Til forsvar for de bløde værdier: Københavnske Josie spiller så sødmefuld en indiepop, at det hviner i tænderne. For dem er der en pointe i at gøre plads til det søde, det kærlige og det omsorgsfulde i en verden domineret af såkaldt “maskuline” værdier.

Den græske myte om nymfen Ekko, der er fordømt til kun at kunne gentage andres ord, og yndlingen Narkissos, der selvforelsket spejler sit ansigt i floden uden blik for andre, taler så direkte ind i samtalen om sociale medier, at det er oplagt at lave en opera over den.

Anmeldelse af Jon Albjerg Ravnholt. Foto: Ali Asperheim. I et sommerhus på Ærø indspillede KØS under den første coronanedlukning deres tredje plade, Worldsorrow. Det lyder af havgus, syngende wirer i masterne, knagende træværk og knugende isolation i et grænsefelt mellem avantgardejazz, kuldsejlet indiepop og ekkoer af folkemusik – og det minder os om, hvor meget de kriser, vi befinder ...

Desto kropumuligere ansatsen, desto større forløsning, når alt samler sig. Peter Friis-Nielsen, Claus Bøje og Christian Rønn har hver især aftjent alt for mange årtier ved freejazz-fronten til at kere sig om musikalsk diplomati.

Med forsætlig klodsethed og ekkoer af heavy metal og shoegaze-pop forsøger den københavnske punkrock-kvartet Pleaser på albummet ‘Begging Guitars’ at indfange flygtige, lyse øjeblikke, før alt bliver normalt og gråt igen.

En skifersten formet som en stor kniv inspirerede guitaristen Emil Palme til at gribe sit instrument an på nye måder.

Nausia: ‘Finding a Circle’ (Vasen, 2024). Anmeldelse af Jon Albjerg Ravnholt. Foto: Astrid Lemmike. Der er noget enormt trygt ved den måde, den københavnske fusionsjazzkvintet lyder på deres tredje album. Dels selvfølgelig det, at det hele bliver ved med at minde én om ting, der var nye og friske, dengang verden for én føltes ny og bristefærdig af potentiale til at blive ...

Yes Deer: Everything That Shines, Everything That Hurts (Superpang, 2025) – anmeldelse af Jon Albjerg Ravnholt. Dansk-norske Yes Deer frembringer højintenst rabalder på deres første album i ny gruppering. Det er freejazz, det er aggressivt og heftigt, og det er lige præcis det korrektiv til kvælende pænhed og rablende vanvid, der er brug for.

Interview af Jon Albjerg Ravnholt. Fotos: Simon Hegenberg/Florian Baron/Barbara Kaniewska/Frank Schemmann Først da Johanna Borchert hørte optagelserne af den musik, hun i en trancelignende tilstand havde frembragt med Anders Vestergaard, kunne hun begynde at forstå, hvad de havde skabt. Pianisten og trommeslageren var gået sammen om at udforske et meditativt rum, hvor det at spille musik snarere havde ...