Hasfeldt – Længselsfuld og legesyg ambient

Hasfeldt – “Blinder” (Janushoved, 2023) – anmeldelse af Simin Stine Ramezanali, foto af Martin Hasfeldt

Martin Hasfeldt, der udgiver musik under navnet Hasfeldt, er en interdisciplinær lyd- og billedkunstner, der arbejder bredt med musik, performance og skulptur – gerne med overlap i disse praksisser. Han har udgivet på bl.a. det københavnske label Janushoved og selvudgivet EP’en “Stutter” fra 2022. “Stutter” behandlede dét at stamme gennem musikken med et meget rytmisk fokus, der yderligere bevægede sig rundt i soundscapes, ambient og eksperimenterende kompositioner med et poppet hint. Det er også en stil og stemning, der bæres videre over i den nyligt udgivne EP “Blinder”, som udspringer fra en live koncert opført i år på spillestedet Donau i Porto.

Det selvbetitlede åbningsnummer “Blinder” åbner sig op med store synth flader og et rytmisk poppet vokal-sample, der messer sig igennem næsten hele tracket, med hvad der lyder som “test, test, test” og afsluttes af et lettere ironisk “me too”. Det lyder pompøst, sleek og insisterende på en måde, hvor jeg ikke kunne lade være med at tænke “ok, nu skal vi høre ambient”. 

Men næste nummer, “Dreamt Of Being”, tog mig et andet sted hen, end jeg havde forventet. Jeg bliver budt ind i nummeret af nogle field recordings, og der er igen meget rene og klare linjer, men de formår alligevel at skabe en atmosfærisk setting, et backdrop til resten af kompositionen som jeg køber. Måske er det en cafe ved havet, nogle stemmer jeg ikke helt kan placere – børn eller transponerede voksenstemmer, sneakers på linoleumsgulve?

EP’ens interesse handler ikke om at komme igang, men nærmere at afsøge det der sker lige inden. 

Jeg bliver blidt trukket videre ind i tracket af et drillende kick – et spark, der sætter et poppet vokal sample i gang, der hænger som en ensom ansats i rummet. Denne bevægelse gentager sig, og repetitionen leger gemmeleg med mine forventninger. Ved første lyt forventer jeg (og håber på en måde måske også på), at de her kicks vil udvikle sig til et tungt og  æterisk beat, ligesom jeg har oplevet dem gøre det på den mere poppede og rytme-bårne “Stutter”. Det kunne også sagtens være et nummer, hvor der kom et rent breakbeat svævende ind fra siden – men sådan en udgivelse er det ikke. EP’ens interesse handler ikke om at komme igang, men nærmere at afsøge det der sker lige inden. 

“Turning year” er det nummer på EP’en, der peger mest i retning af en sang i mere traditionel forstand. Mange af udgivelsens kendetegn går igen på nummeret, men det skiller sig alligevel en smule ud: “Turning Year” udvikler sig nemlig i højere grad til det popnummer, som man ellers også fornemmer, de andre numre ville have potentiale til at blive, selvom det aldrig når så vidt. Selvom nummeret har sin egen agens og diffuse vilje – vi får ikke en hjem-ud-hjem forløsning – så fik jeg alligevel associationer til Phil Collins’ “In The Air Tonight”. Der er noget ved kvaliteten af stemmen og måden at den, på lige fod med de andre elementer, bevæger sig i et slags crescendo, men aldrig bliver helt forløst. 

Hidsige synthscapes svæver som hymner, field recordings tilføjer dybde og dimension og de ensomme kicks – nu dristigere – pulserer af forventning. 

EP’ens sidste nummer, “The Wind Fits Your Hair”, fungerer som en sløjfe, hvor alle elementer mødes. Hidsige synthscapes svæver som hymner, field recordings tilføjer dybde og dimension og de ensomme kicks – nu dristigere – pulserer af forventning. Det er en finale, der hylder en særlig stemning i dance-musikkens ånd. Jeg kommer til at tænke på brudstykker af Cascadas “Everytime We Touch” på grund af synthen, der af og til tør at blive hidsig og hardstyle-agtig, men som hurtigt vender tilbage til det blide igen. Samtidigt lyder nummeret med dens æstetik også meget eksemplarisk for meget elektronisk musik i øjeblikket, og uden yderligere info om udgivelsen ville jeg stadig ikke være i tvivl om, at den er udkommet i 2023.

“Blinder” er en demonstration af Hasfeldts evne til at lege med musikalske udtryk fra både andre årtier såvel som vores samtid. 90’ernes og 00’ernes dansemusik-referencer er vævet ind i albummets stof og fungerer som en diskret hyldest til musikalske udtryk fra de to perioder, uden som sagt at lyde entydigt nostalgisk eller bagudskuende. Måden hvorpå han formår at skabe et personligt og afsøgende udtryk ud fra ellers velkendte æstetikker, samt hans evne til sonisk at opbygge en følelse af længsel, gør “Blinder” til en overbevisende udgivelse, der – titlen tro – er perfekt at lytte til med lukkede øjne.

Info: “Blinder” er udkommet på Janushoved.