DJ IBON – Diskret variation i rullende fremdrift
DJ IBON ”Moving Alone” (Kengu, 2021) – anmeldelse af Ida S. Faaborg
Dansk-norske DJ IBON har startet sit eget label, KENGU. Selskabets første udgivelse er hans egen EP, “Moving Alone” (hans første solo-udgivelse siden 2017). Den rummer tre delikate, hurtige techno-tracks, og ligesom mange andre udgivelser fra det københavnske technomiljø arbejder disse numre konsekvent med en hastighed på 140 BPM (eller lidt derover) og nærer en forkærlighed for elementer fra trancemusik; en inspiration, der skinner igennem på hele EP’en.
Det første nummer, “Dreamer”, indledes med et insisterende beat, som kører hele nummeret igennem, og som hurtigt bliver ledsaget af en bølgende, jødeharpelydende synth, som bestandigt stiger og falder i intensitet og lydniveau. Efterfølgende dukker en ekkofyldt lyd op, som efter lidt tid taktfast vender tilbage. På subtil vis skiftes disse forskellige lydelementer til at dominere lydbilledet, hvilket skaber diskret variation i den rullende fremdrift. Omtrent to minutter inde i nummeret bryder en melodiøs synth frem efter at have ulmet i baggrunden, og på harmonisk facon blander den sig med de andre lydspor, hvilket bringer en særlig lethed til nummeret. Gennem disse fire primærelementer skaber IBON, enkelt og elegant, et dynamisk og medrivende track, der bliver ved med at bygges op og forløses.
EP’ens andet nummer, “Generator”, er lidt af en mavepuster, men på den gode måde. Det føres frem af en hårdtslående kickdrum, som i starten bliver ledsaget af en knurren samt noget, der kunne lyde som et luftigt åndedrag, hvilket giver et organisk supplement til det hårde beat. Efter lidt tid tilsættes en hi-hat, hvilket gør nummeret endnu mere tempofyldt og dynamisk. Ligesom på forrige nummer kan man på et tidspunkt svagt ane en melodi bagerst i produktionen, hvilket gør det særligt forløsende, når den pludselig bryder igennem den lydlige overflade. Denne lidt skæve melodi bringer et dejligt overraskelsesmoment til nummeret, som bygges mere og mere op, indtil lagene langsomt skrælles af – og åndedrættet og den karakteristiske knurren står alene tilbage.
Det episke, fuldstændigt forførende afslutningsnummer, “Lullaby For Dry Eyes” vil næsten med garanti blive en nyklassiker i det københavnske technomiljø. Også dette nummer indledes med et hårdt beat, hertil tilføjes en hi-hat i dobbelt hastighed. Kort efter dukker en kort og elegant melodi op, der gentager sig igen og igen, mens den stiger i lydniveau og dominerer lydbilledet i højere og højere grad. Af og til ledsages melodien af en skridende lyd, som minder om en bil, der bremser hårdt i det fjerne, hvilket giver nummeret en ekstra dimension af rumlighed. Gennem den fine melodi – samt lydflader af synth – skabes en blanding af melankoli og ekstase, der helt længselsfuldt griber fat i én. En bedre afslutning på EP’en – eller på en lang klubaften – ville man nærmest ikke kunne forestille sig.
Frans Ibon har med “Moving Alone” skabt en medrivende, stemningsfyldt EP, som gennem simple komponenter og subtile variationer skaber progression og dynamik. Selv betegner IBON numrene som musik, der både kan bruges på dansegulvet, til træningssessionen eller til at køre stærkt på sin cykel, hvilket jeg tænker er meget passende, eftersom de tre numre gennem deres raffinerede opbygning giver én lyst til at give den sidste smule energi, man har tilbage.
Info: ”Moving Alone” udkom d. 25. januar på KENGU.
