Passive/Aggressive

Banh Mi Verlag – Lavpraktisk poesi og digitalt frisind

Blog May 22 2020, af mikkelarre

Af Claus Haxholm Jeg har i længere tid fulgt det amerikanske label Banh Mi Verlag og bagmanden Jack Callahan, efter jeg spillede med ham på Mayhem som Die Reihe for en del år siden. Koncerten fik mig til på ny at undre mig over, hvad musik er og kan, og den linje har BMV fulgt rigtig godt siden. Det gælder også de tre nyeste udgivelser. Det første bånd ...

Læs resten

Splash Pattern – I heden fra buldrende maskiners slagtøj

Kritik May 19 2020, af Alexander Julin

Splash Pattern “Sentinel” (selvudgivet, 2020) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen Blandt flere efterhånden relativt velkendte navne og projekter bød kompilationen “Kulør 006”, der udkom tidligere i år, også på et nyt bekendtskab. Pladen sluttede nemlig med et brag takket være det melodiøse og ørehængende nummer “Os” fra det nye projekt Splash Pattern. Forud for “Kulør 006” havde Splash Pattern dog præsenteret en længere række nye numre på Rinse FM i et indslag kurateret af den prominente London-baserede ...

Læs resten

Køs – Levende stillbilleder

Kritik May 15 2020, af krea

Køs – “An Uncaught Bird” (Forlaget Kornmod, 2020) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Fuglen symboliserer ofte frihed, fordi den kan flyve, hvilket mennesket ikke kan uden remedier. En frihed fra kroppens bundethed til det jordiske liv. Vores sjæl flyver til himmels, når døden indtræffer. Sådan har myter skabt fuglens symbolske bibetydninger. Men hvor fri er den egentlig? Den er lige så afhængig af ...

Læs resten

Lorenzo Senni – På den anden side af ravet findes de største følelser

Kritik May 13 2020, af mikkelarre

Lorenzo Senni “Scacco Matto” (Warp, 2020) – anmeldelse af Markus Tange, foto: Piotr Niepsuj Der er uden tvivl noget forjættende over ravet som en frigørende, overvældende og seksuelt ladet tilstand. Men Lorenzo Senni har anerkendt, at han ikke kan overkomme sin fremmedhed over for dansens selvforglemmelse, og derfor har han vendt ryggen til natklubbens syntetiske underverden. I stedet forsøger den italienske producer på “Scacco Matto” at ...

Læs resten

Phinery – Back from hiatus, ready to widen the scope

Blog May 11 2020, af mikkelarre

Two prints by Jenny Sundby & Studio Elements that will be released together with an album by sound artist Julie Østengaard By Mikkel Arre In a year chock-full of absolutely miserable news, it has been a very pleasant surprise to see Danish label Phinery wake up after more than two years of hiatus. Or maybe one could even say that the label has left its ...

Læs resten

Syv rejser i det musikalske kosmos anno 2020 – Astralt, psykotropisk og 0% tvangsoptimistisk

Blog May 6 2020, af mikkelarre

Dire Wolves henter forsyninger inden afgangen mod andre galakser Af Nicklas Sørensen Her er et udvalg af de bedste plader, der indtil videre er udkommet i år. Det er ikke et definitivt udvalg, men et udvalg fra min liste. Fælles for lidt over halvdelen af titlerne på min liste er, at jeg har opdaget musikken via WFMU-radioprogrammet The Avant Ghetto. Et radioprogram, der efter eget udsagn ”wanders through ...

Læs resten

Beatriz Ferreyra – Båndmediets realistiske impuls

Kritik April 29 2020, af emilgrarup

Beatriz Ferreyra – “Echos+” (Room40, 2020) – Anmeldelse af Morten Østergaard RasmussenDen argentinske elektroniske komponist Beatriz Ferreyra (f. 1937) har været aktiv på den musikalske scene gennem det meste af sit liv. Efter at have studeret klaver i Buenos Aires, rejste hun til Europa for at studere under forskellige store komponister, heriblandt franske Nadia Boulanger i Paris og ungarske György Ligeti i Tyskland. ...

Læs resten

Tvivler – Håbløshed brændt af i eksplosioner

Kritik April 27 2020, af krea

Tvivler “EGO” (Negativ Psykologi Records, 2020) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Københavnske Tvivler har efter tre ep’er udgivet sin fuldlængde-debut. Det er en suveræn, energisk plade i en uddøende genre med tekster om identiteter, der svæver i håbløshed.

Læs resten

Bitesize #6 – Economy of Meaning, Emily A. Sprague, Jijikusanda & Atusji

Blog April 20 2020, af mikkelarre

En af de uopslidelige myter om kunstnerisk skabelse handler om det ensomme geni, der afsondret fra omverdenen præsterer det uforlignelige. I praksis er det dog en forsvindende lille andel af verdens kunstnere, der er synderligt isolerede. Eller sådan var det i hvert fald indtil begyndelsen af marts.

Den seneste halvanden måneds tid derimod har langt de fleste af os været fysisk adskilte fra alle andre end vores allernærmeste. Det har allerede fået en lang række kunstnere til at udgive ny musik inspireret af, og indspillet i, isolation. Vi samler op på tre ret forskellige bud på, hvordan det lyder at være afskåret fra omverdenen. Læs resten