Året der gik 2024 – Musik er medicin. Som altid.
Af Kristine Haffgaard
Ved årets udgang bringer vi hos Passive/Aggressive en af vores skribenters refleksioner over året, der gik. I år ser Kristine Haffgaard, skribent, koncertarrangør og medstifter af forlaget Hunov & Haffgaard, tilbage på et år, hvor udbytning, gentrificering og kønsubalance fortsat præger det danske musikliv. Men også et år, hvor flere indsatser og projekter giver grund til at håbe på en bedre fremtid.
Musik er medicin, tænker jeg, absolut ikke for første gang, midt under doom scrolling. Igen eksploderer nyhederne med folkedrab, klimaforandringer, krig og katastrofer. 2024 er på hæld, og heller ikke denne gang blev det året, hvor det inderlige kollektive juleønske om fred i verden blev en realitet.
Midt i elendigheden må vi lune os ved, at usikre tider skaber god kunst. Der er alverdens grund til at smile, når tankerne glider tilbage til de mange fine eksperimenterende festivaler, intense koncertoplevelser og udgivelser med et overordnet tårnhøjt kunstnerisk ambitionsniveau, der prægede 2024. Lad os dykke ned i nogle af de strømninger, der tegnede musikåret, og se på hvordan de peger ind i 2025, der nu er lige om hjørnet.
Send flere penge: Smalle genrer på finansloven
19 spillesteder rundt om i landet har de seneste fire år fungeret som netværks – og genrespillesteder på forsøgsbasis. Denne ordning indebærer, at spillestederne blandt andet skal arbejde netværksorienteret. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg har evalueret, og vurderer at forsøgsordningen har vist sig at være en succes. Det større udbud af lokale kulturaktiviteter, som ordningen har medført, ville ikke kunne lade sig gøre, hvis spillestederne udelukkende modtog støtte øremærket til musikerhonorarer.
Men måske bør man lige stoppe op et øjeblik her. For det kan selvsagt indvendes at lokale spillesteder allerede i forvejen bør spille en afgørende samlende rolle i nærområdets kulturliv, og ikke blot fokusere på koncertaktivitet. Under de bedste omstændigheder er et spillested et naturligt kraftcenter, som styrker sammenhængskraft, smalle genrer og stærke lokalmiljøer.
I slutspurten af 2024 blev forsøgsordningen forlænget på finansloven sammen med puljen for nye formater til livescenen til de regionale spillesteder. Lige på målstregen, for de stod ellers begge til at udløbe ved årets udgang. I finansloven 2025-2029 er der afsat 13,7 millioner kroner årligt til netværks- og genrespillestederne. Flere penge til kulturen er altid godt nyt, og der er næppe nogen tvivl om, at ordningen er et velkomment løft til de smalle genrer og den kunst, der ikke trives på kommercielle vilkår. Keep up the good work til de spillesteder, som får glæde af puljemidlerne, der uddeles først på året i 2025.
“Som altid er det i undergrunden, de grænseflyttende nybrud opstår.”
Samtidigt skal der lyde en klar opfordring til politikerne om ikke at lade det lokale netværks – og genrespillested være et belejligt flueben, der vinger små musikmiljøer og de smalle genrer af. Som altid er det i undergrunden, de grænseflyttende nybrud opstår. I Danmark har vi en formidabel talentmasse af kunstnere, små pladeselskaber og uafhængige arrangører, der gør tingene på dristige, nye måder. Eller blot bliver ved med at holde kvaliteten høj og alt det interessante, boblende og weird i gang. Kort sagt det, der ikke rigtigt kan sættes i bås, og som trives bedst uden alt for faste rammer. Klubkulturen har aldrig helt haft hjemme på mere etablerede venues, som Victor Tao Dinesen, medlem af Københavns frie promotere, påpeger i en artikel for Passive/Aggressive om en ny festkultur.
Den unikke DIY kulturproduktion er vigtigere end nogensinde at værne om i en ustabil verden, der paradoksalt samtidigt bliver mere og mere strømlinet. Små musikmiljøer tager tid at bygge op og vedligeholde, men ganske få politiske pennestrøg at bryde ned. Det sker, når lokalplaner vægter tæt bebyggelse frem for diversitet i bybilledet og dermed gør et miljø hjemløst, når bygninger saneres, og huslejen bliver for høj. Eller når der kulturpolitisk sættes for stramme rammer med tidsbegrænsede one size fits all formater for økonomiske støttemodeller. I 2024 mistede vi naboklubberne Ny Lille Klub og Motopol på grund af gentrificeringen af Laplandskvarteret på Amager. De er savnet.
AI: På kanten af afgrunden?
Spøgelset i maskinen blev for alvor en realitet her i 2024, hvor kunstig intelligens-bølgen buldrede frem med hast som en tsunami. Musik, der udelukkende er genereret med kunstig intelligens, er ved at blive mere almindelig og sværere at skelne fra menneskeskabt musik. Potentielt kan det blive en kæmpemæssig og ulige konkurrent til skabende kunstnere.Over 36.000 kunstnere, heriblandt Robert Smith og Kate Bush, har underskrevet en erklæring, hvor der blandt andet står: Ulicenseret brug af kreative værker til træning af generativ kunstig intelligens er en stor, uretfærdig trussel mod levebrødet for menneskene bag disse værker og må ikke tillades.
“Det virker indlysende at kunstig intelligens både rummer en mulig katastrofe, men også eventyret i at udforske nye horisonter.”
Bekymringen for krænkelse af kreative rettigheder bakkes op af tal. En ny rapport vurderer, at kunstig intelligens kommer til at koste kunstnere og rettighedshavere omkring 4 milliarder euro frem mod 2028, hvis der ikke sættes politisk ind over for udviklingen. Samme rapport forudser, at AI-genererede tracks inden 2028 udgør en femtedel af alle indtægter via streaming-platformene. Det er tal, der er til at tage og føle på. Særligt i lyset af hvor elendigt original musik i forvejen honoreres, når den streames. Både i EU regi og herhjemme via KODA dæmmes der op for fremmarchen af AI med ophavsregulativer, der begrænser tech virksomheders krænkelse af kreative rettigheder ved at sætte regler for, hvilket materiale virksomhederne må bruge til at træne AI modeller.
Den franske kulturteoretiker Paul Virilio skrev at opfindelsen af skibet var også opfindelsen af forliset. Den kvikke læser kan regne ud, at Virilio med det mente, at enhver teknologisk landvinding altid har et iboende potentiale for katastrofen. Det virker indlysende at kunstig intelligens både rummer en mulig katastrofe, men også eventyret i at udforske nye horisonter.
Her er det på sin plads at nævne en af årets danske udgivelser Angel Death Traps, som det dejligt legelystne ensemble NEKO3 netop her i december har sendt ud på hylderne. Angel Death Traps er en techno- romantisk sangcyklus, som NEKO3 har kommissioneret hos den anerkendte tyske multimedie komponist og forsker Alexander Schubert. I sit virke undersøger Alexander Schubert netop teknologi som scripting, AI og motion tracking som kunstnerisk praksis.
Det er den slags vidtforgrende sammenkoblinger mellem menneske og maskine, der vidner om, hvor visionært og tankeprovokerende ny teknologi kan anvendes kunstnerisk.
Mon nutidens bekymring for kunstig intelligens mon havner i samme støvede arkivskuffe, som forargelsen over punken, der ikke var ’rigtig’ musik, eller nedvurderingen af synthesizeren, der aldrig nogensinde ville blive et ‘rigtigt’ instrument? Det vil de kommende år vise.
Festivaler og mangfoldighed i musikbranchen i tørre tal
Mangfoldighed blev atter et tema på festivalfronten. Roskilde Festivalen har allerede nu sidst i 2024 løftet sløret for de første 28 navne, der optræder på Dyreskuepladsen til sommer. Det annoncerede line up når globalt vidt omkring 11 nationaliteter og 5 kontinenter. En optælling fra april 2024 lavet af DR viser, at Roskilde Festival var den eneste store danske festival (ud fra DRs definition af ‘stor festival’), der i år havde en lige kønsbalance i musikprogrammet. Det må festival-mastodonterne naturligvis gøre meget bedre.
Det skal ikke glemmes at for at opnå en mere lige kønsbalance på scenerne, er det mindst lige så væsentligt at have blik for ubalancen som en grundudfordring, der også handler om ligestilling og repræsentation i hele musiklivets fødekæde. Skal komplekse problemstillinger ændres, kræver det en vedvarende opmærksomhed på inklusion og ligestilling, såfremt alle skal have lige adgang og lige muligheder, både i udøvende roller og som frivillig, ansat, leder, ansvarsperson eller tekniker.
“En dag bliver mangfoldighed forhåbentligt en selvfølge, frem for en sag, der igen-igen-igen er oppe til diskussion. 2025 bliver desværre næppe året, hvor det sker.”
Ulighed i musikbranchen er der intet nyt i. Den har utallige dokumentarer, rapporter og interviewundersøgelser synliggjort. Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling, der siden 2022 har samlet en række danske organisationer, institutioner og virksomheder, har i november 2024 evalueret initiativet Lige Adgang. Her sættes relevante branche-benchmarks, der i tal kaster lys over den også i år heftigt debatterede mangfoldighed. Tallene er ganske nedslående, idet der stadigvæk ses en massiv skævvredet kønsfordeling, særligt på ledelsesniveau.
En dag bliver mangfoldighed forhåbentligt en selvfølge, frem for en sag, der igen-igen-igen er oppe til diskussion. 2025 bliver desværre næppe året, hvor det sker. Vi må fortsat være vakse ved havelågen og skabe debat, hver eneste gang den de facto strukturelle ulighed i musikbranchen dukker op. Skud ud herfra til Another Life, FMB2019 og Kunst & Kultur i Balance, der alle arbejder utrætteligt med workshops, kurser, oplæg og vidensdeling for at skubbe på en positiv forandring.
På plussiden var der i 2024 igen en myriade af små, mindre og mellemstore festivaller rundt omkring i Danmark, hver med eget genre-fokus og egen profil. Passive/Aggressives festivalguide fra i sommers giver et hurtigt overblik over nogle af de bedste og måske lidt oversete festivaler ude i landet, hvoraf mange er gengangere i 2025.
Streaming, en gratis omgang til alle
Vi må væk fra forestillingen om, at musik er en gratis konsumvare, som vi ikke gider betale for. Må 2025 blive begyndelsen til en tid, hvor den udvikling vender for alvor.
94 procent danskere streamer musik, viser nye tal. Til gengæld er det kun 60 procent, der faktisk betaler for at streame, resten bruger gratis streamningtjenester som Youtube og Spotify uden abonnement. Det høje forbrug af gratis tjenester gør det selvsagt endnu sværere at få en fair betaling som sangskriver eller musiker i en musikbranche, der stadigvæk er milevidt fra at være økonomisk bæredygtig. Allerede med den algoritmebaserede og uigennemsigtige forretningsmodel skævvrider streamingtjenesterne musikmarkedet og forringer indtjeningsmulighederne for sangskrivere og musikere.
Lad der frem for moralisering i stedet være en kærlig insisteren på den handlekraft, vi har som lyttere, koncertgæster og forbrugere: Gå til koncerten, selvom det regner. Sving fordi den lille DIY klub for eksperimenterende kunst og musik. Lad dig overraske. Læs artikler. Køb den t- shirt i merch standen. Støt din lokale pladebutik. Gå på opdagelse på Bandcamp, Soundcloud eller Nina. Lad os forblive udadsøgende, interesserede og nysgerrige på musikken. Musik er medicin og holder os levende og håbefulde, selv når verden er allermest fucked up.
