DJ Lycox – Potente kuduro-eksperimenter
Kritik
December 6 2017, af emilgrarup
Anmeldelse af DJ Lycox “Sonhos & Pesadelos” (Principe, 2017) af Emil Grarup.
Det portugisiske pladeselskab Principe har siden 2011 dedikeret sig til at udgive elektronisk musik i et væld af stilarter. Fællesnævneren for disse udgivelser er, at musikerne som oftest er stammer fra slumkvarterne i og omkring Portugals hovedstad, Lissabon, samt at lyden mestendels kan kategoriseres som forskellige variationer over angolesisk basmusik ...
Læs resten
Mayhem – Alt er som før (interview)
Feature
December 3 2017, af emilgrarup
Af Emil Grarup
Mayhem, en hjørnesten i den københavnske undergrund og et spillested med ét efterhånden veletableret internationalt renommé, er otte år efter sin grundlæggelse blevet overtaget af en ny flok ildsjæle. Johannes Lund, Maria Bertel, Tobias Kirstein og Sune TB Nielsen, som etablerede Mayhem i 2009, har valgt at give teten videre til tre, der hver især er særdeles aktive på den københavnske ...
Læs resten
Call Super – Vilkårligt knopskydende melodier til varme sommerdage
Kritik
November 30 2017, af emilgrarup
Anmeldelse af Call Super: “Arpo” (Houndstooth, 2017) – af Emil Grarup.
Den 10. november i år udkom Joe Seatons andet album under hans primære alias, Call Super. Seaton, som også har produceret under navnene Elmo Crumb og Ondo Fudd, er baseret i London og er tæt affilieret med pladeselskabet Houndstooth, der fungerer i forlængelse af den anerkendte London-klub Fabric. På Houndstooth har han også, ...
Læs resten
Rainforest Spiritual Enslavement – Ekkoer fra junglens dyb
Feature
November 25 2017, af emilgrarup
Af Emil Grarup og Morten Østergaard Rasmussen
Naturens besnærende uigennemskuelighed
Den britiske filosof Timothy Morton beskæftiger sig i sin bog “Dark Ecology” fra 2016 indgående med begrebet ‘mørk økologi’, et begreb, han selv har udviklet i et tidligere værk. ‘Mørk økologi’ kan lettest forstås som et modparadigme til, hvad han kalder ‘agrilogistikken’. Agrilogistikken er en ældgammel naturkonception, der insisterer på naturen som noget, mennesket kan ...
Læs resten
DJ Python – Akkompagnement til de sene nattetimers eufori
Kritik
November 7 2017, af emilgrarup
Af Emil Grarup
New York-baserede Brian Piñeyro er kendt under et utal af aliasser: DJ Wey, Luis, Deejay Xanax og DJ Python. Under det sidsnævnte, DJ Python, har han netop sluppet sit debutalbum, “Dulce Compania”, som er den første udgivelse på ligeledes New York-baserede Incienso. Incienso er grundlagt af Anthony Naples, som også er ansvarlig for Proibito, et pladeselskab, som bl.a. har udgivet Local ...
Læs resten
An Gella – Når skønhed og brutalitet smelter sammen
Kritik
November 2 2017, af emilgrarup
Af Emil Grarup
Det er svært at benægte Aske Zidores musikalske alsidighed. Den København-baserede producer, komponist og musiker har været involveret i et væld af projekter fra alle ender af spektret: Fra den for længst hedengange powerpop-kvintet Oh No Ono over soloprojektet Andrea Welz, psych-bandet Gooms, det eksperimenterende Hong Kong Ladyboys og til soundtrack-projektet Breaker of Horses med Jannis Makrigiannis ...
Læs resten
Värmland-forsamlingen af 2016 – Fra det nære til det åbne landskabsbillede
Feature
October 30 2017, af emilgrarup
Af Emil Grarup
I september udkom andet album fra gruppen med det elaborerede navn, Värmland-forsamlingen af 2016. Titlen er “Festival”, og albummet er en opfølger til deres selvbetitlede debutalbum fra foråret.
‘Värmland’ udgøres af en konstellation af de, i min optik, mest originale og kompromisløse musikere i Danmark lige nu: Asger Hartvig (Synd og Skam, Brynje, Watermark, MC Boli etc.), Jonathan Carstensen (First Flush, Watermark, ...
Læs resten
STILL – Dokument over en transkulturel opløsningsproces
Kritik
October 22 2017, af emilgrarup
Still “I” (PAN, 2017) – anmeldelse af Emil Grarup
Milanesiske Simone Trabucchi har under aliaset STILL udsendt et nyt album på det allestedsnærværende Berlin-baserede pladeselskab PAN. Det har fået titlen “I” og er ni numre langt. Trabucchi, som på “I” samarbejder med seks afrikansk-italienske sangere, er bl.a. kendt under aliaset Dracula Lewis og desuden som primus motor bag pladeselskabet Hundebiss, der ud over hans ...
Læs resten
Erik Enocksson – En vemodets sagnkreds
Kritik
October 16 2017, af emilgrarup
Erik Enocksson “Farväl Falkenberg” (Posh Isolation, 2017) – anmeldelse af Emil Grarup
Siden genudgivelsen af det mesterlige “Apan”-soundtrack på Posh Isolation i 2015 har den svenske komponist Erik Enocksson været et navn, jeg har været opmærksom på. Posh Isolation har også udgivet et album med optagelserne af uropførelsen i Hellig Kors Kirke af Enockssons musik til filmen “Man tänker sitt” (2009), og nu er ...
Læs resten