Passive/Aggressive

Objekt – Paranoide technoimplosioner og skizofrene houseeksperimenter

Kritik April 5 2017

portrait 3b (_DSC9302 - credit Kasia Zacharko) “Objekt #4” (Selvudgivet, 2017) – Anmeldelse af Emil Grarup. Foto: Kasia Zacharko Den britiske musiker TJ Hertz, bedre kendt under sit alias Objekt, har netop udsendt det fjerde udspil i sin selvudgivede, eponyme white label-serie. Vinylen hedder “Objekt #4” og er TJ Hertz’ første fysiske udgivelse siden hans på mange måder toneangivende debutalbum “Flatland”, der blev udgivet på ...

Læs resten

Angeles & Internazionale – Desolate electronics and echoes of abandoned spaces

Kritik April 4 2017

A-I_ Angeles & Internazionale ”Vigilance” (Janushoved, 2017) – Review by Ivna Franić Copenhagen tape label Janushoved kicked the year off with several new cassette releases of recordings by Liberty Uganda, Mercury Ribbon, Tevere, and one intriguing duo. Angeles & Internazionale is a collaboration between Soho Rezanejad – whom you might have heard on Croatian Amor’s latest record, if nowhere else, and Mikkel Valentin Dunkerley – ...

Læs resten

Billow Observatory – Brydningsflader og langsomme forskydninger

Kritik April 3 2017

VISTA002-front Billow Observatory ”II: Plains/Patterns” (Azure Vista, 2017) – Anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen Den odenseanske musiker/producer/labelmand Jonas Munk er en både velkendt og vigtig figur i det danske musikliv. Han er en af bagmændene bag pladeselskabet El Paraiso Records, der med udgivelser af bl.a. Papir og Munks eget band, Causa Sui, i en årrække har været bannerførere for den danske kraut- og syrerock-scene, og ...

Læs resten

Soft Armour – Nye digitale landskabsmutationer

Kritik March 29 2017

S_A_ Soft Armour “Multi Terrain” (Infinite Waves, 2017) – Anmeldelse af Sandra S. Borch
 Titlen på danske Soft Armour aka Christian Hougaards seneste udgivelse, “Multi Terrain”, er også betegnelsen for en ny type camouflage, som den britiske hær udviklede i 2009. Multi Terrain er en hybrid af et firefarvet skema sat sammen i et særligt mønster, der gør uniformen brugbart i flere forskellige terræner, deraf navnet. ...

Læs resten

Kyo – Udforskning af dualiteten

Kritik March 22 2017

kyo Kyo “I Musik” (Posh Isolation, 2017) – Anmeldelse af Joachim Haugbølle Kyo er et samarbejde mellem Hannes Norrvide og Frederik Valentin, der også er kendt fra henholdsvis synthpop-udfoldelserne i Lust For Youth og et soloprojekt under eget navn. På duoens seneste album, “I Musik”, udforsker de dualiteter via melankolsk, men dog optimistisk ambient samt akustiske elementer, der hylder fremtiden gennem modsætningerne.

Læs resten

Sortlegeme – En stille gang mod evindelig udslettelse

Kritik March 20 2017

sortlegemeportræt Sortlegeme ”kolossal” (srt, 2017) – Anmeldelse af Mathias Ruthner ”Permanence” (Moral Defeat, 2017) – Anmeldelse af Emil Néné I 2016 udsendte Sortlegeme hele tre udgivelser med industriel og mellemøstlig techno, og her i 2017 holder enmandsprojektet tempoet oppe. Allerede nu er der kommet to Sortlegeme-udgivelser i mindre oplag, som vi her anmelder i ét hug. Tekst af hhv. Mathias Ruthner og Emil Néné.

Læs resten

Fallen Metropolis – En våd by falder i sumpen

Kritik March 14 2017

fallen Anmeldelse af Fallen Metropolis “Revolutionary Faction” (Interzone Tapes, 2017) – af Mads Kjeldgaard. Der er sgu noget Blade Runner over det her nye bånd fra fynske Interzone Tapes (som Passive/Aggresive tidligere har skrevet om her). Der er store, støjende ambient-repetitioner i statisk forfald. Og der er byens konkrete lyde, tvunget ud i stereobilledets yderligheder.

Læs resten

Hans Appelqvist – Digital mimesis og en forvrænget berettermodel

Kritik March 6 2017

Hans Appelqvist - Swimming Pool - cover Hans Appelqvist ”Swimming Pool” (Orange Milk Records) – Anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen Ofte tænker jeg, at min fornemmelse for, hvornår musik kan kaldes for mærkværdig, er blevet bedøvet af mængden er særheder, jeg har smidt i øregangen. Min tærskel for, hvornår musik lyder underlig, er ganske enkelt blevet hævet ved at blive eksponeret for alverdens besynderligheder – fra det ...

Læs resten

Dune Messiah – Sortromantikkens røst

Kritik March 2 2017

DM Dune Messiah ”The Iron Oak” (Premium Abundance/Third Coming Records/Instruments of Discipline, 2017) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Dune Messiah kan bryste sig af en kraftfuld, vidtspændende vokal. Han skal bare finde ud af, hvad han vil sige med den. Bag navnet Dune Messiah står Magnus Westergaard. Han er tidligere guitarist i støjrockbandet The Woken Trees, der udgav sin debut i 2013 og spillede på Roskilde ...

Læs resten