Passive/Aggressive

Chelsea Wolfe – akustisk gotisk weird-folk

Blog January 31 2013 , af passive/aggressive CHELSEA_WOLFE_WEB07

Af Agnes Vilén

Chelsea Wolfe er en sangerinde fra Los Angeles, der har en vis fysisk lighed med Marilyn Manson, men hvis musik befinder sig i et mærkeligt spændingsfelt mellem noget ekstremt sort og gotisk og uskyldig, næsten country-agtigt singer/songwriter. I oktober måned udkom hendes tredje album ‘Unknown Rooms: A Collection og Acoustic Songs’, hvilket, til forskel fra de to forgående udgivelser, udelukkende består af en række enkle og akustiske sange. Det lyder måske kedeligt og ligegyldigt, men det er det absolut ikke. Sangene varierer en del i genre – fra western-nummeret ‘Our Work Was Good’, over det mere folk-inspirerede ‘Appalachia’ til simple 90’er-toner i nummeret ‘Sunstorm’. Fællesnævneren er Chelsea Wolfes klare, smukke, onde, lyse og skrøbelige stemme.

Som en aktuel bonus har P/A-favoritten Lust For Youth haft fingrene i Chelsea Wolfes nummer ‘Flatlands’ og tilføjet solide doser synth, der (også) klæder hendes let distancerede og omtågede vokal ret fint. Du kan høre nummeret på Sacred Bones Soundcloud.

Chelsea Wolfe var på turné i Europa i foråret 2012. Vi håber, at hun også vil gæste Danmark næste gang. Albummet kan høres her: