Passive/Aggressive

Ærkenbrand – Et dunkende hjerte i vinterfrosten

Blog Kritik March 1 2016 ærkenbrand

Ærkenbrand “Stimager” – Anmeldelse af Jakob Filtenborg Andsager.

Ebeltoft-baserede Ærkenbrand, der er et samarbejde mellem Antonius Lovmand og Sebastian Mørch, har siden 2012 haft deres helt egen sammenkogning af okkulte, tågede syre-åndemaninger, og EP’erne “Barabtalo’s Dream” fra 2014 og “Ualeria” fra 2015 har vist, hvor meget kraft de to molboer kan kanalisere ind i deres støjende, natsorte udforskninger.

“Stimager“, bandets debut på Mythomania Collection, er dog et lidt andet væsen og står som deres mest fokuserede udgivelse til dato. Hvor de to foregående strittede i alle retninger, er “Stimager“ en relativt jordnær affære, hvor de mere højtragende elementer er erstattet med en støvet, drømmende intimitet. På “Stimager“ dyrker duoen mørk, psykedelisk folk. Den akustiske guitar har også optrådt på de andre udgivelser, men på “Stimager“ lever og ånder musikken igennem den.

Strukturen på “Stimager“ er karakteriseret ved en dynamik, hvor alle stykkerne synes at være i par: først en sang og så et instrumentalt mellemspil. Det tillader Ærkenbrand at afsøge hjørnerne og kontrasterne af det rum, de har bygget, og den minimale lyd, de udforsker, for hvor sangene er varme og historiefortællende, er mellemstykkerne isnende kolde og indadvendte. Den kontrast synes at give de individuelle stykker mere rum til at ånde, for de iltre sange får lov til at stå i lysere lue i forhold til de mere nøgne mellemspil, der på samme tid får lov til at virke så meget mere ensomme og underspillede.

Det er ikke for at sige, at “Stimager“ føles kalkuleret. Den holder sit fokus hele vejen igennem, men giver også plads til afstikkere, og sange som den grumme “En Nat“ og det himmelråbende desperationskald “Uden et Alter“ er øjeblikke, hvor det fyrige, støjende band fra de andre udgivelser gemmer sig, men Ærkenbrand falder aldrig i fælden og lader de gamle midler forråde den overordnede vision for “Stimager“.

Og det er kort sagt det, der gør, at “Stimager“ virker. Ærkenbrand formår at være stålsatte på, hvordan deres album skal lyde, og de udforsker alle kroge af, hvordan de kan gøre musikken mere intim og mere personlig inden for den ramme.
Og intim er den. Båndet er indspillet om vinteren, og både varmen fra ilden, den isnende kulde og de mørke, dybe nætter synes at være en del af musikken, og lytteren er helt tæt på. Og fordi man er tæt på, kan man også høre den varme, som musikerne tilføjer midt i dunkelheden. På trods af at man deler bidende vinterfrost med bandet, så sidder man også med øret lige til hjertet af dem.

Bandet er baseret i et skovområde uden for Aarhus, og meget af æstetikken i deres musik er dedikeret til denne base.

Info: ”Stimager” udkommer på kassettebånd på Mythomania Collection i løbet af marts. Ærkenbrand spiller d. 4. marts på Trøjborg Beboerhus med Sochkhere, SortLegeme og Glamor Coma (RSVP) og spiller også til Sneum Instituttet d. 10. marts på Spillestedet Stengade (RSVP). Senere i år udkommer endnu et album fra duoen med titlen Pareidolia.