Regelbau – House-musikkens alsidige former og følgevirkninger
V/A “I Can’t Complain But Sometimes I Still Do EP” (Regelbau, 2021) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen
Det aarhusianske musikkollektiv Regelbau har i flere år nydt en velfortjent anerkendelse både herhjemme og internationalt for deres stimer af udgivelser udi house, ambient, jungle mm. Aktørerne bag udgiver ligeledes musik via flere andre uafhængige og ofte selvdrevne selskaber (Help, Extra Help, PRS, No Hands, Saino, Trick m.fl.), men opsamlingerne, der over årene er udkommet via Regelbau, har budt på nogle af den affilierede grupperings mest fænomenale og fængende udgivelser. “I Can’t Complain But Sometimes I Still Do EP” er ingen undtagelse og lever fuldt ud op til den tårnhøje standard fra kompilationer som “Tiden Går Sgu”, “Club V-Bee” og “Nat i Århus”.
“I Can’t Complain But I Still Do EP” byder på fire numre, hvor de Regelbau-relaterede musikere arbejder på kryds og tværs i forskellige konstellationer. Udgivelsens første nummer, “Lightness”, er af SPCE, der består af brødrene Natal og Milán Zaks, der – ud over utallige andre aliasser – bl.a. udgiver musik som henholdsvis Central og DJ Sports. Sammen med “U N Me” er “Lightness” noget af den mildeste og mest tilbagelænede musik på udgivelsen, der består af afdæmpede trommespor og diskrete melodistykker, der popper frem under de vuggende rytmespor. “Bringing lightness to your mind” gentager Erika de Casier roligt og bekvemt gennem nummerets spilletid, hvilket føles som en slående konstatering af musikkens indvirkning på mig. Det er nemlig en enormt beroligende komposition, også selvom den ikke er langsommelig som sådan.
Anderledes forholder det sig på de to efterfølgende numre, “The Future” af Maizena og “I Feel Like It” af Mandee (også kendt som Manmade DeeJay) og Central. I begge tilfælde er tempoet højere, og musikken virker til at have en noget mere entydig funktionalitet, der er rettet mod dansegulvet. Den går i hvert fald direkte i kroppen på mig og giver mig en inderlig lyst til at bevæge mig i kraft af de øjeblikkeligt fængende melodier og det opkvikkende tempo.
“The Future” viser Maizena syntetisere varmen og velbehaget fra noget af kvartettens tidligere og mere ambiente musik med nogle mere klubbede elementer. Derfor lyder det også, som om Maizena med nummeret bygger en bro mellem sin tidligere og senere musik, idet gruppens seneste EP fra 2019 netop virkede blottet for de ambiente undertoner til fordel for et mere rendyrket klubbet udtryk. “I Feel Like It” lyder derimod umiskendeligt som Central, idet der er tale om et mere klassisk house-nummer, hvor Zaks’ egen vokal inddrages i samme stil som på “I Dag” fra “Li Ud”. Selvom Mandee ikke har været aktuel med egen solomusik siden sin debut i 2018, står det med “The Future” og “I Feel Like It” endvidere også klart, at han fortsat er medansvarlig for noget af den mest vanedannende musik, som grupperingen siden hen har kreeret.
På udgivelsens sidste nummer, “U N Me” af Hi Mount, vender Erika de Casier tilbage med vokal, denne gang i en duet med Timeman; et af Natal Zaks’ øvrige musikalske aliasser. Her fremstår de Casiers bidrag i klarere forlængelse af hendes eget solomateriale, som det manifesterede sig på debutalbummet “Essentials”. Hendes vokal lyder nemlig på velkendt vis både sensuel og længselsfuld, hvilket også flugter med musikken selv. Det forholdsvis langsomme tempo og de fløjsbløde teksturer understøtter nemlig den lumre stemning, der også udspringer af de to vokaler isoleret set. “U N Me” fungerer perfekt som afslutningsnummer, både fordi den trækker en rød tråd til åbningsnummeret i kraft af vokal-bidraget, men også fordi den atter sænker tempoet og ændrer stemningen efter de to foregående numre.
“I Can’t Complain But Sometimes I Still Do EP” formår i høj grad at indkapsle den diversitet, som mange af Regelbau-musikerne har udforsket over senere år. Udgivelsen byder vel at mærke ikke på nogle af de jungle- og drum’n’bass-relaterede produktioner, der er udkommet via Trick, eller den finurlige og følelsesmæssigt blottede popmusik, som man har hørt den fra Alle. Selvom der er adskillige stilistiske udtryk, der ikke fremgår af musikken på kompilationen, føles den dog stadig repræsentativ for det forskelligartede output, som slænget omkring Regelbau er blevet kendt og anerkendt for. Den dokumenterer flere af de tilgange, kollektivet har til at lave house-influeret musik, der til tider er relativt eksperimenterende og tilbagelænet, andre gange mere rendyrket og ekstrovert. Udgivelsen understreger, at de medvirkende producere fortsat formår at skabe musik, der øjeblikkeligt rammer mig, skriger efter at blive genhørt – og ikke mindst forbliver fængende over tid.
Info: “I Can’t Complain But Sometimes I Still Do EP” udkom oprindeligt i januar, men er siden blevet udsolgt. Den forventes genoptryk i april.
