håb”. Det minder nærmest om nogle af Thøger Larsens digte.
“Agnostiske salmer” rører med sin umiddelbare tilgang nogle af livets komplekse problemstillinger. Det moderne, irreligiøse menneske savner tit religionernes riter til at håndtere livets naturlige gang, og selvom Hansen hverken har skrevet dåbs-, bryllups-, eller begravelsessange, tilbyder hun alligevel smukke ritualer til livets svære spørgsmål.
Info: “Agnostiske salmer” udkom i august på følgende labels Pladeselskabet Pladeselvskab, Insula Music, At War For Noise Records, Monoblaster og Helikopter Grammofon (100 eksemplarer på hvert label). Coveret er lavet af Simon Bukhave.
