Robert Aubrey Aiki Lowe – vuggende synthoscillationer og stammedans
Af Mikkel Arre
Under navnet Lichens har New York-produceren Robert Aubrey Aiki Lowe på en håndfuld plader og ep’er afsøgt psykens inderste afkroge med lys vokal, syngeskåle, fuglefløjt, meditativt guitarspil og en ikke ubetydelig andægtighed. På sit nye album vender Lowe imidlertid op og ned på sit vante udtryk. Det er ikke længere naturdyrkelse og æterisk sjælegranskning, der er i fokus. Derimod dominerer rytmerne og det dybe toneleje.
“Timon Irnok Manta” er Lowes (som spiller med Om og har samarbejdet med Lucky Dragons) første lp-udgivelse under sit eget fulde navn, og det livligt mønstrede cover, albummets navn og sangtitlen ”M’Bondo” kan alle sammen lede tankerne i retning af Afrika. Men faktisk peger hverken albumtitlen eller ”M’Bondo” mod syd. I stedet skal vi til 70’ernes England. Fra 1973 til 1979 sendte kanalen ITV en serie kaldet The Tomorrow People. Morgendagens mennesker tilhører racen homo superior, som fødes af homo sapiens-forældre, men besidder særlige evner såsom telepati, telekinese og teleportation. Formningslæreren Elizabeth M’Bondo underviser en af seriens hovedkarakterer, Stephen, og sammen opdager de, at også M’Bondo er en tomorrow person, idet hun er i stand til at høre Stephens telepatiske dialog med computeren TIM – som bærer den ellers gennem hele serien fraværende Timon Irnok Mantas stemme.
Ikke desto mindre hører jeg vitterlig minimalistisk afrorytmik i de prikkende, sitrende rytmespor, der på ”M’Bondo” langsomt udvikler sig under susende synthoscillationer – som congas betrukket med statisk elektricitet. ”M’Bondo” fylder hele albummets A-side, og Lowe giver såvel synths som rytmer god tid til at vride og vende sig, forskydes, vikles ind i hinanden og tage til i intensitet. Her er ingen bratte skift – blot summende synthsløjfer, masserende bas og stadig mere medrivende rytmik for hver rundgang.
På B-siden giver ”M’Bondo (Version)”, hvad titlen lover: en markant anderledes nyfortolkning af A-siden. Her flyder Lowes diskante stemme som dis over mere markerede trommer, mens hektisk blippende synthesizere ringer op til fremmede galakser – eller er det måske Tangerine Dream, der ringer op til Lowe? I hvert fald bukler A-sidens baslinje ufortrødent videre, og sammen med ekkoeffekterne trækker det ”M’Bondo (Version)” i retning af dubtechnoen. Altså synthesizerdronende dubtechno, man kan stammedanse til.
Robert Aubrey Aiki Lowe er næppe en af the tomorrow people, men hvis “Timon Irnok Manta” er lyden af morgendagen, bliver 2013 helt forrygende. “Timon Irnok Manta” er ude nu hos Type Records.
