Sad Piano “Final Ears” (Anyines, 2019) – Review by Macon Holt The debut EP from Sad Piano, “Final Ears”, is a festival of digital delights but after that one drink, line or pill too many. There are moments on this record, particularly on the title track, that sound like the most atrociously cheesy MIDI jingles. But then, seconds later, these jingles are dragged through some kind ...

Heathe ”On the Tombstones; The Symbols Engraved” (Wolves and Vibrancy, 2019) – anmeldelse af Daniel Niebuhr Det sker måske en lille håndfuld gange om året, at jeg for alvor bliver begejstret over en dansk udgivelse. Men det hænder alligevel, at der bare begås dén ene EP eller dét ene album, der i dansk målestok virkelig føles både autentisk og dybt beundringsværdigt – og derudover indeholder stor ...

Mini Esco “Life Force Energy” (Posh Isolation, 2019) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen Københavnske Mini Esco debuterede tilbage i starten af 2018 med nummeret “Dreamer”, der udkom på opsamlingen “I Could Go Anywhere, But Again I Go With You” via Posh Isolation; et nummer, der satte mine forventninger højt til Mini Esco. Soloprojektet har dog først ladet høre fra sig igen her lidt over et år senere: Nu er Mini Esco nemlig endelig aktuel med sin ...

Reportage and photographs by Cameron Pagett The room of Pumpehuset’s main stage is empty. Empty but for two zany lighting technicians playing DJ to a pair of blinking strobes. On the main stage, there is a metal bar holding a tapestry of thin, vertical, clear plastic panels, which hold a keyboard in a tiny enclosure surrounded by LED lamps quaintly behind them. Directly to the right ...

Billow Observatory “III: Chroma/Contour” (Azure Vista, 2019) – anmeldelse af Anders Bille Petersen “III: Chroma/Contour” er tredje album fra Billow Observatory, bestående af danske Jonas Munk, som bl.a. kendes fra Causa Sui, Manual samt som manden bag labelet Azure Vista, og amerikanske Jason Kolb, der hovedsageligt spiller guitar i dreampopbandet Auburn Lull. Som opfølger til “II: Plains/Patterns” fortsætter den transatlantiske duo, hvor den slap i den behagelige, men ikke sorgløse ...

Af Simon Christensen Den frivilligtdrevne arrangørgruppe Para – også kendt som P A R A – har sammen med kunstnergruppen Last Oblivion skabt en musikaften under navnet “In The Spiral”. Her har de inviteret i alt 12 musikere, primært fra den københavnske undergrund men dog fra meget forskellige genremæssige udtryk, til at spille koncerter i en lyd- og videoinstallation, som arrangementet tager ...

Gaia/Drukner “Split-12″” (Virkelighedsfjern, 2019) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Riff riffer. Riffer tungt. Trommer slæber, slæber tungt. Bas bunder, bunder melodisk. Vokal drukner. Vokal drukner. De to danske stoner/doom-bands Drukner og Gaia er gået sammen om en 12″-split og præsenterer på hver deres pladeside deres version af doom iblandet stoner-tendenser og en smule sludge. Og formlen, der spilles efter, er som skrevet foroven. Det kunne man sige ...

Af Simon Lund Pedersen I foråret 2018 rejste Hans Gustav Bjørklund Moulvad fra København til New York for at indspille i Sonic Youths gamle studie, Echo Canyon West. Her lagde det hedengangne støjrockbands trommeslager, Steve Shelley, rytmebunden under Moulvads guitar og vokal, og resultatet blev otte sange, der udgør hans debutalbum under navnet Mavourneen.

Victor Espasandín ”Árbol Bajo Tormenta” (Anyines, 2019) – anmeldelse af Emil Grarup  Den 26. marts udkom Árbol Bajo Tormenta af uruguyansk-danske Victor Espasandín. Albummet, der udfolder sig over syv skæringer, er udgivet på det københavnske pladeselskab Anyines, som til dagligt administreres af Aske Zidore og Villads Klint, bedre kendt som hhv. An Gella og Minais B.