Passive/Aggressive

Dino Spiluttini – Kunsten at erstatte det uigenkaldeligt tabte

Kritik November 2 2018, af emilgrarup

dino spiluttini
Dino Spiluttini “No Horizon” (Umor Rex, 2018) – Anmeldelse af Emil Grarup

At læse tracklisten til den østrigske komponist Dino Spiluttinis seneste udspil, EP’en “No Horizon”, er ikke ligefrem en opmuntrende beskæftigelse. På denne liste finder man bl.a. titler som “Ruined World”, “No Horizon” og “Permadeath”, og jeg vil vove at påstå, at de forestillinger, man som læser nu måtte gøre sig omkring EP’ens indhold, vil holde stik. Der er tale om et album undfanget under dyb depression, hvilket i den grad smitter af på udgivelsens formsprog.

“No Horizon” er udkommet på det ganske fremragende mexicanske pladeselskab Umor Rex og består af en række kompositioner, som placerer sig et sted mellem ambient og neoklassicisme. Disse kompositioner udgøres af en række klaveroptagelser optaget på bånd, som efterfølgende er blevet loopede og modificerede på forskellige måder.

Resultatet af dette efterarbejde er en oplevelse af, at de simple klaverostinater nærmest svæver rundt blandt de tætte ambient- og støjflader. Hvis man som lytter giver sig hen, får man nemt det indtryk, at man befinder sig i et limbo, et sted uden for tid og rum.

Denne tid- og rumløshedseffekt bevirker, at musikken synes at udfolde sig langs en cirkulær, snarere end en lineær, akse. Det er især denne cirkularitet, der får mig til at tænke “No Horizon” som havende et depressivt formsprog. Melodierne kan ikke udvikles, fordi man under depressionen ikke kan forestille sig et fremskridt, en fremtid.”No Horizon” er et statisk album. Hvilket dog ikke betyder, at det stagnerer: Melodierne muterer hele tiden i det små, forsøger hele tiden at finde en form, men lykkes aldrig helt.

Men den deprimerede forsøger alligevel. Derfor kan jeg godt lide at tænke på denne udgivelse som en slags elegi. Elegien er en poetisk skabelon, der oprindeligt stammer fra det antikke Grækenland, og som ikke har så meget andet at gøre med Spiluttinis musik end det, at elegien altid vil forsøge at erstatte det tabte med noget, der er ligeså smukt og vigtigt. Hvilket lige er netop det, som Spiluttini formår med “No Horizon”: At konstruere et smukt og vigtigt monument over en tid, som uigenkaldeligt er gået tabt.

Info: “No Horizon” udkom d. 29 september på Umor Rex.