Passive/Aggressive

Kvartalets bedste singler #6 – Dødspunk, savtakket matematikrock og en solnedgangs-serenade

Blog July 1 2017, af mikkelarre molina

Kvartalets bedste singler – udvalgt af Adam Thorsmark Fire gange om året samler jeg på vanvittigt subjektiv facon op på de bedste nye sange fra ind- og udland (samt en enkelt perle fra gemmerne), som har sat de tydeligste mærker i mig i det forgangne kvartal. Et miskmask af både oversete og mere kendte sange med én rød tråd: ren kærlighed til det, der ...

Læs resten

Monte Burrows & Escape Hatch – I kassettebåndets knusende, snævre lydrum

Blog June 28 2017, af mikkelarre FranskeBaand

Af Mads Kjeldgaard Falt er et xerox-/kassettebåndslabel med hovedsæde i Marseille i Frankrig. Her duplikerer den tyske bagmand hvert eneste af selskabets bånd på sin egen båndoptager, båndets label skrives på skrivemaskine, og omslaget kopieres på kopimaskine. Falt har indtil videre kun udgivet fire værker, men er allerede det fremmeste eksempel i Frankrig på den ultimative DIY-ånd, som kassettebåndsmediet muliggør. Man kunne argumentere for, ...

Læs resten

Broken English Club – Victorianske raves i et forfaldent England

Blog June 21 2017, af mikkelarre BEC_

Af Emil Néné Rasmussen Oliver Ho, aka Broken English Clubs nye LP, “The English Beach”, tilbyder lytteren det tunge lydbillede af den britiske arbejderklasses liv på skibsværfter og i fabrikshaller blandet i en teknoid, industrialismeforherligende smeltedigel. Pladen udkommer på USA’s sandsynligvis ondeste technolabel, L.I.E.S. Records, som har udgivet masser af anden sonisk misantropi med fx Collin Strange, Nick Klein og Person of Interest. Broken English ...

Læs resten

Luc Ferrari – Og i natten de skjulte fugle

Feature June 19 2017, af mikkelarre LucF

Af Mads Kjeldgaard – foto: Bmf0217/Wikimedia Commons/CC-BY-SA-3.0 Det hele begyndte i starten af 1950’erne i skyggen af et fadermord: Komponisterne flygtede fra konkretmusik-centeret GRM i Paris i trods og afmagt over for konkretmusikkens ophavsmand og leder, Pierre Schaeffer. Det var i dét tomrum, Luc Ferrari (f. 1929, Paris) kom ind. Men der skulle endnu et fadermord til, 10 år senere, før Ferrari fandt sin ...

Læs resten

Hyperreality Festival – Shaking up contemporary club culture (live report)

Blog June 17 2017, af mikkelarre 11

Hyperreality Festival, Vienna, May 24-27 2017 – review by Ivna Franić, photo: Lea Anić A new addition to the yearly cultural festival Wiener Festwochen, Hyperreality Festival for Club Culture took place over four days at the end of May at Schloss Neugebäude, a 16th century castle complex on the outskirts of Vienna. Austria already being home to quite a few strong festivals with ...

Læs resten

Christoph Berg – Perfekt afvejet kammermusik i indre dialog

Blog June 11 2017, af mikkelarre sonicpieces025LPH

Af Mathias Ruthner Den tyske violinist Christoph Berg pladedebuterede i 2009, men ”Conversations” er blot hans andet album i eget navn. Under kunstnernavnet Field Rotation har han excelleret ud i det elektronisk-akustiske med en blanding af håndspillede instrumenter og field recordings. Det var således først i 2012, at Christoph Berg i eget navn debuterede med ”Paraphrases”, hvor han bevægede sig i retning af en ...

Læs resten

øjeRum – Nærhedens ambient

Kritik June 1 2017, af mikkelarre whenBirds

øjeRum “When Birds Fly, the Eyes of Heaven Can Rest” (Aurora Borealis, 2017) – anmeldelse af Joachim Haugbølle Siden 2014 har det danske solo-ambientprojekt øjeRum udsendt en lind strøm af udgivelser på hovedsageligt kassettebånd. Bag projektet står Paw Grabowski, der med albummet “When Birds Fly, the Eyes of Heaven Can Rest” udgiver sin første vinyludgivelse. På albummet dyrker han et minimalistisk, ambient lydbillede, ...

Læs resten

Kara-Lis Coverdale – Elektroakustisk minimalisme i opløftelsens tegn

Kritik May 29 2017, af mikkelarre coverdale

Kara-Lis Coverdale “Grafts” (Boomkat Editions, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen Den canadiske komponist og musiker Kara-Lis Coverdale har udgivet flittigt siden 2014: tre plader og for nylig en EP. Først kom den sample-opbyggede “A 480”, der måske bedst kan sammenfattes som en selvkritisk øvelse i kompositions- og tidsbrud. Coverdales stilarter spænder meget vidt, så det er svært med ord at tegne et ...

Læs resten