Passive/Aggressive

IBON – Alene-techno til late-night ensomheden

Blog April 26 2017, af mikkelarre IBON__

Af Emil Nené Rasmussen

Dansk-norske IBONs debut-EP, “Three Ways”, på det københavnske label Ectotherm følger i hælene på Rune Bagges fremragende EP, “Ingen Tak Til Systemet”, men udvider igen selskabets profil – denne gang mod skizoide, indadvendte stemninger.

Det er måske for tidligt at sige noget generelt om Ectotherms overordnede lyd – ud over det virkelig høje kvalitetsniveau. Alligevel kan IBON synes mere kitschet med sin mere ligefremme struktur og fokus på melodi end udgivelserne fra Schacke og Rune Bagge. Men det er “Three Ways” ikke: Her er tale om tre helt stilistisk bevidste numre, der vedkender sig at være tempofyldte stemninger snarere end “kun” at være clubbangers. Tre insisterende rytmer, hvis førsteprioritet åbenlyst er at være vanvittigt vedholdende, hvilket også placerer udgivelsen i et specielt rum mellem eftertænksomhed og umiddelbarhed.

På pladens første track, “Maur”, er den konstant tilstedeværende kickdrum med fra start i en så overskyggende grad, at det bliver svært at abstrahere fra den. Fans af industrial-drejede klassikere a la Jeff Mills og Dave Clarke vil sagtens kunne finde sig til rette her. En simpel og nærmest ildevarslende baggrundsdrone følger op igennem tracket, omgivet af en aggressiv bas, der igen understreger den ekstreme rave-hengivenhed.

Den mere melankolske B-sides første track, “No Cry”, er også markeret ved en hårdtslående og konsekvent 140 BPM-hastighed, dog understøttet af en helt modsatrettet melodi med en klar og nænsom lyd, der kontrasterer beatets stadige, ufortrødne stød.

På tredje og sidste track, “Svever”, er der ligeledes en imperativ modsætning mellem følelser, som en voldsom omfavnelse, hvor melankolien tvinges frem. Et dejligt track, hvis mangel på melodisk progression åbner op for et mere progressivt, rullende beat.

Trance-elementet er uden tvivl til stede gennem hele pladen, særligt på B-siden, om end perifert, hvilket også fastholder numrene i en higen efter dekadent ensomhed. Melodierne er her tilsyneladende ikke for at opildne, men for at dæmpe det voldsomme tempo og give plads til en slags samhørig isolation. Man kunne kalde det alene-techno for dem, der må anspores af et arbejdsomt beat og fastholdes i de følsomme prygl.

Info: “Three Ways” udkom på Ectotherm i slutningen af marts.