Teater Momentum – Profil for kosmopolitiske og musiske nomader (interview)
Af Mathias Ruthner
Det er efterhånden en del år siden, at Odense har haft et spillested, der har tilgodeset den danske og udenlandske eksperimenterende musikscene, men over det sidste halve år har Teater Momentum markeret sig med koncerter af bl.a. Horse Lords og Sarathy Korwar. De har netop præsenteret forårets program, og i den anledning har Passive/Aggressive taget en kort snak med Teater Momentums bookingansvarlige, Casper Tornhøj Schärfe, om hans tanker om efterårets koncerter, det kommende forårsprogram og om at opbygge en kultur og interesse for eksperimenterende musik.
P/A: Det er et meget imponerende forårsprogram I kan præsentere – kan du prøve at sætte nogle ord på det?
Casper: Mange tak! Vi har forsøgt at komme omkring i krogene, og derfor vil der både være noget lokalt, nationalt og noget internationalt.
Helt grundlæggende forsøger vi med dette program at stable noget på benene, som ikke ellers er tilstede i Odense. Det er min klare fornemmelse, at der er flere og flere folk i Odense, som savner et alternativ til de mere etablerede spillesteder i Odense. Så vi prøver med dette program at ekspandere horisonterne og udvide paletten for udbuddet af musik i Odense.
P/A: Hvad har været ambitionerne ift. bookinger og profil?
Ambitionerne, med de bookinger vi har lavet indtil videre, har været at præsentere musik for folk, som de ikke nødvendigvis kender på forhånd. Det der giver mig den største fornøjelse ved musik er, når jeg pludselig får stukket ørene ind i noget musik, som jeg ikke anede, at jeg havde brug for. For hver gang noget ny musik præsenterer sig, opdager jeg nye sider af mig selv som menneske, og dette synes jeg er enormt spændende, at se om jeg kan overføre til et spillested.
Jeg har taget de første spæde stik til at udvikle en profil på Momentum, hvor nysgerrighed, vovemod, eklekticisme, forundring og glæde m.m. gerne skulle kunne afspejles i den musik, vi præsenterer. Jeg er selv blevet træt af alle de utallige genrekonstruktioner, som florerer. Alt for mange mennesker tænker i alt for prædefinerede og statiske forståelser af genrer, og hvad de tror, de godt kan lide eller kun kan lide. Jeg vil mægtig gerne åbne folks bevidsthed op for, at der eksisterer så umådelig meget musik derude, som undslipper disse fikserede bokse og kasser, som vi traditionelt set putter musikken ned i. Det er hæmmende for formidlingen af musik, at den ofte bliver taget som gidsel i dybe strukturer, som dikterer, hvad og hvornår et givent stykke musik er den ene eller den anden genre. Så det gennemgående tema er, om man vil, at de artister vi præsenterer blander alt godt fra hele verden sammen. Kosmopolitiske og musiske nomader er vi glade for her.
P/A: I præsenterede også nogle spændende navne i efteråret – hvordan har reaktionerne indtil nu været på de mere eksperimenterende navne?
Reaktionerne på de mere eksperimenterende navne har været særdeles positive. Jeg er blevet meget overrasket over, hvor godt folk har taget imod artister, som f.eks. Horse Lords og Sarathy Korwar. Da vi havde Sarathy Korwar forbi, var der stort set udsolgt. Det vil sige, at der har været en 80-90 mennesker, og det er altså ret godt for sådan et navn i Odense. Jeg har fået mange personlige tilkendegivelser fra folk, som er ekstremt glade for, at der endeligt begynder at ske noget på den mere eksperimenterende front. Så jeg vil helt bestemt blive ved med at booke artister, som eksperimenterer og konstruerer nye og spændende fortællinger med og i musikken.
P/A: Kan du fremhæve nogle højdepunkter, som du selv ser frem til?
Uh, den er svær. Joshua Abrams & The Natural Information Society fra USA spiller den 14. april. I 2017 udgav ensemblet her en af årets uden tvivl bedste albums i min optik. Den måde, de fusionerer gnawa, jazz, krautrock og meget andet, er uden sammenligning. Jeg har været glad for J. Abrams i lang tid. Både hans soloting men også det arbejde han laver som filmkomponist og hans tidligere projekter, som f.eks. Town & Country. Opvarmningen til J. Abrams bliver Jonas Munk (Causa Sui m.fl.) og Nicklas Sørensen (Papir m.fl.). Nicklas Sørensen har netop udgivet en fænomenal plade i form af Solo 2 på Munks El Paraiso Records. Den plade er mere elektronisk end J. Abrams og banden, men begge artister har det trancefremkaldende som omdrejningspunktet.
Cantenac Dagar er en duo fra Frankrig der spiller d. 19. feb. Det unikke her bliver, at de spiller i en af vores teaterkulisser. En del af denne kulisse er bl.a., at der er en stor antenne på 3×6 meter, som skyder koncerten ud i det ydre rum, imens bandet spiller. Derudover er det en kæmpe værdi, at vi som teater en gang imellem kan lave sådanne unikke koncerter, hvor vi skaber en markant anden oplevelse, end man traditionelt kan på et spillested. Horse Lords spillede også i en teaterkulisse, og det fungerede vanvittig godt, og publikum var ovenud glade for den unikke oplevelse de fik.
Kai Whiston spiller d. 2. marts og er en ung elektronisk musiker, som jeg tror går en stor fremtid i møde. Hans seneste EP, Fissure Price, udkom på Ninja Tune og Big Dada, så der er lagt i gryden til, at han skal frem på de helt store borde. Kai Whistons musik er et avant-gardistisk, elektronisk virvar af genrer, der koges op til et maksimalistisk udtryk. Det kunne være lyden til dit værste mareridt, men det kunne samtidig være lyden af en verden, du endnu ikke har oplevet. Kai Whiston formår på mærkværdig vis at skabe en musik, der på én gang er humoristisk, men samtidig er dybt kysende og grænsende til forstyrrende.
Han bliver denne aften flankeret af det lokale all-star band Stozqnu, som vi har fået vækket til live efter en alt for lang vinterdvale. De kan vel bedst beskrives som håndspillet elektronisk beat-pop med tilpas mængder af spraglet elektronik og varm weirdness, der smager af kulørte drinks, krydret mad og en tur gennem junglen.
Men jeg ser også umådelig meget frem til japanske GOAT d. 25. april. Deres ”klassiske” rockopsætning med bas, tromme, guitar og saxofon, der møder et techno-whatever-approach er så originalt og medrivende, at den koncert ikke kan andet, end at blive en af årets HELT store højdepunkter.
Alistair MacSween fra Sarathy Korwars ensemble har sit eget projekt, der hedder Kefaya. De kommer forbi d. 5. april, og det tror jeg også bliver helt vidunderligt.
Jeg bliver også nødt til at slå et slag for The Spy In The Mes. De spiller nærmest aldrig koncert, og jeg mener, at de er en af de strammeste duoer overhovedet. Utroligt så godt det kan lyde med bare en guitar og en tromme. De spiller en særegen blanding af jazz, folk, country, blues etc. Men de har en helt umiskendelig lyd, som det er de færreste, der mestrer inden for disse meget veltraskede genrer.
Så er der selvfølgelig vores punk & hardcore festival, der hedder ILTER. Det er sin første af slagsen i Odense, og responsen indtil videre har været mildest talt overvældende. Det bliver fedt at lukke noget positiv energi ud et par dage i maj. Ja…. Jeg ser frem til hele programmet, og det er så vanskeligt at vælge noget ud!
P/A: Du nævner selv ILTER. Opstår den ud af et eksisterende musikmiljø i Odense, eller er den mere et forsøg på at kultivere det?
ILTER er opstået ud af, at der nærmest ingen punk eller hardcore bands er i Odense. Odense har masser af andre former for metal, men punk og hardcore er stort set ikke-eksisterende. Så det er i høj grad et ønske om at kultivere et miljø. Da vi lavede ansøgning til kommunen for at få bevilliget lidt mønt til foretagendet, var det også et af vores hovedargumenter, at vi gerne ville bringe disse former for musik til byen for forhåbentlig at inspirere nogle folk til selv at kaste sig ud i det. Det er også vigtigt for os med denne festival at understrege, at det er den gode energi i musikken vi gerne vil hylde. Festivalen er på ingen måde politisk motiveret, som det nogle gange kan være for vane i disse miljøer. ILTER handler udelukkende om det natural high, man kan få fra energien til disse koncerter. Og så er der bare rigtig mange spændende bands lige nu i Danmark, som excellerer indenfor punk og hardcore f.eks. Tvivler, Total Heels, Riverhead, Extended Suicide, De Høje Hæle, Nyt Liv samt mange flere.
I det hele taget vil jeg påpege, at vores forårsprogram er et forsøg på at kultivere nogle miljøer eller prøve at lirke folks nysgerrighed op for progressiv musik. Jeg ønsker mig så inderligt, at vi på Momentum bl.a. kan være med til at skabe en scene, hvor de lokale musikere også kan komme til at folde deres talent ud. Det er jo ingen hemmelighed, at hvis man vil noget med musikken, så rykker mange til Århus eller København. Det kunne være gigantisk, hvis vi kunne få etableret en scene, som gør at de progressive og kreative musikere får lyst til at blive i byen.
Info: Se programmet for Teater Momentum på deres Facebook-side eller udvalgte højdepunkter i Live in Denmark-kalenderen.
