Passive/Aggressive

Et hardcore efterår med nyt fra Trash Talk, The Chariot og Converge

October 18 2012, af redaktion

Redaktør Adam Thorsmark stikker hovedet ind i tre nye hårdtslående udgivelser i dette efterår med hhv. Trash Talk, The Chariot og Converge.

Det er fem år siden mine øjne for alvor blev åbnet for hardcore-musikken. Og av, hvor gjorde det dejligt ondt. Det var i audiens hos Converge på en glohed Loppen, hvor forsanger Jacob Bannon hang fra loftet og skreg sine lunger ud, mens bandet spillede med en voldsomhed, jeg aldrig havde oplevet magen. I anledning af bandets genkomst på Loppen til december og deres netop udgivne og måske deres bedste album i deres 22 år, er det på sin plads at tage et kig ud over hardcore-landskabet, som det smukt folder sig ud her i de kolde efterårsmåneder. Her er nye glimrende udgivelser fra Trash Talk, The Chariot og ikke mindst Converge, der alle tre deler invaliderende skrige-vokaler, hidsigt tempo, et kvælertags-attitude på musikken og et intenst live-ry. Men der er også væsentlige forskelle i deres på overfladen sykront skurende semantik, der gør dem alle mere end blot et overfladisk lyt værd. Ha’ det hardcore hu-hu!

Trash Talk ”119” (Odd Future Records)

Et af årets højdepunker på Roskilde Festival, Trash Talk, udgiver”119” i hælene på sidste års fænomenale 9-minutters hardcore-centrifuge ”Awake Ep”, og i ægte punk-stil sniger sangene sig sjælendt over halvandet minut. Det er benhård hardcore med rødder i den lofismadrede skatepunk og det er primalt og råt – alt sammen inkarneret i karismatiske forsanger Lee Spielman. Med deres connection til Odd Future er der chance for, at Trash Talk måske kan blive et sjældent crossover-acts i hardcore-musikken og dermed kaste lys på de mange andre gode ting i den brutale ende af musikspektret. Se Pitchforks fine minidokumentar, hvor bandet inviterer til blodsudgydelser i moshpitten og pølser på grillen.

The Chariot ”One Wing” (Good Fight Entertainment)

The Chariot har eksisteret siden 2004 og er i den grad ved at være en af de mest leveringsdygtige heavyweights i hardcore-hjørnet med Josh Scogin (ex-Norma Jean) som general. I deres version af genren aner man inspiration fra den kaotiske mathcore med masser af dekonstruktive temposkift og avancerede taktarter – ikke helt ulig The Dillinger Escape Plan. Atlanta-gruppens nye album ”One Wing” er et frontalangreb på sanseapparatet, og når man ikke bliver blæst bagover af deres spasmemetalliske krumspring, forundres og fornøjes man over skæve indslag som spaghetti-western outroen på ”First”. Der går rygter om et livebesøg i København af den voldsomme slags. Gerne, tak!

Converge ”All We Love We Leave Behind” (Epitaph)

Vi gemmer det bedste til sidst. Massachusetts-kvarteten Converge leverer nemlig (efter)årets mørkeste, mest komplekse og kunstnerisk helstøbte hardcore-plade. På trods af at bandet har eksisteret i 22 år, og pioneret en hel genre (metalcore), er desperationen, sulten og aggressiviteten stadig bundautentisk og oftest gåsehudsfremkaldende. Måden de med den største selvfølgelighed blander thrash, grindcore og noise med metal og hardcore punk, og til tider endda krydrer det med smukke melodier som på den Neurosis-dundrende ”Coral Blue”, er der ingen andre, der mestrer som dem. Og lyt til ”Glacial Pace”, hvor vokalen ikke reduceres men snarere blender sammen med resten af de sønderrivende riffs og ildevarslende melodier på overlegen vis, blandt andet iscenesat af gruppens guitarist og fabelagtige producer Kurt Ballou.

Converge spiller med en fuldstændig telekinetisk forståelse for hinanden, og på dette deres ottende og måske bedste album til dato (med dens perfekt passende albumcover), viser de at det er fortsat helt på sin plads, at de er blevet kaldt denne generations Black Flag.

Info: Converge giver koncert på Loppen den 11. december. RSVP!