Oskar Krusell – “Jeg starter med at skrive uden retning og synge uden mening” (interview)
Oskar Krusell, “Oskar” (selvudgivet, 2023) – interview af Simon Lund Pedersen
Oskar Krusell har med udgivelsen af det længe ventede debutalbum i eget navn skabt sit eget legesyge, musikalske univers, hvor genrebeskrivelser og velkendte referencer synes at virke ligegyldigt. Med udgivelsen af debutalbummet med titlen ”Oskar” viser han en endnu større inderlighed, end det ellers har været tydeligt at spore i duoen Kogekunst sammen med barndomsvennen Simon Mariegaard. ”Oskar” er et kaotisk, larmende og mest af alt utrolig ømt album, der danner ramme om 10 skæringer, som byder på alt lige fra ømme strygere til støjende guitar-passager, der tydeligt demonstrerer en indestængt vrede.
Vi bringer i dag et interview med Krusell om bl.a. processen med albummet, hans tilgang til sangskrivning og projektets fremtid.
P/A: Kan du fortælle lidt om, hvordan pladen er blevet til?
Oskar Krusell: “Jeg lånte to mikrofoner og et lydkort af Simon Mariegaard (Kogekunst) og begyndte at indspille sange, hvor lydkvaliteten var nogenlunde. Der var ikke nogen plan eller idé med at indspille sangene fra starten, og sangene har jeg heller ikke brugt ret lang tid på at indspille. Det er primært one-takes, indspillet uden pres eller idé om hvordan de skulle lyde. Der er jo ingen grund til at indspille et spor to gange, hvis det ikke skal lyde på en bestemt måde. Jeg indspillede, hvor jeg nu lige var, så den er blevet til i vores stue derhjemme, i min fasters sommerhus i Bratten nord for Strandby, på min kærestes soveværelse, på min mors terrasse i hendes kolonihavehus, i mit øvelokale under Børnehaven Bitte Bæk, på et lille kontor, jeg har haft lånt på Studenterhuset i Aalborg osv. Hvor jeg nu lige var.
Da jeg havde lavet en hel masse numre, ville jeg gerne udgive noget af det, og jeg begyndte en udvælgelsesproces sammen med Simon Mariegaard og Andreas Westmark. Valget endte så på de 10 numre, der er på pladen.”
P/A: Ved første gennemlytning af ”Oskar” er det tydeligt, at musikken er mere tilbagelænet og knapt så kaotisk, som man kender det fra Kogekunst. Hvordan har det været at arbejde med et mere ømt udtryk?
OK: “Jeg var bange for, det ville blive kedeligt uden alt det spas og juice, så det har været udfordrende at holde mig i skindet, men jeg er glad for, at vi i fællesskab har holdt fast i kernen og det simple og bare på mange af numrene. Jeg ville gerne udgive nogle sange, der bare var sange, ikke? Altså ikke gemme mig bag noget. For mig at se er det kernen i at lave kunst, at kunne se hvornår man pynter, og hvornår man gemmer noget væk. Altså hvornår man skal stoppe igen. Og det er noget jeg lærer løbende, og jeg rammer selvfølgelig forbi nogle gange. Så det har været lærerigt. Men de tidligste sange på pladen er også fra 2018, så der er jo også sket meget i mit liv siden da. Nogle af sangene er skrevet lige efter, jeg mødte min kæreste, som jeg lige har fået et barn med et par uger inden udgivelsen af pladen.”
Det har både været pissehårdt og rart at være alene om det hele.
P/A: Er der forskel på, hvordan du arbejder med sangskrivningen i eget navn kontra i Kogekunst-sammenhæng?
OK: “Jeg er sgu ikke så reflekteret i min praksis, vil jeg sige. Når vi skriver med Kogekunst, mødes vi og jammer, og når der opstår noget, der lyder godt, kommer der nogle gange nogle ord, og så har vi en sang. Når jeg er alene er det lidt det samme bare uden nogen at spille bold opad. Det har både været pissehårdt og rart at være alene om det hele. Rart at kunne bestemme det hele selv. Og pissehårdt at skulle bestemme selv.
Det er også derfor, jeg er så glad for, at Simon og Andreas har været med inde over pladen, fordi jeg ikke kunne bedømme kvaliteten af de numre, jeg havde indspillet. Jeg synes jo alle 100 sange, eller hvor mange jeg nu havde indspillet, var pissefede og lige mig, så jeg overvejede også at udgive en 3- eller 4-dobbelt plade. Men nu kan jeg godt høre, at meget af det er noget blar, der bare skulle ud af mig. Jeg spytter mere, end jeg skriver, men nogle gange rammer jeg.
Nogle gange er jeg også kommet med en Kogekunst-sang til Simon, og mange af de her numre tror jeg også, jeg tænkte var til Kogekunst i starten. Men i og med at Simon bor i København nu og arbejder som producer med en masse fede musikere, blev det mine egne sange, kan man sige. Men begge dele, altså Kogekunst og Oskar Krusell, er lige meget mig. Det er bare to projekter, hvor jeg forsøger at skrive med udgangspunkt i mig selv. Jeg kan ikke føle, at andet giver mening, selvom jeg godt gad kunne skrive fabulerende, mytologisk, whatever.
Hvis man gerne vil have sol, må man gå ud i solen. Hvis man gerne vil blæses igennem, må man tage til Vesterhavet. Hvis man gerne vil skrive en sang, må man sætte sig med et instrument eller i en anden situation, der fordrer sangskrivning. Det er dét, jeg gør. Jeg sætter mig ned og arbejder. Sår frø og håber de gror. Enten ved at mødes og spille. Ikke vente på at inspirationen kommer, men opsøge den.Jeg tror, at meget dør, før det kommer i gang på baggrund af en forståelse af, at man skal vide, hvad man vil, inden. Jeg starter med at skrive uden retning og synge uden mening.”
Jeg er ret pragmatisk, når jeg laver musik, så jeg bruger det, jeg har ved hånden.
P/A: Er lyden på ”Oskar” definerende for dit projekt i eget navn, eller er det svært at sætte en finger på, hvad der kendetegner det?
OK”: “Det er lidt svært at sige om mig selv. Det er vel lyden af mig på et bestemt sted og et bestemt tidspunkt. Jeg er ret pragmatisk, når jeg laver musik, så jeg bruger det, jeg har ved hånden. Så kan man jo flytte sine hænder, hvis man vil, men på f.eks. ”Jeg kan ikke gøre for det” er al percussion fundet i køkkenskabet og brændeskuret, da jeg var i sommerhus, hvor der ikke var et trommesæt. Så den sang er lyden af mig i et sommerhus, der mangler et trommesæt. ”Brusende held” er indspillet samme sted. Jeg havde skrevet et par linjer ned til et vers og indspillede guitar og vokal, hvor jeg så improviserede resten. Vi cuttede et halvt vers i plade-processen, og så var den, som den skulle være. Så den sang er lyden af mig i samme stue på et andet tidspunkt, hvor jeg ikke synes, jeg manglede trommer. Sangen blev forresten født i et cubase-projekt af navnet ”jungle-trap for sygt”, som jeg sad og legede med, og da jeg så indspillede en akustisk guitar, der var stemt ned i C#, kom akkordrækken til ”Brusende held” til mig og stjal fokusset.
Det er som regel sådan, jeg skriver og komponerer. Opsøgende de gode tilfælde. Nogle gange glemmer jeg at omdøbe projektmappen til den sang, det reelt drejer sig om, og så er det svært at finde dem igen, når f.eks. sangen ”Livtag” bare ligger i en mappe der hedder ”Sexy groove i 7”. Jeg er blevet bedre til at omdøbe.”
P/A: Hvad kan man forvente af dit soloprojekt fremover?
OK: “Jeg kunne godt tænke mig at indspille live og med et band frem for alene. Så jeg har lavet et band med Søren Bøgeskov (viola), der var med i Get Your Gun, Mads Lang (bas), som spiller sammen med Hjalte Ross og også er med på livenummeret ”alt hvad jeg ejer” på min plade, og Simon Westmark på trommer (Heathe, Get Your Gun).
Det at have et band og en forventning om hvem der skal spille numrene har også farvet, hvad jeg komponerer. Jeg forsøger at lave færre spor i mine projekter, bruge mere tid på at de enkelte roller kan få deres plads, og at der ikke er så meget lydlig træden over tæerne. Så man kan forvente flere plader med (forhåbentligt) mere levende musik, flere sange om at være far, flere instrumentalstykker og meget andet”
Redaktørens note: Skribenten har tidligere booket Oskar Krusell til en koncert.
