Fede Poul – Velfærdssamfundet i frituren
Fede Poul “Fede Poul i Centeret” og “Østblok Progrock Gummiklok” (Centeret/Run for Cover, 2015/2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen
Her på Passive/Aggressive har vi sovet på Fede Poul. Altså, cheferne kendte godt til det, men jeg har snorksovet. Og som en elev, der misser skole på grund af en ordentlig koger, må jeg sidde efter og skrive det her. Det gør jeg så gerne, for Fede Poul er fandeme suverænt. Det kører en helt afbrændt stil, som kan spores tilbage til Khal Allans legendariske “Tuder & Høvding”.
Fede Poul er vist nok Khal Allans fætter og kommer fra Centeret, som vist nok ligger i Viby J. Vist nok. Det er et sted, hvor de lokale rødder kan komme og smide et vers og smutte igen. Fede Poul giver dem et beat, og hvis de ikke er tilfredse, kan de få et nyt. Skal der trompeter på? Det klarer Fede Poul. Men Fede Poul er ikke til at komme i kontakt med. Han har masser af telefonbeskeder på svareren, men svarer aldrig. Han laver beats, det er det, han gør. Centeret kommer nogle gange i problemer. Der er i hvert fald et sample på “Østblok Progrock Gummiklok”, hvor Inger Støjberg fortæller, at hun lukker Centeret, fordi der har været for meget ballade.
Fede Poul har smidt to albums på gaden. Det første, “Fede Poul i Centeret”, udkom i 2015 på rødt kassettebånd i 150 eksemplarer, mens det andet, “Østblok Progrock Gummiklok”, udkom 2. juledag sidste år. Begge albums blev genudgivet på vinyl i foråret.
Og det er altså noget af det mest suveræne dansksprogede hiphop, jeg har hørt. Eller hiphop. Punktum. Pladerne er ekstremt fragmentariske og har den der puls, som Madlib også kører med at lige smide et åndssvagt fedt beat i en tyve sekunders tid og så pille det af, bare for at vise at det kan Fede Poul også. Variationen er stor. Fra futurisme til skrabede, RZA-lignende produktioner over stenede, nærmest chillwavede farvelader til og med hovedbobbende bas. Som en af rødderne siger på et tidspunkt: “Det skal enten være meget hardcore eller meget chilleren. Midt i mellem lyder det bare ad helvede til.” Som hos Quasimoto og MF Doom bliver samples brugt humoristisk, men her i en helt forskruet dansk version ved at bruge alt fra Peter Schrøders “Hva’ helvede er meningen?”-monologer og transmissioner af danske håndboldkampe. Et afbrændt univers, der hiver i danskernes livrem og seler.
Rødderne fra Centeret er klassisk undergrundskultur med et kritisk blik på samfundet. I den jazzede “Fed rapmusik” kritiserer hvem ved – for det er småhemmeligt, hvem der rapper hvad på “Fede Poul i Centeret” – den småborgerlige dansker: “Vi bruger aftenen med cannabis og herrestreet rapmusik / du bruger din med en flaske vin, vaseline og Alphabeat”. I “Simon Kvamm” ruller hovederne på danske mainstream-stjerner som L.O.C., Nik & Jay, Remee og selvfølgelig Simon Kvamm. Det er undergrunden, der har fat i den lange ende. I det hele taget får eliten nogle fur. I “Tom Behnke” lyder det: “De vil have penge til folk der ikke er flinke / penge til Tom Behnke / hvem fa’en kunne tænke sig at give penge til Tom Behnke”.
Kritikken er tit indirekte, raffineret og opfindsomt leveret. På “Østblok Progrock Gummiklok”-nummeret “Helt tilfældig go” rapper Sean Lightfoot: “Jeg hænger med rumænerne ca. tre gange ti minutter om ugen / vi chiller / snakker vind og vejr / nogen gange en del mere familiært / og sørger for den hustle hver især / kulturkarriere / entrepenørbarriere, whatever / vi er ligeglade hvem du er hvem end du er / du er ligesom os / det er ik’ mere eller mindre / kogen kedler / sover ikke på noget for der er ikke noget at prøve at forhindre / lad det strømme som en flod til en brønd / som en drøm til en der sov på sit perspektiv / vi vinkler den på nye måder som et levende hjørne midt i byen / midt på gaden / flad fysik / og det regner, men det spejler jeg mig ikke i / jeg bejler til en killing / toget sejler med graffiti / og det finder jeg mig ind i / ikke bleg for en skilling / det er ikke politisk / det er logikken der er fri”.
“2012” er et af de få numre over tre minutter, ja over to minutter er også sjældent, hvor Johnny Books og Kool Jepp skiftes til at rense det politisk omtumlede 2012 for bullshit, her i uddrag: “Ingen fik det ned på et niveau hvor nogen kunne høre på andre / mange havde store tanker / ingen havde ambitioner / alle havde atombomber / …. / respekter de rige / had de andre / elsk dyrene / pånær lige dem du spiser / styr dit handicap / og vær handlekraftig / tag noget medicin hvis du ikke kan magte det der / …. / vi kæmper på samme side for fremtiden / så vi kan gå på nettet og toilettet på samme tid / og slamskide og sænke slagskibe / samle viden og tænke afvigende / vi har nøglen til det hemmelige kammer og Tut Ankh Amons hoved / og mammutblod / andre smarte metoder / til at rette vores fejl så vi kan redde vores fortabte klode / der skal ikke mangle noget / …. / giv mig et stykke af tærten / vi genopbygger vor verden inden vi drukner i den dybe tallerken / med minestronen / mistroende / du kan ikke stole på din kone ifølge din drone / kamera monitor kontrol kom så i kor / vi sluger det hele råt / omnivor / alt andet beskidt / kom klor i fjord / vi vasker det hvidt”.
Niveauet smadrer skalaen på begge albums, hvad angår rap og produktioner. “Fede Poul i Centeret” er løst bygget op om en masse beskeder på svareren om at komme til noget fest, produktionerne skyder i alle retninger og de fleste sange har navn efter en kendt person. På “Østblok Progrock Gummiklok” er progrocken et tema, storladne synthsamples og guitarsoloer, men også her fyrer Fede Pouls rikochetterende kreativitet ned over lytteren.
Jeg håber fandeme ikke, at Centeret lukker, for det er den sjoveste og skarpeste kritik af vores opsvulmede velfærdssamfund.
Info: Centeret/Run for Cover har genudgivet “Fede Poul i Centeret” og “Østblok Progrock Gummiklok” på vinyl i foråret til Record Store Day. Næste udgivelse fra Centeret kommer fra Johnny Books den 22. september.
